hósdagur 20. november 1986síða 10

tíðindablaðið Semja um kjarnorku- vápnafri | Norðurlond | 1 politiskum stigi er gongd aftur komin 1 { | - Á} 2 | orðaskiftið um Norðurlond sum kjarnorku- våpnafritt umveldi, og millumtjóða ting- mannanevndin, sum arbeidir vid målinum, væntar at koma fram vid nøkrum itøkiilgum næsta summar Førovingar hava ikki verið teir aftastu í . > ordaskiftinum Løgting kunnugt tað fysta tingid i Norðurlondum at Feroya var sum sjóar- og havekið at vera kjarn- tekur meirlutin í lýsa land- orkuvápnatritt Legtinginum undir við Tá norðurlendska tingmannaráðstevnan var í Keypmannahavn fyri einum ári síðan Hesum am spurningin, talaðu foroysku umboðini sum við einari redd. við einum undantaki Reðurnar og viðmerkingarnar á ráðstevn- uni vóru fyri stuttum savnaðar í bókling. Fyri at taka aftur í aftur lovva vit okkum at reðurnar hjá teimum feroysku ið hildu reðu. Tað vóru Jó- endurgeva tingmonnunum, annes Dalsgaard, Erlendur Patursson, Jógv- Adolf Asbjern an Sundstein og Hansen. Joensen var eisini v ið á rådstevnuni Norhs» Parlarnamaticsrkonieter ge DT DEN SOM ATOMVÁBENFRI ZONE Jóannes Dalsgaard fyri Javnaðarflokkin: Hr. formand, kære nordi- ske venner. Nogen má ta- ge det ferste skridt, udtal benfri Baggrunden for denne lagtingsvesiu: ning skal ses i følgende te Anker Jørgensen i går. forhold: For det første Det er præcis denne hold- FN's deklaration fra 1978 ning, som ligger bag det om færøske Lagtings beslut ning om ensidigt at erklæ- re Færøernes land- og se- område for en atomvå- zon afskaffelse af atomvå- ben, hvor det klart er sagt, at enn atcmvábeniri zone er et vigtigt skridt retning af afspænding. For det næste det færøske folks totale mangel på mi- litære traditioner. Vi har aldrig været i krig, og vi har aldrig haft noget mili På tær. Og for det tredje en meget stærk folkelig opi nion imod atomoprustnin n og den giobDale trussel dt € t de fjerde Y ret ænt ( € ns tior x ) 1 € es skal er í ed it er kæbne, og de € et í k pol i ( æknir € eft N ø T Men denne lagtingsbe jutning gav også et advar selssignal til dem, som tror, at man skan skabe en Nor den uden at tage Vestnor atomvåbenfri zone i den med, dvs. Grønland, Island og Færøerne. Jeg vil derfor benytte lejlighe den til at takke dem, som på denne konference har peget på Vestnorden som en uundværlig del af den atomvåbenfri zone Vi i det færøske social demokrati går stærkt ind for den atomvåbenfri zone Norden. Vi gør det ikke så meget ud fra sikkerhed- spolitiske motiver. Vi tror helt enkelt ikke, at man kan forsvare et lille land som Færøerne eller noget land i det hele taget med atomvåben. Vi mener, at et forsvar med atomvå3ben er et umo Vi tror me 1 moralske og ralskt forsva: re pá zonens ifspændningsmæssige be tydning. Vi tror pá dens tillidsskabende virkning, og vi tror, at denne virk ning bliver ganske kraftig med den status og den ge ografiske placering, som de nordiske lande har i Vi er ikke blinde for de store problemer, der knytter sig til en fælles nordisk zoneerklæring Jeg tænker på problemer kontrolsystemerne verden som og stormagtgarantierne, for ikke at tale om de helt specielle problemer Nordatlanten indebærer Men vi bør ikke lade os af- skrække af disse proble- som mer, men gå igang, tage det første skridt Her er Hvordan gør man det? Vi tilslutter os tanken om, at fælles nor- disk organ gennem en par spørgsmålet der skabes et lamentarisk deltagelse, som kunne arbejde videre med alle de tanker og syn spunkter, som denne kon ference hidtil har demon- streret Jeg vil henstille, at Fæ røerne og Grønland og Viund bliver repræsent« ret i et sådant organ, sel- vom disse nationer som i vores tilfælde en del af det danske statsfællesskab ik- ke har nogen selvstændig sikkerhedspolitik. Dette, at vores sikkerhedspolitik juridisk og statsligt set Nr. 131 — 20. november 1986 udformes i København, forhindrer os ikke i Tór- shavn at diskutere sikker- hedspolitiske problemer og fatte sikkerhedspoliti ske beslutninger. Men det er en problematik, som ik ke hører hjemm« dette forum naturligvi Jeg har allerede ligeson Sundstein fra irbejde er baseret på et historisk og kulturelt Í Jeg vil tillade ællesskaD mig at gå lidt nærmere ind på denne problematik Det er klart, ografiske omfattes af de respektive at zonens ge udstrækning landes national- og territo- dvs miles Dette Nordatlanten rialgrænser søgrænsen bety- der, at vi Ii vil få en atomvåbenfri zo ne adskilt havområder. Vi Nordatlanten, store at meget som bor i kan øjne se, at der kraftig med vore egne foregår en meget militær oprustning af NA- TO's og Warszawa- pagtens sømilitære kræf ter. At denne opbygning skulle være uden atomvå- ben, er der ingen i Vest Det bliver derfor en skæv ba norden, som tror på lance i den atomvåbenfri zone, 1 og med at atomo prustningen fortsætter uhindret i havområderne, 4 af Nordens kan end der omgiver 8 nationer. Ja, vi da komme til at opleve, at Østnorden forbliver en lavspændingszone, imens udviklingen går i den modsatte retning i Vest norden og i Nordatlanten Det mokrati er derfor af den opfattelse, at zonen bør udbygges med traktater, færøske socialde- der på længere sigt kan gøre hele Nordatlanten til en atomvábenfri zone Men vi vil ikke forsinke den proces, som nu er igang, hvor vi virkelig tror, at tidens fylde er kommet. Vi vil ikke for- sinke denne proces, og vi accepterer naturligvis, at man begynder med en zo- ne, der, som jeg nævnte før, adskilt af store havområder. Men vi forbliver beder meget dem, som skal behandle disse sager i det organ, som vi har for øje at oprette, og som skal fatte de beslutninger, der følger af dette, om at over veje disse problemer meg et grundigt. Dvs. at vi øn denne problematik diskuteret i det organ, som nogle var inde på i sker går Til slut, hr skal jeg bringe en hilsen fra vores formand, regeringschef Atli Dam og ønske et godt for denne konfe- rence. Tak skal De have resultat Hr. diriør "+, det er en farefulc en, vi lever í, men vi má fremfor alt væ Vi má ikke tro, at re optimister bare hábe, vi má det kan lade sig gøre at skabe Men vi bør også være realister, vi varig fred må erkende faren og gøre en indsats for at afværge denne fare med de nødven dige midler. Og som an svarlige politikere har vi mod vore folk i Norden, ja mod hele menneskeheden Man taler om en tredje Men kommer ingen tredje krig, verdenskrig der bare en verdensødelæggel se, så stor og omfattende, at vi i dag overhovedet ik ke kan forestille os, stor og omtattende bliver hvor den Pá vor klode í dag lever 5 milliarder mennesker Det kan ikke være rigtigt, at disse milliarders skæb- ne, om de skal have lov til at leve, eller de skal gá un dergang, edelæggelse, ja total udslettelse i møde, at dette spørgsmål om liv el ler død alene skal lægges i hænderne på supermag terne og deres generaler og politikere. Vi kan heller ikke ac« eptere, at man op stiller kunstige modsæt folkene i blokke Folkene l har ingen fjender folkene i øst. Fol kene i øst har ingen fjen der blandt ninger mellem disse vest blandt folkene i vest Modsætningerne findes bare mellem på den ene si menneskeheden, har de hele hvor alle samme øn ske: fred, og på den anden side de generaler og politi kere ben som med deres vå og teknik med et en stand til at t gange. Disse realiteter må vi se i øjne ne De nordiske lande har valgt forskellige sikker hedspolitiske veje. Det må vi tage til efterretning Men sikkerhedspolitik og fredspolitik er ikke, eller behøver ikke at være iden Derfor: Selvom vi forskellig sikkerhed spolitik, kan vi have fæl les fredspolitik Og det er tiske har le om vi bør stile imod Hvor skal vi så de? Tanken om begyn atomvå benfri zoner er ikke ny men er alligevel stadig ak tuel, og vi bør tage til ef terretning De forenede Nationers støtte til disse bestræbelser. Lad mig da igen minde om, at først det færøske dernæst det grønlandske Lagting og Landsting allerede for et par år siden har erklæret henholdsvis Færøerne og Grønland De forenede Natio- atomvåbenfri zoner ners erklæring om de atomvåbenfri zoner var ik ke af sikkerhedspolitisk art, men var en konstate- ring af, at oprettelse af sli ge zoner ville være en vig tig indsats for bevarelsen af fred i verden Norden følge den af De forenede Nationer at etablere os atom våbenfri, hele Norden, fra Grønland i Lad os da her anviste vej ved som vest til Fin land i øst Vi i Norden har mange problemer at slås med, po litiske, økonomiske Så vigtige disse proble OSV mer er, overskygges de af det største: spørgsmålet om at overleve eller gå vor indergang i møde. Hvad nytter det, at vi i dag løser vore politiske og økonomi ske problemer, hvis vi i morgen får en atombombe i hovedet? Tak.