leygardagur 2. august 1986síða 6
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Síða 6
Telefon 118 20
Argjavegur 26, 3800 Argir
Postsmoga 76, 3800 Tórshavn
Utgevari: P/f Sosialurin
Åbyrgdarbladstjåri: Jan Miller
Fyritaksstjóri: Krisjan Daht
Blaðfótk: Høgni Djurhuus
Randi Jacobsen
— Tórfinn Smith
Ljósmyndari: Kalmar Lindenskov
Uppseting: P/f Sosialurin
Prent: P/f Pressan 1981
Vend komin í
SAMGONGAN, sum situr
við ábyrgdini í Tinganesi og
á løgtingi, setti sær sum
fremsta mál at venda tí
skeivu búskaparligu gongd-
ini, sum borgaraliga alter-
nativið hevði ábyrgdina av.
FARIÐ var alt fyri eitt til
verka við broyttari skatta-
skipan, búskaparligum til-
tókum og neyvari fíggjarlig-
ari stýring. Samgongan
setti sær sjálvum 500 dagar
til at leggja búskaparpoli-
tikkin til rættis og til at fáa
tað at kvinka tann rætta
vegin. Borgaraliga and-
stødan hevði einki uttan
háð og spott til hesa verk-
ætlan samgongunnar.
NU liggja so tølini á borð-
inum saman við løgmans-
røduni. Hesi tølini tala sítt
týðiliga mál. Vend er komin
í ta skeivu og vandamiklu
gongd, sum alternativið
stóð fyri. Henda vend sæst
av fylgjandi: Vøksturin í
uttanlandsskuldini er mun-
andi minkaður, gjaldsjavna-
hallið er væl minni enn
fryktandi var fyri, arbeiðs-
loysið er burturbeint, gjald-
føri landskassans betri enn
nakrantíð undir alternativ-
inum og síðst, men ikki
minst, er kredittvirði Foroya
endurskapað uttanlands.
VIT eru ikki longur á veg út
av eggini við fullari ferð, so
sum stødan var, meðan Oli
Breckmann og Pauli Ellef-
sen stýrdu landinum.
HETTA merkir tó ikki, at alt
er sára gott og at halga
grøvin er væl vard. Búskap-
arligu viðurskiftini eru sera
viðbrekin og neyðugt verð-
ur við strangari fíggjarliga
og búskaparligari stýring í
framtíðini til tess at halda
skil á spekulantum og
ábyrgdarleysum ÞVINNU-
livsmonnum«. Til hetta
endamál verður búskapar
liga deildin í Tinganesi at út-
byggja og landsbankin
stovnsettur sum skjótast.
nr. 86 — 2. august 1986
Friheden er altid
friheden for
anderledes tænkende
Af Mikael Witte
Sá radikalt formulerede
den tyske revolutionære
Rosa Luxemburg sig for
ytringsfriheden. Det var
og er det mest kompro-
mislese forsvar for ytr-
ingsfriheden, uden smá-
lig eller formynderisk
skelen til egne, kollegiale
eller klassemæssige in
teresser. Det er ytrings-
frihed for alle
den politisk mest arge
ogsá tor
modstander.
I et demokrati har alle
ytringsfrihed. I et demo-
krati må retten til at
ytre sig aldri gøres af-
hængig af om man har
»ret« eller om man har
»uret«. Den ægte ytr-
ingsfrihed, det ægte
demokrati rummer ikke
plads til den slags
smagsdommere (med el-
ler uden juridisk slør),
der skal tage stilling til
vores meningers og yt-
ringers lovlighed. Det
betyder naturligvis ikke
at uenigheder, stridighe-
der eller slagsmål er
borte dér eller at jeg
forestiller mig en form
for konfliktlost rige
fværtimod hører de til
Nor Í
Loke, sável
vort løsen i
Frihed for
som for Thor
Thor var som bekendt
gud og helt, Loke var
skurk. Grundtvig som
var medlem af den for
samling der formulerede
Danmarks Riges Grund
lov i 1849 kræver fri-
hed for skurken, for out-
sideren, for afvigeren der
tager feil. Og Grundi-
vigs forsvar for Loke
skyldes ikke en oppor-
tunisme, at måske
kunne Loke få ret. For
Loke var den notoriske
skurk, som ikke har ret
Det Grundtvig derfor vil
forsvare her er friheden
for den anderledes tæn-
kende som selve måle-
stokken for friheden.
Og den franske oplys-
ningsfilosof Voltaire vil
ligefrem forsvare sin
modparts ytringsfrihed
til sidste blodsdrábe.
Mere dramatisk kan det
vist ikke blive. Og kun
sådan kan friheden blive
virkelig.
Sålænge friheden kun
gælder dem man er enig
med er den et billigt
reklametrick, som blot
skal tillokke kunderne
og sløre ens egentlige
mål. Derfor spørger jeg:
Hvad nytter en »grund-
lovssikret ytringsfri-
hed«, hvis man bliver
sparket ud fra sit job,
hvis man bliver tvangs-
forflyttet, hvis man bli-
ver straffet, hvis der
nedlægges fogedforbud ?
Hvad er det for en fri-
hed?
Når det er så funda-
mentalt, at ytringsfrihe-
den i Danmark i dag bli-
ver taget alvorligt og
diskuteret bredt skyldes
det først og fremmest at
selvom kritik fra udlan-
det kan påvirke udvik-
lingen, så afhænger ytr-
ingsfriheden dog først
og fremmest af om vi ta-
ger ytringsfriheden og af
at vi også indrømmer
vores politiske modstan-
dere fuld ytringsfrihed
At ytringsfrihed med
andre ord ikke gøres til
et spørgsmål om profes
sionelle skribenters in-
teresser, men at der ud
demokratisk
bredes en
evægelst
Ci i: K K
jrør s )
I I ert
selv hælde de
pfattelse, at censt
A € di edska
sá der den dog den forste
og afgørende hindring
for vort forsøg på at få
dre verden og et
Uden
1
bedre iv ytring
frihed ingen diskussion
1
Censuren kan derfor
tvinge til undergrunds-
arbejde, undergrundsor
ganisering i organisa-
tioner der tager mål efter
de organisationer man
skal bekæmpe. Man ov-
ertager især hele den
hierarkiske arbejds-
måde, som statsapparat-
et er opbygget efter. Og
dermed har vi opgivet
den brede organisering
og opbakning, som er
fundamental hvis vi skal
vinde. Derfor er forsva-
ret for det frie ord nød-
vendig. Og derfor er
kampen for ytringsfri-
hed fundamental for alle
der vil slås for et bedre
liv.
Kun på den måde man
man forstå og bekæmpe
de bagvedliggende onder
og årsager. Men må selv-
følgelig ikke glemme at
en kamp blot imod cen-
sur er utilstrækkelig.
Den er blot et redskab.
Hvis ytringsfriheden
skal gøres til et kamp-
spørgsmål må det natur
ligvis også erindres, at
den største del af befolk-
ningen ikke har noget
forhold til ytringsfrihe-
den. Mange vil hævde,
at de aldrig har haft be-
hov for ytringsfrihed for
at tale, for at skrive en
artikel eller for at produ-
cere et radioprogram. Og
de er aldrig blevet kaldt
ind til deres overordnede
på grund af en udtalelse
En vigtig del af forsva
ret for ytringsfriheden
består derfor også i at
de, der især har be
skæftiget sig med dett«
spørgsmål, forstår a
bruge viringsiriheden I
ena € te
ikke en ting, mán kan
sætte fra sig og tag
frem igen efter forgodt
befindende. Yiringsfri
heden er noget man skal
tege sig ret til, ikke no
get man »har«. Retten er
nemlig et historisk for
anderligt begreb
Næst efter at bruge yt-
ringsfriheden, ikke bøje
nakken, men kridte sko-
ene sammen med ligesin-
dede kan man påpege
krænkelserne af ytrings
friheden. Derfor skal
man straks offentliggøre
alt om hvad der sker
Man skal straks holde
faglige møder, straks in-
formere sin fagforening
Og man skal ikke accep-
tere at fagforeningen be-
stemmer, hvor meget
der skal ud til offentlig-
heden. For der sidder
også mennesker i fagfor-
eningerne, der foretræk-
ker andre løsninger, end
dem vi har interesse i.
Kun åbenhed og ærlig-
hed styrker os.
Frå Mikael Witte (Red.):
Ytringsfrihed her og nu.
1981.