hósdagur 11. apríl 1985síða 4

Síða 4 Viggo Dalsgaard úr Skálavík skrivar: tíðindablaðið Kálvur Litli uppi á Keldu i Skálavík Tað hevur mangan verið lastað mær fyri at eg eri so raskur at rósa — skamm- rósa. Orðið at skammrósa merkir, tá ein rósar tí, ið ikki er rós vert, at siga tað ein ikki meinar. Henda leik, ið Ólavur Michelsen skapti úr segn- ini um Kálv Lítla, ið er fyrsti prestur, menn vita um, hevur sitið í Todnesi, sóu vit spældan fyri fyrstu ferð nú annan páskadag í samkomuhús- inum í Skálavík. Við mín besta vilja, kann eg ikki siga annað, enn at hetta var frálíka gott spæl, og fyrireiking í allar mátar. Nú vil óivað onkur siga, at hetta stykki er eitt álop á prestar og kirkjuna yvir- hevur, at ein prestur skal hava komið seg so at. Tíbetur, tað hava eisini sitið góðir menn í Todnesi, allir hava ikki verið sum Kálvur Lítli, men Harra Klæmint, ið sat har eini 300 ár seinni, var lítið mætari, og honum eru vit mong, ið eru ættadi frå. Hesir menn, Kålvur Litli og Harra Klæmint, hava eisini boð til okkara i dag — tað ræðuliga teir út- intu móti sínum med- menniskjum gjørdu teir í Guds heilaga navni. Ólavur Michelsen ger sum H. C. Andersen í Kej- serens nye Klæder, hann letur ómyndingin siga tað um Kálv, ið teir neyðar niðurundir komnu Sand- ingar ikki tora at siga móti Kálvi Lítla Nú skal ikki sigast meir, uttan tað, at hetta spæl er ein verdug byrjan til leik í hesum sjáldsama góða og vakra húsi, ið skálvík- ingar hava bygt fyri nekrum árum síðani. Fyrsti sjónleikurin ið var spældur her í Skála- vík, var Jákup á Mon, tað eru góð 80 ár síðani. Tá var Tróndur í Kirkjugarði Jákup á Møn. H. N. Jacobsen heima her tá. Tróndur er tann mað- urin, ið Eyvind bróður vittygginum var Nr. 39 — 2. apríl 1985 hevur avmyndað við torv leypinum saman við neytakonu. Tey standa nú á Glaðsheyggi norðuri í Havn. Laura Joensen skal hava tekk fyri at hava veitt tað leiðandi hondina í spælinum um Kálv Lítla. Viggo Dalsgaard Framhald av síðu 3 fiskeripolitikken iværk- sættes, kan der ikke de forste ár opnás en foreg- else af fangsterne pá Fære-omrádet. Tværtimod vil den stærkt pákrævede langsigtede bestandspleje som ovenfor omtalt med- føre en reduktion gennem nogle år af fangstniveauet og derigennem af eksport- indtægterne. En stands- ning af de sidste árs nyin- vesteringer i fiskeskibe — væsentligt omfang imid- der må betragtes som investeringer vil lertid helt eller delvis kunne opveje det bortfald eksportindtægter, som en bægrænsning af fiske- riet vil medføre. På to områder synes der at eksistere muligheder for en samfundsøkono- misk lønnende udvidelse af produktionen. Investeringer i havdam- brug skønnes, således i løbet af ret få år at kunne give et ikke uvæsentligt bidrag til løsning af de færøske betalingsbalance- problemer. Der er muligvis også grundlag for en rentabel videreforarbejdning af den fangede fisk, hvis for- arbejdning på Færøerne hidtil stort set har været begrænset til filettering. Udviklingen på dette område er hidtil gået lang- som, og det er en hindring, at det færøske omkost- ningsniveau er så højt. Under alle omstændig- heder vil det tage mange år at opnå en mærkbar forøgelse af eksportind- tægterne ad denne vej. Selv med en positiv ud- vikling på disse områder kan det ikke forventes, at det vil være muligt at til- vejebringe samtunds- økonomisk ligevægt alene gennem en forøgelse af eksporten. Gæld- sætningen sker i disse år med en sådan hast, at det vil være påkrævet også at gennemføre kraftige be- grænsninger i forbruget og investeringerne. Dette gælder også de offentlige i investeringer, hvoraf en væsentlig del næppe fører til en forøgelse af produk- tionsmulighederne, men blot indebærer øgelse af produktionsmulighederne, men blot indebærer en fortsat udvidelse af det offentlige forbrug. Det er næppe muligt at gennemføre den påkræ- vede omlægning af fiskeri- politikken og stramning af den økonomiske politik, uden at dette får uønskede konsekvenser for det nu- værende høje beskæftigel- sesniveau. Alternativet fore- kommer imidlertid blot at være en udsættelse af løs- ningen af problemerne samtidig med, at disses omfang ville stige. Risi- koen for afhængighed af finansieringskilder uden- for Færøerne ville sam- tidig vokse. København, den 28. mars 1985 GLOYMIÐ IKKI FALLHJÁLMIN VIÐ HESUM GÓÐKENDU MERKJUM =DSz 3! Melk RAÐIÐ FYRI FERDSLUTRYGD 1 „Sendið lesarabrøvini til Sosialin