leygardagur 2. august 1986síða 6

Síða 6 Telefon 118 20 Argjavegur 26, 3800 Argir Postsmoga 76, 3800 Tórshavn Utgevari: P/f Sosialurin Åbyrgdarbladstjåri: Jan Miller Fyritaksstjóri: Krisjan Daht Blaðfótk: Høgni Djurhuus Randi Jacobsen — Tórfinn Smith Ljósmyndari: Kalmar Lindenskov Uppseting: P/f Sosialurin Prent: P/f Pressan 1981 Vend komin í SAMGONGAN, sum situr við ábyrgdini í Tinganesi og á løgtingi, setti sær sum fremsta mál at venda tí skeivu búskaparligu gongd- ini, sum borgaraliga alter- nativið hevði ábyrgdina av. FARIÐ var alt fyri eitt til verka við broyttari skatta- skipan, búskaparligum til- tókum og neyvari fíggjarlig- ari stýring. Samgongan setti sær sjálvum 500 dagar til at leggja búskaparpoli- tikkin til rættis og til at fáa tað at kvinka tann rætta vegin. Borgaraliga and- stødan hevði einki uttan háð og spott til hesa verk- ætlan samgongunnar. NU liggja so tølini á borð- inum saman við løgmans- røduni. Hesi tølini tala sítt týðiliga mál. Vend er komin í ta skeivu og vandamiklu gongd, sum alternativið stóð fyri. Henda vend sæst av fylgjandi: Vøksturin í uttanlandsskuldini er mun- andi minkaður, gjaldsjavna- hallið er væl minni enn fryktandi var fyri, arbeiðs- loysið er burturbeint, gjald- føri landskassans betri enn nakrantíð undir alternativ- inum og síðst, men ikki minst, er kredittvirði Foroya endurskapað uttanlands. VIT eru ikki longur á veg út av eggini við fullari ferð, so sum stødan var, meðan Oli Breckmann og Pauli Ellef- sen stýrdu landinum. HETTA merkir tó ikki, at alt er sára gott og at halga grøvin er væl vard. Búskap- arligu viðurskiftini eru sera viðbrekin og neyðugt verð- ur við strangari fíggjarliga og búskaparligari stýring í framtíðini til tess at halda skil á spekulantum og ábyrgdarleysum ÞVINNU- livsmonnum«. Til hetta endamál verður búskapar liga deildin í Tinganesi at út- byggja og landsbankin stovnsettur sum skjótast. nr. 86 — 2. august 1986 Friheden er altid friheden for anderledes tænkende Af Mikael Witte Sá radikalt formulerede den tyske revolutionære Rosa Luxemburg sig for ytringsfriheden. Det var og er det mest kompro- mislese forsvar for ytr- ingsfriheden, uden smá- lig eller formynderisk skelen til egne, kollegiale eller klassemæssige in teresser. Det er ytrings- frihed for alle den politisk mest arge ogsá tor modstander. I et demokrati har alle ytringsfrihed. I et demo- krati må retten til at ytre sig aldri gøres af- hængig af om man har »ret« eller om man har »uret«. Den ægte ytr- ingsfrihed, det ægte demokrati rummer ikke plads til den slags smagsdommere (med el- ler uden juridisk slør), der skal tage stilling til vores meningers og yt- ringers lovlighed. Det betyder naturligvis ikke at uenigheder, stridighe- der eller slagsmål er borte dér eller at jeg forestiller mig en form for konfliktlost rige fværtimod hører de til Nor Í Loke, sável vort løsen i Frihed for som for Thor Thor var som bekendt gud og helt, Loke var skurk. Grundtvig som var medlem af den for samling der formulerede Danmarks Riges Grund lov i 1849 kræver fri- hed for skurken, for out- sideren, for afvigeren der tager feil. Og Grundi- vigs forsvar for Loke skyldes ikke en oppor- tunisme, at måske kunne Loke få ret. For Loke var den notoriske skurk, som ikke har ret Det Grundtvig derfor vil forsvare her er friheden for den anderledes tæn- kende som selve måle- stokken for friheden. Og den franske oplys- ningsfilosof Voltaire vil ligefrem forsvare sin modparts ytringsfrihed til sidste blodsdrábe. Mere dramatisk kan det vist ikke blive. Og kun sådan kan friheden blive virkelig. Sålænge friheden kun gælder dem man er enig med er den et billigt reklametrick, som blot skal tillokke kunderne og sløre ens egentlige mål. Derfor spørger jeg: Hvad nytter en »grund- lovssikret ytringsfri- hed«, hvis man bliver sparket ud fra sit job, hvis man bliver tvangs- forflyttet, hvis man bli- ver straffet, hvis der nedlægges fogedforbud ? Hvad er det for en fri- hed? Når det er så funda- mentalt, at ytringsfrihe- den i Danmark i dag bli- ver taget alvorligt og diskuteret bredt skyldes det først og fremmest at selvom kritik fra udlan- det kan påvirke udvik- lingen, så afhænger ytr- ingsfriheden dog først og fremmest af om vi ta- ger ytringsfriheden og af at vi også indrømmer vores politiske modstan- dere fuld ytringsfrihed At ytringsfrihed med andre ord ikke gøres til et spørgsmål om profes sionelle skribenters in- teresser, men at der ud demokratisk bredes en evægelst Ci i: K K jrør s ) I I ert selv hælde de pfattelse, at censt A € di edska sá der den dog den forste og afgørende hindring for vort forsøg på at få dre verden og et Uden 1 bedre iv ytring frihed ingen diskussion 1 Censuren kan derfor tvinge til undergrunds- arbejde, undergrundsor ganisering i organisa- tioner der tager mål efter de organisationer man skal bekæmpe. Man ov- ertager især hele den hierarkiske arbejds- måde, som statsapparat- et er opbygget efter. Og dermed har vi opgivet den brede organisering og opbakning, som er fundamental hvis vi skal vinde. Derfor er forsva- ret for det frie ord nød- vendig. Og derfor er kampen for ytringsfri- hed fundamental for alle der vil slås for et bedre liv. Kun på den måde man man forstå og bekæmpe de bagvedliggende onder og årsager. Men må selv- følgelig ikke glemme at en kamp blot imod cen- sur er utilstrækkelig. Den er blot et redskab. Hvis ytringsfriheden skal gøres til et kamp- spørgsmål må det natur ligvis også erindres, at den største del af befolk- ningen ikke har noget forhold til ytringsfrihe- den. Mange vil hævde, at de aldrig har haft be- hov for ytringsfrihed for at tale, for at skrive en artikel eller for at produ- cere et radioprogram. Og de er aldrig blevet kaldt ind til deres overordnede på grund af en udtalelse En vigtig del af forsva ret for ytringsfriheden består derfor også i at de, der især har be skæftiget sig med dett« spørgsmål, forstår a bruge viringsiriheden I ena € te ikke en ting, mán kan sætte fra sig og tag frem igen efter forgodt befindende. Yiringsfri heden er noget man skal tege sig ret til, ikke no get man »har«. Retten er nemlig et historisk for anderligt begreb Næst efter at bruge yt- ringsfriheden, ikke bøje nakken, men kridte sko- ene sammen med ligesin- dede kan man påpege krænkelserne af ytrings friheden. Derfor skal man straks offentliggøre alt om hvad der sker Man skal straks holde faglige møder, straks in- formere sin fagforening Og man skal ikke accep- tere at fagforeningen be- stemmer, hvor meget der skal ud til offentlig- heden. For der sidder også mennesker i fagfor- eningerne, der foretræk- ker andre løsninger, end dem vi har interesse i. Kun åbenhed og ærlig- hed styrker os. Frå Mikael Witte (Red.): Ytringsfrihed her og nu. 1981.