leygardagur 9. mars 1985síða 3
‹ fyrra síða allar 23 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
|
|
|
<< ÉÉ[f AO
Nr. 29 — 9. mars 1985
og Havnin gera parta-
felag, hvørs endamål skal
verða at hava brennistød,
sum skal brenna fyri allar
kommunur. Kommunur-
nar kunnu harvið allar
verða limir í parta-
felagnum og gjalda í mun
til hvussu nógv burtur-
kast tær hava, sigur Hans Nevndin
Jergensen.
Luttakararnir í út-
varpssendingini vóru
samdir um, at vit eiga at
endurnýta mest meguligt
av burturkastinum, ið ikki
verður brent. Tann spurn-
ingin kundi Havnar
kommuna loyst fyri seg,
og IRF fyri seg, sigur
Hans Jergensen.
Til sólu
til campingbil.
TIf. 14970
randi
BÓKABILURIN
Aðalfundur
Flogbóltssamband
aðalfund leygardagin 13. apríl
10.00 í ÍSF-húsinum.
Foroya
Bedford TK kassabilur — kann gerast
Byrjað verður grækarismessudag,
týsdagin 12. mars 1985
Koyriætlan fyri mars/apríl 1985
Týsdag
| Soldarfirði (við vegamótið oman
í Sand)
Í Nordragøtu (við húsini hjá Øregaard)
Í Sydrugøtu (niðan fyri Valhøll)
Hósdag
Á Oyrarbakka (við Eydnuna)
Við Gjógv
Á Eiði (við kirkjuna)
Fríggjadag
Í Elduvík (við handilin hjá Elisabeth
Davidsen)
Í Funningsfirði (oman fyri bátahylin)
Í Skálafirði
Á Skála (í skúlagarðinum)
Leygardag
Í Tjørnuvik (við brúnna)
Í Haldarsvík (oman fyri bryggjuna)
Í Hvalvík (við kirkjuna)
Í Hósvík (hjá Jóannesi Olsen)
Mánadag
Á Skælingi
Í Leynum 6i Leynatúni)
Á Stykkinum (við húsið hjá
landsverkfrødinginum
Í Kvivik (á busssteðgiplássinum)
Lýst verður í útvarpinum ella á annan hátt, um íkki verður koyrt
vegna veður ella av oðrum grundum.
Koyrt verður ikki skírisdag, langafríggjadag, páskaaftan og
annan páskadag.
Landbókasavnið
TIf. 1 1626
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
kl.
Steðgað verður
kl.
kl.
kl.
kl.
15.00-15.30
16.15-17.00
17.40-18.20
14.30-15.00
16.00-16.30
17.30-18.15
14.00-14.30
15.00-15.30
16.15-16.45
17.00-18.00
10.30-11.00
11.20-12.00
13.00-14.00
14.30-15.15
14.00-14.20
14.45-15.15
15.45-16.15
16.45-18.15
hevur
kl.
Atli Dam løgmadur í Norðurlanda fundi í
Reykjavík
Heitti á hini Norðan-
londini um at stuðla
tankan um eitt kjarn-
orkuvåpnafritt oki
Alla vikuna hevur verið Norðurlanda-fundur í Reykjavík, og
millum luttakararnar hava verið nógvir feroyingar, teirra
millum Atli Dam, legmaður. Tá fundurin varð settur, helt Atli
Dam reðuna, sum vit prenta niðanfyri:
Fru/hr. President
Ministerrádet har frem-
lagt en handlingsplan for
økonomisk udvikling og
fuld beskæftigelse i Nord-
en.
Handlingsplanen må
tages som udtryk for en
politik, der lægger vægt
på at støtte og frem-
skynde udviklingen i
Norden, sådan at den kan
genskabe fuld beskæft-
igelse
Jeg er enig i den om-
prioritering af beskæft-
igelsehensynet og enig í
at vejen ud af den øko-
nomiske krise går gennem
en ekspansiv økonomisk
politik. De strukturelle
ændringer i 70erne — ikke
mindst olieprisstigning-
erne — skabte balance-
problemer for alle de nord-
iske lande. For Færøernes
vedkommende forstærke-
des disse problemer også
af ændringerne i fiskeri-
mulighederne, der fulgte
det nye havretsmønster.
Ubalancen har vist sig
ved inflation, betalings-
balanceunderskud og ar-
bejdsløshed i varieret om-
fang fra land til land.
Hvad Færøerne angår
vil det være forkert at
påstå, at vi har fuld be-
skæftigelse. Efter vanlig
nordisk målestok har vi
både sæsonarbejdsløshed
og strukturarbejdsløshed.
Efter egen målestok,
der tager hensyn til hist-
orien og egne naturgivne
forhold må vi dog sige, at
vi har haft rimelig god be-
skæftigelsessituation i de
sidste 10 år.
Den krisebekæmpende
politik har sigtet imod at
opretholde beskæftigelsen
ved at investere i nye ar-
bejdspladser i stedet for
at bruge resourcer til
arbejdsløshedsunderstøtt-
else, men disse invest-
eringer har ført til betal-
ingsbalanceunderskud og
en meget stor gæld-
sætning til omverdenen
En gæld, der nogle ár
fremover vil give os store
styringsmæssige probl-
emer. Disse er vi imidler-
tid opsat på at klare og i
den forbindelse er det en
stor fordel, at vi i dag står
med et kapitalapparat, der
er meget større, mere
moderne og effektivt end
for 10-15 år siden.
Da vor egen kapital-
dannelsesformåen har
været begrænset, er en
meget betydelig del af
kapitalapparatet financ-
ieret ved lántagning pá
det internationale private
kommercielle kapital-
marked. Dette udviser
som bekendt ikke sterre
stabilitet, derfor er den
politik vi har fundet ned-
vendig ogsá sá risikofyldt,
at vi nu má reducere ud-
bygningstempoet noget.
Det har været en fordel
for sá ud over det private
kapitalmarked ogsá at
kunne trække pá instit-
utionelle lånemuligheder
både i Danmark og i
Norden. Jeg tænker her
bl.a. på Nordisk Invest-
eringsbank og dens
regionallåneordning
I handlingsprogrammet
satses der på en sammen-
knytning af Norden for at
udbygge Norden som
hjemmemarked
Fra et nordisk politisk
synspunkt háber vi pá, at
disse bestræbelser lykkes
Tager vi derimod ud-
gangspunkt í Førøerønes
økonomi, må vi erkende,
at vi ligesom de andre
fiskeproducerende — øko-
nomier i Vestnorden kun i
meget begrænset omfang
har vores marked i det
øvrige Norden.
En økonomisk ekspans-
ion i de centrale dele af
Norden vil derfor kun i be-
grænset omfang udbrede
sine ringvirkninger til os
Vi noterer med tilfreds-
hed, at man i det øvrige
Norden er klar over denne
sammenhæng, og at man
derfor lægger vægt på at
iværksætte tiltag, der kan
gavne Vestnorden spec
ielt.
Jeg tænker bl.a. pá regi
onalministrenes forslag til
en styrkelse af det allered«
etablerede Vestnorden
samarbejde. Vi ønsker
denne udbygning af Vest
norden-samarbejdet vel
kommen og håber, at for
slaget herom vinder
slutning i Rådet.
Herudover har
Framhald á síðu 7