hósdagur 20. oktober 1983síða 7

A TEE RE serene rer Nr. 121 — 20. oktober 1983 Den Menneskelige moral før i tiden og i dag Visende til $ 234, vil undertegnede gerne komme med nogle historiske kendsgerninger der menneskelige viser, moral før at den i tiden, faktisk var højere end antaget og at nutidens moralister fungerer på et lavt niveau. Til de upolyste skal det nævnes, at fallos er det samme som det mand- lige kønslem og yoni er det kvinde- lige kønsorgan. Hos israelitterne bestod Jehovahs vigtigste funktion i at skabe børn, og i kabbalistisk for- tolkning bibelens risme ubestrideligt, at det aller- helligste i templet simpelthen var moderskødet. gennem den viser esote- et symbol på Dette er numeriske fortolkning af bibelen Mosebog i bevist i almindelighed og 1 særdeleshed. Jøderne har over- taget denne idé fra ægypterne og inderne, hvis allerhelligste hos de første er symboliseret ved kon- gens kammer i den store pyramide og hos de sidste ved den aksoteriske hinduismes yoni- symboler Fallosdyrkelsen udviklede sig, da man mistede nøglerne til sy:n- bolernes egentlige betydning Det var den mest skæbnesvangre afvigelse fra sandhedens og den guddommelige kundskabs lige vej ind på fiktionernes afveje, hvor disse gennem forfalskninger og præstelig ærgerrighed blev ophøjet til dogmer. »Kongens kammer« i Cheopspyramiden er således et ægyptisk »allerhel- ligste«. Under indvielsesmysteri- erne måtte aspiranten, der re- præsenterede solguden, stige ned i sarkofagen som symbol på den livgivende stråle, der trængte ind i naturens frugtbare moderskød, og sarkofagen var symbolet på det kvindelige princip. Ind- gangen til kongens kammer, som er moderskødet, er så lav, at man må bøje sig for at komme ind. Man skal bøje sig så langt ned, at den stilling der indtages, er den samme stilling en mand indtager, når han bøjer sig over sin kvinde og trænger ind i hende De gamles sanctum sanctorum, var den niche der fandtes i vest- enden templet, omsluttet af vægge på tre sider og åbningen var skjult af et forhæng. Det var fælles for alle oldtidens folkeslag Der var dog en stor forskel på mening med dette hedningernes og jøderne Hed- ningerne stillede en sarkofag i len SKJuUILE symDOISKE stea esoterisme den solgud lå, til viet, og den nen, nvori nveri templiet var blev betragtet med den største Esoterisk liserede den verdensaltets, so- lens, dagens og menneskets gen- opstandelse. Solen var det mest poetiske og samtidig det mest ærbødighed symbo- storslåede symbol på himmel- hvælvingen, ligesom mennesket gennem sine reinkarnationer var det på jorden. Jødernes af- standstagelse fra deres hedenske naboer gjorde, at de dannede en national-levitisk stat, ved aksote- risk at fremstille deres allerhel ligste som det mest højtidelige tegn på monoteisme, mens de asoterisk kun betragtede det som et universelt fallisk symbol. I bibelen er de hebraiske ord sacr' og n'cabvah oversat ved »mand« og »kvinde« (1. Mosebog, kapitel 1 vers 27). Den rigtige oversættelse er lingam (fallos) og yoni (moderskød). I Indien bruger man også ud- trykket moderskødet og det bliver også æret som det aller- helligste og det symboliseres ved koen og hentyder til menneskets åndelige undfangelse og fødsel, eller rettere, til dets genfødsel og genrejsning og til mennesket der bøjer sig forover ved indgangen til det allerhelligste, rede til at passere igennem naturens moder skød. Hinduens religion løsriver ham fra denne jord. Derfor er koens symbol i sin indre betyd- ning, selv i vore dage, et af de mest storslåede og filosofiske af alle Hos semitterne symboliserede det foroverbøjede menneske ån- dens fald ned i stoffet ot de for- herligede dette fald og denne fornedrelse med det resultat, at Guddommen blev draget ned på menneskets trin. Mens kabbalisterne kun kendte Ain Soph (det grænseløse absolutte) og mysteriernes »guder«, havde levitterne ikke nogen gud i deres niche, men pagtens »hellige ark« deres »allerhelligste«. Når denne niches esoteriske be- tydning er klarlagt, vil de uind- viede bedre kunne forstå, hvorfor David dansede »blottet« foran pagtens ark og var så ivrig efter at synes ringe for sin »Herres« skyld og ydmyg i sine egne øjne (2. Samuelsbog, kapitel 6 vers 16—22). Arken er mysteriernes bådformede argha. Anvendt på denne måde, svarer arche til det hebraiske udtryk rasit eller visdom et ord, der rummede forestillingen om sindbilledet på den kvindelige avlende kraft, den arc eller arca, hvori komen til hele naturen antages at flyde på, eller ruge over den store afgrund i det mellemrum, der indtrådte efter hver verdensperiode Den jødiske pagtens ark havde nøjagtig den samme betydning, men med den tilføjelse, at de i stedet for en smuk og kysk sarko fag, som den man så i hedninger- nes allerhelligste, gjorde arken endnu mere realistisk i sin kon- struktion ved de to keruber, der sad på pagtens ark med ansigtet mod hinanden og vingerne bredt ud på en sådan måde, at de dannede en fuldendt yoni. Av- lingssymbolets betydning for- stærkes af de fire mystiske bog- satver JHVH, som er Johovah Jod betyder det mandlige lem, He moderskødet, Vau en hage eller krog, et søm, og endnu et He, der også betyder en åbing. Det hele udgjorde det fuldkomne sindbillede eller symbol eller J(e)H(o)V(a)H, det mandlige og kvindelige symbol. »Hov kan gå op på Herrens bjerg (det høje sted)?; »Hvo kan stå på Hans hellige sted (Hans kadushu)?« (Salme 24 vers 3). Kadesh kan i én forstand betyde at »vie«, at »hellige«, at »hellig- gøre«, ja endog at »indvie« eller »skille ud«; men det betyder også udførelse af vellystige riter- Venus dyrkelse — men den rette fortolkning af ordet kadesh finder man i 1. Mosebog, kapitel 38 vers 15 — 22, 5. Mosebog, kapitel 23 vers 17 og Hoseas' Bog, kapitel 4 vers 14, hvor det er oversat ved skøge Bibelens »hellige« kadeshim var det samme som danserin- derne i de senere hinduiske pagoder. De hebraiske kadeshim boede ved »Herrens hus, hvor kvinderne vævede kjortler til Asjera«, d.v.s. til Venus $ Astar- tes billede (2. Kongernes Bog, Kapitel 23 vers 7) Dansen som David udførte om- kring arken, var en »runddans« og det samme var tilfældet med Silos døtres dans (Dommer- bogen, kapitel 21 vers 21 og 23). Det var den samme dans Baal- profeterne dansede omkring alte- ret (1. Kongernes Bog, kapitel 18 vers 26).Det karakteristiske træk ved den sabæiske gudsdyrkelse var, at dansen symboliserede planeternes bevægelse omkring solen. Der er ingen tvivl om, at jøderne fra begyndelsen har lingamdyrkere på linie nutidens været med det, man ser i Indien. Jøderne har også over- taget hedningernes eksoteriske riter og Jehovah står således på samme niveau med de lingam og Indien udgrav yonisymboler, der ses i Ved arkæologiske ninger er der fundet beviser for at det var kvinderne der var de oprindelige fallosdyrkere og at det var kvindens ønskemål, som bestemde den mandlige fallos' endelige størrelse. Udgravede gudindetempler mellemøsten har afdækket former og størrelser falloser i alle Der var en overflod af dem og foruden fallos symboler blev der også fundet symboler som tyrehorn og de to symboler er de eneste mandlige kendetegn, der er fundet i de gamle helligdomme. Det ser ud som om, at det eneste ved en mand, som kvinderne satte pris på, var hans lem, der var skabt til deres fornøjelse og nydelse »Det var kun for at behage gudinden, at de mandlige køns- symboler i stor mængde findes i hendes templer«. Betegnende nok var det i den ægyptiske mytologi Isis selv, den største gudinde, der grundlagde fallos- dyrkelsen. Da Typhon myrdede hendes ægtefælle Osiris og skar ham i småstykker, gik Isis rundt og samlede stykkerne op, men ingen steder kunne hun finde hans penis. Hun gav derfor ordre til, at man skulle lave en lingam af træ, og denne stillede hun op i sit hovedtempel i Theben. Det er derfor, at alle gudindetemplerne i Øvre og Nedre Ægypten var prydet af sten eller træfallosser Først med den patriarkalske revolution blev fallosdyrkelsen den særinteresse for mænd, som den stadig er. Da mændene overtog fallosdyrkelsen, gik de amok og ud i latterlige yderlig- heder, som mænd plejer at gøre, når de overtager kvindelige sysler. Når jøder før i tiden skulle sværge, var det ikke på biblen som de kristne gør det, men på deres kønsdele. »Læg din hånd på (eller under) mit lår og sværg“, sagde de, og brugte ikke ordet »lår« som andet end en for- skønnende omformning af noget, man ikke ønsker at nævne ved rette navn. Hvis en kvinde med sin hånd rørte ved sin mands hellige kønsdele, var det en for- brydelse der påkaldte streng straf intet mindre end af- hugning af den forbryderiske hånd. = Efter den patriarkalske revolu- tion i Indien, var der heller ingen grænser dér for mændenes fallos- dyrkelse. På et bestemt tids- punkt af dagen var det sædvane, at præsten gik rundt i gaderne og ringede med en lille klokke. Den skulle kalde alle troende kvinder til deres pligt — at kysse og kær- tegne præstens genitialer. Det var også i Indien, at den mand- lige fallicisme nåede sit højde- punkt med historien om »den største lingam i verden«. Denne form for allegori var uden tvivl en form for propaganda, der skulle prøve at vinde kvinderne for en skik, som de måske på grund af dens overdrivelse — var blevet trætte af. I den arkaiske tid førte kvin- dernes fallosdyrkelse ofte til Framhald á síðu 11 Torshavn tif. 13434 Leirvik tif. 43038 Klaksvik tif. 55454 Tvøroyr tif. 71025 Tit ringja sosialurin, tíf. 11820 Í — vit skriva | Keypið føroyskar toilett- og koksrullur