hósdagur 11. apríl 1985síða 3

Nr. 40 11. april 1985 Arbeiðsloysi fylgjan av neyðugum tiltøkum — sum mugu og skulu setast i verk til tess at bota um buskapin i Føroyum sigur Ráð- gevandi Nevndin vidvikjandi Føroyum Tað verður ikki við at veiða meira, at Føroyar tey komandi árini fáa búskapin aftur á rættkjøl. Tverturímóti eru grunnarnir á Feroyaleiðini so nógv troyttir, at summir fiskastovnar eru hótt- ir. Hjá Feroyum ræður um at minka um útflutningin og tær al- mennu ílegurnar. At halda fram við at stuðla fiskivinnuni sum nú er skeivur politikkur. Stuðulin má leggjast um, men tað fær avleiðingar fyri tey, ið hava gjørt iløgur, og haraftrat verður minni arbeiði, sigur ráðgevandi nevndin viðvíkjandi Feroyum um búskaparligu gongdina í Føroyum i fjer. Á tveimum økjum heldur nevndin, at Føroyar kunnu vidka framleiðsluna, tað er við alingini og við at góðska verurnar meira, áðrenn tær verða útfluttar. Hallið á handilsjavnvågini hækkaði í fjør úr 450 upp í 800 mio. krónur. Tað er mest fíggjað við privatari lánteku. Um ársskiftið var uttanlandsskuldin góðar 3,1 mia. krónur, og tað er næstan tað tvífalda av samlaða útflutninginum. Hallið verður óivað lika stórt í år, um fiskaprisirnir ikki hækka. Frágreiðingin hjá nevndini, sum kom hósdagin, er soljóðandi: „De økonomiske forhold på Færøerne har som i de foregáende ár í 1984 været præget af et meget højt aktivitetsniveau. Fiskeriet har været stort lidt højere end i 1983. Fangstmængderne er dog ikke steget så meget som fiskeriindsat sen er forøget, og der er sket en forskydning fra fangst af torsk og kuller til sej. Priserne, der er opnået ved eksport, har været stagnerende. Aktiviteten på land har været kraftig: Såvel i fiskefiletfabrikkerne som på skibsværfterne har kapacitetsudnyttelsen væ- ret høj. De private inves- teringer på land — herun- der boligbyggeriet — har fortsat ligget på et højt- niveau, og de offentlige investeringer har vist stigning fra det i forvejen høje niveau i 1983 til 1984. Det må derfor formodes, at beskæftigelsesom- fanget er steget fra 1983 til 1984 og at arbejdsløs- heden har været forsvin- dende. Forbrugsudviklingen sammenholdt med udvik- lingen i priser og lønnin- ger tyder på et stigende beskæftigelsesomfang Forbruget målt i faste priser synes at være steget med mindst 4 pct., medens lønningerne om trent har holdt trit priserne, som er med steget pct. Såvel med 7 priser som lønninger er steget lidt mere end i Dan- mark. Da reallønnen ikke således er steget, må forbrugsstig ningen skyldes dels en sti- gende beskæftigelse dels voksende indkomster Ii fiskeriet samt selvstændige erhvervsdri- vende udenfor fiskerier- hvervet. Det offentliges subsidier til fiskerierhver- vet er steget fra 1983 til 1984 med op imod 150 mill. kr., og der er påny i 1984 udgået en kraftig ekspansiv effekt fra de offentlige finanser. Penge- institutternes udlån er steget med godt 21 pct. i forhold til 1983, men ind- lånene er steget lige så meget, og likviditeten er fortsat god. Investeringerne i skibe — såvel fiskeskibe som fragt- og passagerskibe — beløb sig i 1984 til ca. 950 mill. kr. mod ca. 700 mill. kr. i 1983 og omkring 100 mill. kr. i hvert af de to måske hos foregående år Den samlede virkning på den færøske betalings- balance af denne forbrugs- og investeringseks- pansion har været en vold- under skuddet, som i 1984 beløb sig til knap 800 mill. kr 150 mill. kr Handelsbalancen er som forøgelse af mod godt 1983 forringet med 400 mill. kr., der bortses fra stigningen fra 1983 til 1984 i impor- ten af skibe, er der tale om en forringelse af handils- balancen med ca. 200 mill. kr. Derimod er der en for- bedring af tjenestebalan- cen, der i 1983 var belastet af ekstraordinært store udgifter til reparation og ombygning af fiskeskibe på danske og udenlandske værfter. Renteudgifterne er steget med 30 mill. kr., og — overførslerne fra Danmark er forøget med 75 mill. kr. og udgjorde i 1984 godt 700 mill. kr. Underskuddet på beta- lingsbalancen er navnlig finansieret ved privat lån- optagelse. Færøernes nettogæld til udlandet androg ved udgangen af 1984 godt 3100 mill. kr. svarende til ca. 62 pct. af mere end og selv når Sida 3 oe — He B > JO RIR SE Ein máti at økja um utflutningin er at gera meira vid at góðska okkara verur bruttonationalproduktet eller knap det dobbelte af Færøernes samlede årlige eksport. For 1985 forventes der et underskud på betalings- balancen af måske samme størrelsesorden som for 1984. Bytteforholdet Ii udenrigshandelen, faldt med ca. 6 pct. fra 1983 til 1984, vil forbedres som måske kunne 1985, såfremt noget forventnin gerne om stigende fiske- Men forventes ikke en stigning uanset at påregnes fortsat at stige som følge priser indfries der i fangsterne, fiskeriindsatsen af tilgangen af nye skibe og ombygningen af gamle skibe. Og rentebyrden vil vokse, så længe gældsæt- ningen til udlandet fort- sætter. For at bringe denne gældsætning til ophør er det nødvendigt at opnå en forbedring af betalings- balancen med ca. 800 mill. kr. Dette vil kunne ske enten ved en forøgelse af eksporten og/eller ved at begrænse importen gennem en reduktion af forbruget og investerin- gerne. Den første udvej er i det omfang, den er praktisa- bel naturligvis largt at foretrække. Det fore- kommer imidlertid hejst usandsynligt, at den ned- vendige balance vil kunne tilvejebringes alene ad denne vej. Fiskemulig- hederne udenfor Fære- området må således anses for begrænsede af de fiske- riaftaler, Færøerne indgår med andre lande, eksis- terende aftaler er afgjort E som og balancen i de fordel for Hvad fiskeriet på Færø-området allerede til Færøerne angår har det gennem de sidste år været så stort, at de fremtidig« fiskemulig heder er truet. En be- grænsning og regulering for at tilvejebringe mulig- heder for et rationelt og samfundsøkonomisk mere optimalt fiskeri. Den gennem de sidste mange år førte subsidie- politik i forbindelse med det forhold, at de direkte reguleringer af fiskeriet enten har været util strækkelige eller ikke er blevet overholdt, er ársag til denne udvikling. Subsi- dierne — samt forventnin- gerne om, at disse vil blive opretholdt — har gjort in- vesteringer i fiskeskibe privatøkonomisk rentable. Dette har ført til en øget fiskeriindsats og opret- holdelsen af et fangst- niveau, som truer de frem- tidige fiskemuligheder. Samtidig bliver der flere fiskeskibe om at fange om- trent den samme mængde fisk, hvad der fører til en forringelse af rentabili- teten. Kravene om subsi- dier vil herved forstærkes Der er tale ond cirkel, som er vanskelig at bryde, bl.a. fordi en ænd- om en ret politik i en overgangs- periode på medføre en 1 nogle år vil begrænsning af fiskeriet, men også fordi det næppe kan undgår, at de, der í d« sidste år investeret fiskeskibe, fortsættelse af nar vil lide tab. En den nu- værende politik vil imid lertid kun føre til en ud- sættelse af problemernes løsning. Og problemernes omfang vil samtidig forø- ges. Subsidiepolitikkens ud- formning er i øvrigt under alle omstændigheder u- hensigtsmæssig. Det fæ- røske fiskeriråd har — som nærmere omtalt i rap- portens kapitel 2 — i sin beretning af februar 1985 stillet en række forslag til ændringer i subsidiepoli- tikken og regulering af fiskeriet med henblik på at opnå en bedre pleje af fiskebestanden og en højere kvalitet af fangs- terne. Selv om de nødvendige påtrængende ændringer i Framhald á síðu 4