hósdagur 10. mai 1984síða 8

Síða 8 tíðindablaðið Útisetar fyri frið gera vart við seg Ynskiligt við sterri samarbeiði millum føroysku og donsku friðarrerslurnar »Venner! Lad os sammen gå videre ad den vej, der anvist af Færøernes Lagting, så ikke kun vores lille del af kongeriget, men hele det danske kongerige, hele Norden, ja hele Europa bliver virkeliggjort som atomvåbenfri zone«. M.a. hetta segði Jóna Olsen, tå hon fyri Útisetar fyri friði helt rødu pálmasunnu- dag 15. apríl í Skovhoved í samband við páskagonguna har. Tíðindablaðið Sosialurin hevur fingið sendandi tíðindabræv úr Danmark um páskagongu..a og reðuna hjá Jónu Olsen, sum vit prenta her: Pálmasunnudag 15. apríl tóku útisetar fyri friði lut í tí stóru páskagonguni frá forsvarskommandoen í Vedbæk í norðursjællandi til Ráðhúsplássið í Keyp- mannahavn. Ein hópur av føroyingum hittust í før- oysku helunum sunnu- morgunin og hagani gekk Jóna Olsen heldur røbu leiðin við toki út til Ved- bæk. Saman við fleir túsund luttakarum gjerdu útiset- ar fyri friði hendan dagin til ein minnisríkan dag. Útisetar fyri friði settu sín dám á gonguna við skelt- um sum vóru bæði vekur og litrík, skemtilig og álv- arslig. Allar teir 23 km. gingn- ir vórðu, varð spælt uppá guitar og sungið varð av fullum hjarta — friðar- sangir, fosturlandssangir 0.8. Tå gongan var triggjar tímar gomul varð steðgað í ein tíma í Skovshoved. Har var hevi at hvíla sær beinini og fáa sær ein bita meðan undirhildið varð við reðum, sangi og eðr- um. Eisini útisetar fyri friði hevdu her hevi at flyta fram reðu. Reðan sum varð hildin av Jónu Olsen er endurprentað her. Veðrið var hendan dag- in av ti allar fagrasta og tá komið var inn á Ráð- húsplássið vóru uml. 75.000 fólk í gonguni. Á Ráðhúsplássinum vórðu eisini reður hildnar og undirhald borið fram. Millum onnur var Annika Hoydal á pallinum, har hon sang og las yrking eftir William Heinesen, sum hann gjerdi til enda- málið. Kære danske fredsvenner! Som I måske har be- mærket undervejs fra Vedbæk, så er vi en stor gruppe færinger, der går sammen med jer i dag i denne march for vores største fælles sag — kam- pen for freden. Som repræsentant for en samlet færøsk freds- bevægelse i Danmark retter jeg en varm tak til jer og páskemarchens arrangører for denne stor- slåede mulighed for at bringe den færøske freds- kamp ind i jeres midte. Der findes nemlig en meget stærk antimilitær tradition i den færøske befolkning. Allerede un- Feroyska flaggið og útisetar fyri friði der 2. verdenskrig var der en kraftig modstand mod den engelse besættelse af øerne. Siden har der været stadige massive protester mod Færøernes inddra- gelse i NATO's krigs- forberedende — militarise ring af Nordatlanten. I- sær i forbindelse med de stationer og anlæg, der blev opført via vores u- frivillige Nato-medlem- skab og trods direkte modstand fra vores folk. denne antimilitære modstand er gentagne gange blevet bekræitet af Færøernes folkevalgte forsamling, Lagtinget. I 1970 vedtoges en reso- lution om at Færøerne skal holdes udenfor alle krigsforberedelser og at intet militært anlæg eller udstyr må findes på Fær- øerne. Denne stærke be- slutning blev senest gen- taget af et enigt Lagting i februar i år — men med en yderligere vigtig tilføjelse, nemlig at Færøerne som det første land i Europa erklærede sig som atom- våbenfri zone. Men hvorfor har disse antimilitære beslutninger fra færøsk side ikke standset Nato's fortsatte udnyttelse af Færøerne som en af sine fremskudte poster i sin atomstrategi? Som I måske ved har Færøerne hjemmestyre. Men det omfatter ikke udenrigs- og militæran- liggender. Derfor har skif- tende danske regeringer kunnet feje de færøske protester til side ved at henholde sig til deres for- melle ret til at afgøre Færøernes militære stil- ling. Derfor kære fredsven- ner, beder vi om jeres hjælp. Det er nu nød- vendigt, at den færøske og danske fredsbevægelse går sammen om at lægge pres på raketmodstan- derflertallet i Folketinget, så der til trods for den siddende Nato-regerings modvilje vil blive truffet de nødvendige foranstalt- ninger for at virkeliggøre Færøernes afmilitarise ring og erklærede atom- våbenfrie status. Dette krav drejer sig nemlig om langt mere end sikkerheden kun for vores eget folk. Situationen er den, at på samme måde som den fortsatte opstil- ling af nye atomraketter på det europæiske fast- land, så øger tilsvarende den enorme militære op- bygning i Nordatlanten risikoen for et atomart ragnarok i Europa. Det nordatlantiske og arktiske område, bl.a. omfattende Grønland, Is- land og Færøerne, er nem- lig i de seneste år blevet et atomart højspændings- område. — Her, fra det nordligste Grønland, over Island og Færøerne til Skotland, går den nord- lige frontlinje i Europa. — Her vil Nato søge at støde frem mod Sovjet, og her vil sovjetiske ubåde og fly søge at bryde igennem for at slippe ud i Atlanten. — Dette havområde er i u- hyggelig grad blevet spækket med atombe- væbnede ubåde. — Øerne i dette område er ligeledes blevet spækket med mili- tære varslings-, efterret- nings-, kommunikations- og styringssystemer, hvis betydning i en krigssit- uation er af endda større betydning end selve de enkelte atomare våben. — Gennem dette område vil Nr. 55 — 10. mai 1984 hovedparten af de stra- tegiske våben passere, som i krigstid vil blive brugt af stormagterne mod hinanden. — Med fredsforskeren Owen Wil- kes ord vil dette område »udgøre enhver fremtidig verdenskrigs ingen- mandsland.« På selve Færøerne er en central Loran C station, drevet af American Coast Guard, til at styre de amerikanske strategiske ubåde i området. Uden for Tórshavn ligger Nato's radarstation til at be- herske denne del af luft- rummet i forsvaret af det nordamerikanske kontin- ent — og til at varetage andre offensive funktion- er, som det er blevet af- sløret i forbindelse med den igangværende og meget kostbare udbyg- ning deroppe. — Oven i dette har vi for nylig fået at vide, at der i for- bindelse med denne Nato- station siden 1960 har ligget en hemmelig amer- ikansk efterretningscent- ral, styret fra Forth Meade i USA, som et vig- tigt led i det mægtigste, mest effektive og mest hemmelige af alle USA's globale efterretningssyst- emer. Og dette uden at de færøske myndigheder har haft den mindste anelse herom! Og endvidere i dir- ekte modstrid med den officielle danske basepoli- tik. Svaret hertil fra Fær- øernes folk og myndig- heder er et stærkt og fortsat usvækket krav om øjeblikkelig afmilitariser- ing. Men, kære venner, det står lysende klart for os: Vi kan intet opnå i isoleret kamp, hver i sit hjørne af verden. Vi behøver jeres opmærksomhed og støtte. Og vi håber ligeledes at kunne bidrage til gensidig inspiration og støtte mel- lem færøsk og dansk fredsbevægelse. Venner! Lad os sammen gå videre ad den vej, der er anvist af Færøernes Lagting, så ikke kun vores lille del af kongeri- get, men hele det danske kongerige, hele Norden, ja hele Europa bliver virke- liggjort som atomvåbenfri zone. Fortsat march! god Páske- Útisetar fyri Friði Framhald av síðu 7 enn fyri tann besta partin. Annars vilja vit nýta hevið at rætta eina mis- skiljing viðvíkjandi rá- fiskagrunninum. Tað hevur verið sagt og skriv- að mangar ferðir, at til- taksgrunnurin er temdur seinasta ár, hóast vit hevdu eina rokveiðu. Hetta er ein misskiljing. Tá játtanin til ráfiska- grunnin varð sett seinast vóru framvegis normal marknaðarviðurskifti. Og tá prísurin fall munandi bæði á upsa og brosmu- marknaðinum fekk nevndin at vita, at rokn- ast skuldi ikki við nakrari eykajáttan. Men lands- stýrið vildi tó góðkenna eina ávísa nýtslu av til- til, at hægst 1/3 av tiltaks- grunninum varð nýttur. Nú árið er liðugt kunnu vit konstatera, at nevndin hevur hildið seg innan hetta tilmæli. Og tá hugsað verður um, at nógv fleiri tons vórðu veidd í fjer enn árini frammanundan er jått- anin úr ráfiskagrunninum ikki sterri pr. kg., hóast hetta munandi skrællið í avrokningarprísunum, sum hevur verið í fjer. Tí halda vit at ráfiskagrunn- urin hevur arbeitt sera for- svarliga. Fyri at taka samanum vilja vit gera ein saman- drátt av teimum grund- gevingum, sum vit hava fyri at stuðla fiskimenn á trolarum: a. lækkandi inntekur b. tervurin fyri eisini at elva fiskimonnum at veiða tey fiskasleg, sum lands- stýrið ynskir skulu veið- ast c. tað rímiliga í at veita stuðul restina av árinum, tá stuðul verður latin fyrsta partin av árinum. Tað ber til at ganga okkara ynski á meti innan samtykta fíggjarkarmin. Minkað er jú um rakstr- arstudningin til trol- ararnar við 10 oy/kg fyri tey biligu fiskasløgini, og vit vilja mæla til at minst henda upphædd verður latin sum øktur mann- ingarstudningur. Vit halda okkum hava givið fleiri góðar grund- gevingar til ta víðari við- gerðina av hesum máli, og vóna vit eitt gott úrslit fyri allar partar. Við heilsan Feroya Fiskimannafelag