týsdagur 3. januar 1984síða 10

Er útlánsrentan ov høg? Aftur er diskontoin — offi- ciella rentan — hjå Nationalbankanum niður- sett, og boðað verður frá, at tekin eru, at hon skjótt verður lækkað nakað aftrat. Í 1983 hevur lækk- ingin á diskontoini verið 3%, og síðan 1978, tá rentan var 13%, er hon lækkað heili 6%. Tá Nationalbankin hækkaði diskontoina upp ! 13%, vóru stjórar á pen- ingastovnunum í útvarp- inum, har teir greiddu frá, at okkara peningaviður- skifti vóru so tætt tengd at teim donsku, at ikki slapst undan at okkara stovnar eisini hækkaðu út- lánsrentuna og harvið eisini innlánsrentuna. Sum nevnt omanfyri, er diskontoin lækkað 6% síðan 1978. Í meðan hevur okkara renta hildið flogið. Ja, entå so væl, at ein av bankunum — bankin, ið kallar seg »okkara banki«, hevur hækkad sina utlåns- rentu, og hetta uttan at innlånsrentan erisini er hækkad uttan at gera sinar kundar tilsvarandi, og vardugar vid hækkanina. Tad kundi ju verid, at teir — kundarnir lótu við seg koma. At tann rentan, Vit gjalda peningastovnunum er alt ov heg. ivast neyvan nakar í, heldur ikki banka- stjórarnir ella banka sparikassanevndirnar. — Teirra peninga- peninga- nýtsla ber jú besta boð um hetta. Okkara samfelag er so lítið. at vit kenna nøkunlunda, hvussu hver annar livir og húsast. Eitt er so vist, at í nevndu »kresum« er so sanniliga eingin »Smal Hans«. Hvat mundi ikki Grenlandstúr- urin hjá einum av bank- unum herfyrk osta. Har var stórt fylgi við konum úti og sollaði — neyvan á teimum biligastu hotell- unum. Og hvat man tad ikki kosta at stovnseta allar hesar deildirnar bæði i Havn og nærum á hverjari smábygd. Hetta eru deild- ir. ið fyri stóran part eru at meta við luksus summ- arhús, har stjórar og full- egna — stovnsins — trúar flotta sær. Í ótíð kann so restin av starvs- fólkunum sleppa at gera brúk av hesum íbúðum. Alt hetta skal útláns- rentan og tað vil so aftur siga lánarin gjalda. Spurn- ingur r so, um henda »kursr. stan er lóglig??? Neyv í hvussu er ikki, um eir 'esur blaðið Tænk nr. 1 983, id Forbruger- rådet ->vur út. Hvi era so avvarðandi myn« eikar einki vid hetta Javnadarflokkurin reisti nálið á tingi fyri kortu... men samgongan, henda okkara alternativa samgonga, vildi nakad annað. Fólkið skal kroyst- ast. Og at fólkið i dag verdur figgjarliga kroyst, er tad heldur ikki nakar, sum ivast i. Skatturin hevur notið fast hjá mong- um, ja so fast, at hetta helst kemur væl við hjá bankunum. Lesið bert tinglýsingina. Lán- tekurnar, bæði nógvar og stórar, ið eyðvitað verða nýttar at rinda gamlan skatt við, bera boð um hetta. Aftur lántekur við okursrentu. Sóleiðis vil Landsstýrið og samgongan hava tað. Rentan skal og má ikki lækkast, tí tá verður keypiorkan hjá fólki so lítil sum tilber, og tað er jú viljin hjá okkara kosnu monnum. Hetta meti eg, er hevuðsorsekin, at samgongan einki vil gera við rentupolitikkin hjá peningastovnunum. Og ímeðan rullar stórur partur av yvirskotinum hjá Foroya Banka niður til ein av teimum donsku bankunum, ið eigur um helvtina av nevnda banka. Ja, soieiðis er steðan, og soleiðis vil Sambandið, Fólkaflokkurin og Sjálv- stýrisflokkurin hava, at hon áhaldandi skal verða. Jallur Greinin i »Tænk« er so- ljóðandi: Grænseløse rentekrav »Har De lån i et penge- institut, har De bog- staveligt talt givet pen- geinstituttet lov til at dykke ned i Deres pung og tage, hvad banken eller sparekassen finder for godt at kræve i renter og provision. Det viser en undersøgelse, som Tænk har lavet af lånevilkårene i en række pengeinstitutter, som om- fatter alle de store plus nogle mindre. Se liste over undersøgte penge- institutter. Man skal være jurist for at finde ud af, at penge- institutterne alligevel ikke har lov til bare at tage, hvad de vil have. Et enkelt pengeinstitut — Handelsbanken har også været skeden, og sat en grænse på, hvor meget kræves i rente og provisi- on. mere be- der kan står der i alle lánedokumenter, at láne- ren skal betale den til en- hver tid í pengeinstituttet gældende rente og provisi- Ellers on. Ordlyden er altsá klar. Banken kan bestemme, at nu skal der pá lán af en be- stemt type betales 15, 20, 30 máske 40%. Det forekommer ikke rimeligt. Alligevel vil mange forbrugere sikkert mene, at underskriften pá en sádan aftale forpligter dem til at betale, hvad pengeinstituttet kræver. Máske er det sádanne bestemmelser, der er bag- grund for vittighedsteg- ningernes venlige bank- direktører, som bag det blankpolerede skrivebord fortæller lånerne, at banken også skal leve. Det er grotesk, at pengeinsti- tutterne synes, de kan tillade sig at hava så urimelige bestemmelser i deres aftaler. Det lader sig kun gøre, fordi forbrugeren er alt for svagt stillet overfor dem. Forbrugerne kender ikke lovgivningen, og vil derfor ikke vide, at be- stemmelsen kan tilside- sættes af aftalelovens $ 36, hvis den bruges urimeligt. Bestemmelsen er vildle- dende, fordi den giver ud- tryk for, at pengeinstitut- terne kan fastsætte en hvilken helst høj rente, hvad de altså ikke kan. Den strider derfor også imod markedsfer- ingsloven. Forbrugeren skal bare lige prøve en gang at protestere, så slår banken op i aftalen, og der står det sort på hvidt. Men det betyder altså ikke, at der har lov at tage en urimelig høj rente. som Udlånsrenten forhøjet Vi går nok alle med en for- nemmelse af, at penge- institutterne ikke vil tage urimelige renter. Det er desværre mere et håb end virkelighed. For reelt giver bestemmelsen os ikke mulighed for at kon- trøllere om rentefor- højelsen er rimelig. Pris- og avanceloven, som også gælder for pengeinstitutter, skulle give os en vis sikkerhed, men kun i det omfang lov- givningen er tilstrække- lig, og kun hvis Bank- og Sparekassetilsynet kon- trollerer, at lovgivningen overholdes Nationalbanken har netop afsløret, at penge- institutterne stille og roligt har forhøjet udlåns- renten mere end indlåns- renten, så forskellen er blevet ca. 1% større. Altså har pengeinstitutterne forøget deres indtægt ganske betydeligt. Jeg gad nok vide om den forhøjelse er lovlig. Noget tydet på, at den ikke er det, når Nationalbanken direktør, Erik Hoffmeyer, bruger forhøjelsen som et pressionsmiddel for at få pengeinstitutterne til at sætte udlånsrenten ned. Variabel rente I modsætning til obligati- onslån, hvor renten er den samme i hele lånets løbe- tid, så er renten på lån i bank eller sparekasse variabel. Derfor kan der ikke, nár aftalen indgás, angives et bestemt tal for renten. Men det er alligevel simpelt at angive en mere pricis rente. National- banken fastsætter en officiel rente — diskonto- en. Når den ændres — ændres renten i penge- institutterne også. Altså kan renten fastsættes i forhold til diskontoen. F.eks. ved at der i låne- aftalen står, at penge instituttet kan tage diskontoen +2%. Renten kan så kun hæves, når diskontoen sættes op, og den skal sænkes, når diskontoen sættes ned. Det er netop den løs- ning, Handelsbanken har valgt, så kom ikke og fortæl, at det ikke kan lade sig gøre. Der er ikke nogen grund til, at pengeinstitutterne skal hæve renten i andre tilfælde og med andre begrundelser som f.eks. at tjene noget mere. Næsten alle andre virk- somheder må acceptere, at de ikke, når der er indgået en aftale, kan sætte prisen op. For pengeinstitutterne er det heller ikke nødven- digt, når blot renten får lov til at følge diskontoen. Ydelsen Pengeinstitutterne har også betinget sig ret til at hæve ydelsen. Det er dog begrundet med, at det kan være nødvendigt, for at den aftalte løbetid kan overholdes, d.v.s. at lånet skal være tilbagebetalt til den aftalte tid. Ydelsen er de beta- linger, vi foretager på lånet. Den består dels af renter og dels afdrag på lånet. Da renten kan hæves, vil løbetiden blive længere, hvis ydelsen ikke hæves tilsvarende. Bestemmelsen må også gælde den anden vej, så en rentenedsættelse må resultere i en ydelsesned- sættelse. Det er urimeligt, at det med ordlyden af bestemmelsen overlades til pengeinstituttet at af- gøre, om ydelsen i dette tilfælde skal sættes ned. Moranter Hvis man betaler afdragene eller ydelserne på lånet for sent, er man forpligtet til at betale rente i den periode, der går indtil ydelsen betales. Mange mennesker har nok den fejlagtige op- fattelse, at man også er forpligtet til at betale en højere rente. Kun hvis det står i låneaftalen, at man skal betale en sådan højere rente på de beløb, der betales for sent, har man en sådan forpligtelse. Ellers siger lov om rente ved for sen betaling, at låneren kun skal betale den sædvanlige rente, som er fastsat for lånet. Selvom der ikke i låneaf- talerne findes nogen be- stemmelse om, at der skal betales en højere rente ved for sen betaling, så er det alligevel mit indtryk, at det sker i mange tilfælde. Desævrre opdager mange af os det ikke. For vi får ikke en specifikation af rentetilskrivningen, hvori det angives, dels hvor meget der er tilskrevet som normal rente, og dels hvor meget der er til- skrevet som morarente. I mange tilfælde får vi heller ikke oplyst, hvilken procent, der anvendes. Hverken som den sæd- vanlige rente eller som morarente. Nogle pengeinstitutter har optaget bestemmelser i deres nye forretningsbe- tingelser, om at der skal betales en højere mora- rente, hvis man betaler for sent. Det er meget tvivl- somt om sådanne bestem- melser gælder, hvis man har indgået en låneaftale på et tidspunkt, hvor for- retningsbestemmelserne ikke indeholdt krav om en højere morarente. Det vil være meget in- teressant at få kendskab til, om forbrugere har betalt en højere mora- rente, selvom det ikke fremgår, at de er forplig- tede hertil at lånediku- mentet. De har krav på at få Nr. 1 — 3. januar 1984 tjak og meiningar Vit gera lesarar okkara varugar vid, at treytin fyri at fåa lesarabrøv upptikin undir hesum teiginum er, at blad- stjórnin veit, hver hev- ur skrivað brevini. oplyst, hvor meget der er taget i morarente og hvilken procent, der er an- vendt, så prøv at under- søge det i Deres penge- institut. Det skal iøvrigt bemær- kes, at selv om der findes en bestemmelse om, atpengeinstitutterne har ret til højere morarente, så må de ikke vilkårligt fast- sætte denne rente. Her gælder, at også den ekstra rente må være rimelig. Det gælder også her, at lånedokumentet burde præcisere, hvor meget den sædvanlige lånerente må sættes op, når der betales for sent. Rykningsgebyr For fuldkommenhedens skyld skal det nævnes, at pengeinstitutterne har ret til et rykningsgebyr, selv- om det ikke fremgår af lánedokumentet. Penge- instituttet skal i det en- kelte tilfælde godtgøre, at rykningen har medført en tilsvarende udgift for pengeinstituttet. I de almindelige forret- ningsbetingelser har visse pengeinstitutter en be- stemmelse om, at de er berettigede til at fá dækket udgifter í tilfælde af kundeforholdenes misligholdelse, herunder et af banken eller spare- kassen fastsat gebyr for udsendelse af rykker- skrivelse. Selvom der er en sådan bestemmelse i de alminde- lige forretningsbetin- gelser, må pengeinsti- tuttet ikke tage et større beløb end hvad det gennemsnitligt koster at ekspedere rykningen. Jørn Ravn« Pensionistafelagid i Suðuroyar norð- aru helvt hevur fund hósdagin 5. januar kl. 19,30 í skúl- anum í Trongisvági. Erland spælir gamlan dansitónleik á harmoniku. 25 ára starvsdagur: 2. januar í ár, hevur Jógv- an Elias Jacobsen, goymsluformaður, arbeitt á Shell í 25 ár. i