leygardagur 8. mars 1986síða 9

Nr. 28 — 8. mars 1986 Hvat siga blødini um Olof Palme! ns Nógv verðu: ”rivad og sagt um Olof Palme í hesu.. løgum — um politisku og samfelagsligu hugsjónir og meining- ar hansara. Danska blaðið >Information< hevði eina oddagrein seinasta mánadag, sum vit endurprenta í heilum líki. Palmes budskab ORDET PÁ statsminister Olof Palme hensat- te í weekenden den svenske nation i en til- stand af dyb sorg, fortvivlelse og afmagt Det virkede så meningsløst, at netop Palme, som ede det meste af sit liv til at bekæmpe volden og ile fredens og forsoningens sag, skulle afslutte sit lenne tragiske made Í at dehiarne St khniry hvr it Vor r IK t dra ind sent i 1 r KK ri () P edre« ø NnSK pegede den globale sammer mokrati, Irihed og fred ' veres kamp er en lel al vet i Må e evige budskab, hvad enten n talte om den viet namesiske frihedsbevægelse, om de sortes kamp mod apartheid-regimet i Sydafrika, eller om under trykkelsen i den kommunistiske verden Hans glæde og stolthed over det svenske sam- fund, »dette fine land«, var også en erkendelse af, at den demokratiske styreform aldrig må tages for gi- vet - at den er sårbar og hele tiden skal forsvares. EN AF DE MANGE kommentarer til mordet på Olof Palme er det blevet sagt, at Sverige og den skandinaviske samfundsmodel nu har »mistet sin uskyld«. Hvis det virkelig skulle være sandt, at vi først nu får øjnene op for den voldelige verden omkring os, så er det i hvert fald ikke Olof Palmes skyld. Allerede for tyve år siden, den 1. maj 1966, sagde han i en tale i Malmø: »Vi taler om viljen til fred. Men krig og konflikt har altid været menneskehedens følgesvende. Vi ud- trykker vort ønske om, at menneskene må få lov at leve et tåleligt liv. Men millioner af menneskers til- værelse præges af hunger og elendighed, af lidelse og undertrykkelse. « Palme fortsatte »Kendsgerninger og sammenhænge kan være svære at få overblik over. Og en og anden kan fri- stes til at vende det hele ryggen for at flygte ind i sit eget, vante miljø.« »Hvad bryder jeg mig om zaren, se stæren. se stæren, skrev en svensk digter for mange år siden. »Zaren, det var Ruslands kejser, symbol på et brutalt selvherskerstyre.« »Stæren, det var symbol på svensk idvl, på læng- sel efter det fredfyldte og uforanderlige. Men det af- spejlede også et forsøg på at flygte fra virkelighe- den.« Sida 9 gos »Det er et syn på verden, som definitivt hører for tiden til. Ingen kan længere stå fremmed over for verdensproblemerne - med deres had og elendighed lyse håb og skære fortvivlelse. De international K í ler ti OS agllgstuel FI1VEI 4 ( t < I 1 i r i + Y er I t ladende været overvåget genner længere tid. og en spontan beslutning om at gå i bio rafen uden livvagter blev skæbnesvanger Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det svenske samfund nu vil drage af det efter alt at dømme poli- tisk motiverede mord på Olof Palme. Vil man forsøge at standse volden med større sik- kerhedsforanstaltninger, med øget kontrol og mere overvågning? I de svenske aviser kunne man allerede i går se billeder af Sveriges kommende statsminister Ingvar Carlsson, omgivet af fire sikkerhedsvagter, der kig- ger til alle sider. Andre billeder viser dronning Sil- via bag en jernring af sikkerhedsfolk. Forhåbentlig er disse foranstaltninger kun et for- bigående fænomen, præget af øjeblikkets chok over Palmes død. De står i hvert fald i skærende kontrast til de holdninger, Sveriges udenrigsminister Sten Anders- son gav udtryk for, da han i weekenden blev stillet over for krav om stærkt øgede sikkerhedsforan- staltninger. Andersson sagde, at det under alle omstændighe- der er umuligt at opnå total sikkerhed i et åbent samfund som det svenske, og at øget kontrol, pan- serglas og massivt politiopbud har en tendens til at virke stik imod deres hensigt Der må og skal findes en anden vej i bestræbelser- ne på at forhindre en optrapning af volden, sagde Andersson. Alt andet ville også være en hån mod alt det, Olof Palme kæmpede for. Han betonede jo bestandigt det demokratiske og åbne samfunds styrke Han nægtede at lade sine holdninger og hand- linger bestemme af »det såkaldt praktiske livs mænd« Han ville forandringen og så idealforestillingerne om en bedre verden som drivkraften for al politisk handling. Måtte det budskab leve videre, selv om Olof Pal- me ikke længere er iblandt os