leygardagur 17. november 1984síða 7

Nr. 136 — 17. november 1984 tíðindablaðið Danskt blað skrivar um loysn javnaðarfloksins í undirgrundsmálinum Tað er ikki ber formaðurin í danska sosialdemokrati- inum, Anker Jergensen, sum hevur víst seg at hava eina opna steðu mót- vegis teimum feroysku ynskjunum í undirgrunds- málinum. Dagin eftir legtings- valið hevði danska blaðið Informatión eina odda- grein, har m.a. undir- grundsmálið verður umrett. Víst verður á ta loysnina, sum javnaðar- flokkurin hevur sett fram í ) Informat Nu skal der rafles ÆRINGERNE har magt over tingene. På nogle små klippeknolde, der på nærmest naturstridig vis stikker cp af Atlanterhavet, har de skabt et af de rigeste samfund i verden og med et ambitionsni- veau, der synes omvendt proportionalt med befolk- ningstallet. Udbuddet i forretningerne vidner om, at mange har meget og få for lidt. En påstand, der un- derstreges af bilparkens størrelse, som svarer til tre køretøjer pr. husstand. Et veludbygget og kostbart vejnet står til rådig- hed, og man giver sig råd til at ofre 35 mill. kr. til et tunnelbyggeri, der skal forbinde de få huse i bygden Trøllanæs på Kalsoy med resten af den tyndt be- folkede ø. Et projekt, der omregnet til danske for- hold svarer til fire-fem storebæltsbroer. Udlandsgælden er tredoblet de seneste fire år og er nu målt pr. indbygger omkring det dobbelte af den danske, som ellers er alvorlig nok. Men færin- gerne er aldeles ikke panikslagne af den grund. Der er fuld tillid til, at de seneste års store investeringer i bl.a. fragtskibe nok skal give valuta på længere sigt. Det nye landsstyre vil lægge loft over låntag- ningen, men vil være uhyre forsigtig med at bremse væksten og en udvikling, der skal gøre Færøerne mere uafhængig af fiskeriet - og Danmark. ED FLYTNING af kun to mandater tegner det politiske billede efter torsdagens lag- tingsvalg særdeles stabilt. For udenforstående var det i forvejen særdeles svært at se afgørende for- skelle på de seks partier. Derfor er det også vanske- ligt at gøre op, hvilke synspunkter der egentlig sej- rede ved valget. Tjodveldisflokken (republikanerne) skulle forestil- le at være det mest venstreorienterede parti. Selv sammenligner partiet sig med SF i Danmark. Alli- gevel peger partiets leder, Erlendur Patursson, på et landsstyresamarbejde med Socialdemokratiet og Folkeflokken. Sidstnævnte er storskibsredernes parti, som politisk-økonomisk ligger på linje med de konservative i Danmark. Omvendt er det tilsyneladende helt umuligt for de to partier, man umiddelbart skulle tro lå tættest på hinanden - Folkeflokken og Sambandspartiet, som i Folketinget indgår i Venstres gruppe - at fortsætte det hidtidige samarbejde gennem fire år. Årsagen er først og fremmest den anden dimen- sion i færøsk politik: holdningen til rigsfællesskabet med Danmark. Her går den politiske gradbøjning fra Tjodveldisflokken - det ultimative løsrivel- sesparti - over Folkeflokken, som også har løsrivel- se på programmet, til Socialdemokratiet og Selvsty- repartiet, som begge ønsker større selvstændighed inden for rigsfællesskabet, og til Sambandspartiet, som er 100 pct. tilfreds med de nuværende forhold. Efter denne målestok kan det konstateres, at valgresultatet kun ændrer en anelse på den hidtidi- ge balance. De to midterpartier i denne sammen- hæng, Socialdemaokratiet og Selvstyrepartiet, har emer kan alligevel aldrig løses ved hjælp af en nord- atlantisk jack-pot.« Vit loyva okkum at endurgeva greinina i In- formation, sum ber yvir- skriftina »Nu skal der rafles«. málinum og skrivar In- formatión m. a.: „Det ville være klogt af regeringen at tage imod det fremstrakte raflebæg- er — eller at se realiteterne i øjnene om man vil. Dan- marks økonomiske probl- byttet et mandat, og Folkeflokken nar vundet et Ira Sambandspartiet. Men næsten uanset, hvilken landsstyrekoalition, der kommer ud af den kommende tids forhand- linger, er det givet, at færingerne vil stille krav til den danske regering om revision af hjemmestyre- loven. T FLERTAL med den kommende lagmand Atli Dam i spidsen ønsker nye områder overdraget som færøske særanliggender. Et ønske som bl.a. hænger sammen med »kong Niels<', rigsombuds- mand Niels Bentsens uhyre rigoristiske fortolkning af gældende lov. Desuden vil der blive stillet krav om en forenkling af statskassens tilskud til Færøer- ne, så de færøske politikere får større handlefrihed. Men først og fremmest må der imødeses et snar- ligt udspil i det ømtålelige spørgsmål om under- grunden. En løsning skal være fundet i løbet af de kommende fire år, pointerer Atli Dam. Hidtil har positionerne været låst fast i en diskus- sion om den formelle ejendomsret. Et flertal i Lag- tinget forlanger færøsk overhøjhed og fuld suveræ- nitet. Dette er hidtil blevet utvetydigt imødegået af skiftende danske regeringer. Beskeden til Lagtinget har været, at Færøerne ikke kan få det anderledes end grønlænderne. En deleordning, hvor såvel den danske rigsmyndighed som Færøerne vil få vetoret. Hvis Færøerne vil have ejendomsret til undergrun- den, må man kappe båndene til Danmark. Men før valget fremlagde de færøske socialde- mokrater en såkaldt tredje løsning, som går ud på, at færingerne får overladt al kompetence med hen- syn til, hvordan og hvornår der skal bores efter olie, gas og andet værdifuldt, men at det principielt re- spekteres, at undergrunden tilhører hele rigsfælles- skabet. Så kan der senere forhandles om, hvordan rovet skal fordeles. Forslaget har mødt principiel velvilje fra Anker Jørgensen, der ellers mere end nogen anden har stå- et for en kompromisløs dansk holdning med sin be- mærkning i sin tid som statsminister om, at »der ikke er noget at rafle om.« Det vil være klogt af regeringen at tage imod det fremstrakte raflebæger - eller at se realiteterne i øj- nene om man vil. Danmarks økonomiske problemer kan alligevel aldrig løses ved hjælp af en nordat- lantisk jack-pot. Atli Dam er foreløbig garant for, at der med fæ- ringernes eget udtryk kan blæse vinde fra sydøst hen over de græsklædte øer i nordatlanten. Men den efterfølgende generation i det nu største parti på Færøerne, er utålmodig. De unge socialdemokrater har klart erklæret sig som tilhængere af løsrivelse, og hvis en dansk regering krampagtigt fastholder en tvivlsom kolonial ret til den færøske undergrund, ja, så er resultatet givet på længere sigt. Et rigsfæl- leskab må være baseret på en gensidig følelse af samhørighed. Den er til stede endnu blandt et flertal hos de tre parter i det danske rige. Men hvis fælles- skabet absolut skal gøres op i kroner og øre, og være ensbetydende med fem millioner danskeres overhøj- hed over 45.000 færinger og 50.000 grønlændere, så bliver udtrykket samhørighed en illusion, og det vil de selvbevidste færinger, som er vant til at løbe en risiko, hurtigt tage konsekvensen af. ho Framhald av sidu 3 fram, at skal SEV gjalda ta rentu, sum er galdandi i dag, so er ikki nógvur øko- nomiur i ti. — Men nå er SEV so byrjad. Er tå nøgdur vid tað? — Nei. — Men hevur tú nakran møguleika at steðga ti? — Tað veit eg ikki. Eg havi varhugan av, at vit sita í minniluta í hesum málinum. Tað fari eg nú at kanna. Um so er, er ikki nógv at gera hjá okkum í landsstýrinum. Men vit hava jú verið vitni til, at slíkir trupulleikar eru loystir aðrar vegir nú beint = uppundir valið, sjálvt um tað ikki er ein mannagongd, sum eg eri fegin um. Málið >luktarÉ... — Nú hevur ein tingmaður javnaðarfloksins, Jóannes Dalsgaard skrivað í Sos- ialinum, at hann fer helst at reisa málið í tinginum. Fara tit í fólkaflokkinum at stuðla einum slíkum uppskoti ? — Nú hevur tingbólkur okkara ikki verið saman, so eg kann ikki svara tí, men sjálvur tankin um at taka rein avgreiðslumál úr landsstýrinum og niðan í løgtingid vid afturvirk- andi kraft, tad er ikki nakað, sum eg er fegin um. Men hinvegin, so vildi eg mett, at hetta målid hevur bidad leingi og havt eina drúgva viðgerð, so tað luktar ikki frítt, tá ein nú knappliga uttan víðari, av- greiðir málið í landsstýr- inum. — Hvat leggur tú í hatta orðið, at tað lukt- ar...? — Vit hevdu eitt líkn- andi mál sum var brenni- steðin, har menn tóku eina mansliga steðu uppundir val og sum kanska ávirk- aði valúrslitið nakað, og eg vil halda, at hetta málið er analogt við tað. Hevði hetta málið verið tikið upp og samtykt í landsstýr- inum uppá sama máta sum hitt málið var, so hevði tað kanska eisini havt eina ávirkan á valúr- slitið. — Nú hevur sambands- flokkurin hetta málseki um hendi og teirra maður í SEV var valevni í Vágum, har ein stór mótsteða er í- móti vatnorkuútbygging- ini av Fjallavatni. Heldur tú sambandsmenninir hava verið bangnir fyri at taka eina avgerð fyri val- ið, orsakað av at tað skuldi ganga út yvir Ívan Johannesen? — Tad veit eg ikki, men tad kunnu tit sum journa- listar gera eina meting av. Hetta er eitt projekt sum kostar nógvar pengar og hetta er eisini eitt rættiligt eymt umhvervis- mál. Eg meini at hevur brennisteðin havt stóra á- Síða 7 virkan, so nevði hetta ikki havt minni ávirkan um tað varð greitt fyri valið. Hevur Fólka- flokkurin gjert ov lítið? — Men Anfinn Kallsberg, tað at málið nú knappliga verður avgreitt og tit ikki hava vitað av nekrum fyrr enn tit hoyra útvarpið, merkir tað ikki, at fólka- flokkurin hevur gjert alt ov lítið fyri at vísa á sína steðu í málinum ? — Nei, fólkaflokkurin hevur eisini her verið sera opin eins og viðvíkjandi brennisteðini. Vit hava sagt, hvat okkara steða er. Bæði Jógvan Sundstein og aðrir hava sagt, at teir eru ímóti verandi projekti, men tað er soleiðis, at tá eitt slíkt mál liggur undir einum eðrum landsstýris- manni, so hava vit ikki meguleika at leggja okkum uppí fyrr enn málið liggur á landsstýrisborði. Og málið hevur ikki ligið á landsstýrisborði síðani eg kom í Tinganes fyri tveim- um árum síðani. So heilt givið er, at fyrr enn tað liggur á landsstýrisborði, kann eg ikki siga mína steðu. — Men tit hava tá havt meguleika at biðið um at fáa tað fyri landsstýris- fund. — Tað hava vit gjert, men vit hava fert fram yvirfyri Eilif Samuelsen, at vit mettu, at hetta mál- ið skuldi viðgerast av tí samlaða landsstýrinum, áðrenn tað bleiv avgreitt. Men tað hevur so ikki ligið har. Nú kenni eg ikki steð- una hjá hinum flokkunum i Tinganesi, men ein hevði ein vissan varhuga av, at vit hevdu verið í minni- luta. Tað má ein so boyggja seg fyri. — Men hvat við grein 13! Hví hava tit ikki brúkt hana? Vit hava ongantíð brúkt grein 13. — Tit virka idag sum eitt forrætningsminister- ium. Hevur tá Eilif Sam- uelsen loyvi til einsamall- ur at geva SEV endaligu tilsegninga. — Tað vil eg kanna. Er tað ein vanligur av- greiðsluspurningur, so hevur hann væl loyvi til tess. Men eg haldi, at hetta er eitt so stórt mál, at eg vildi ikki sum umsit- ingarligur myndugleiki farið at gjert tað einsa- mallur. — Og hevur hann tað ? — Ja, tað meti eg hann hevur. Annfinn Kallsberg sigur at enda, at er ikki megu- leiki at broyta avgerðina hjá landsstýrinum, so stendur spurningurin op- in. antin málið verður tikið upp í tinginum ella ikki. jan EET