hósdagur 20. november 1986síða 11

Nr. 131 20. november 1986 Jógvan Sundstein fyri Fólkaflokkin: Hr formand, denne konference er et resultat af de diskussioner, der er f« regáet i de nordiske lan de í flere ár om problema tikken og det nyttige i Norden som atomvåbenfri zone. Dybest set er denne debat vel et sympton på, at de nordiske lande, der ar holdt fred indbyrdes i århundreder, ønsker at medvirke til mere globale fredsinitiativer Det er uden tvivl også med stor tilfredshed fra alle deltagernes side, at vi konstaterer, at det første topmøde mellem de to su- permagter i mange år fik et så godt udløb. Der er vel ingen til stede ved den ne konference, som ikke er opfyldt af det ønske, at atomvåben aldrig igen bliver bragt i anvendelse Derfor bør alt det som kan gøres, for at und gøres, gå at dette sker Fra færøsk side har vi med stor interesse fulgt den debat, der foregår om Norden som atomvåbenfri zone. Vi har også deltaget i den nordiske sammen hæng, og den er også ind gået i den almindelige po litiske debat på Færøerne Det færøske Lagting har behandlet problematikken Den vedtog lejligheder 1984 ved flert 14. februar Lagtinget et forslag med denne ordlyd: »I overens med Lagtin stemmelse gets beslutning af 19. au gust 1970 om, at Færøer ne skal konflikter holdes uden for mellem lande ne, og at man nægter op bevaring af krigsmateriel på færøsk territorium, er klærer Lagtinget Færøer ne for 1 være atomvå benfrit territorium Med færøsk territoriun ment denne forbindelse både land og hav og luft rum. Dvs. at man nægter tilladelse både til opbeva ring og transport af atom våben på og igennem fæ røsk denne territorium. For at erklæring imidler tid skal kunne få nogen re el betydning, kræves, at atomvåbenmagterne ga ranterer, at de respekterer den. Og vores interesse sanler sig derfor både om, hvad vores allierede atom magter og hvad Sovjetu nionen gør Når det drejer sig om Norden som atomvåbenfri zone er spørgsmålet an derledes kompliceret. For det første tænkes der her mest på de skandinaviske lande, hvor størstedelen af den nordiske befolk- ning findes. Disse fire lan de har også forskellig sik kerhedspolitik spændende fra den finske neutralitet til Norges NATO medlemskab. For det an det bør tanken om en zone omfatte en Europa, Østersø atomfri større del af ihvertfald omrádene og en del af Soviet Der for er der meget hold i de betænke ligheder og de argumen ter, som blev fremført af Jo Benkow nordisk Tanken om en samlet atomvå benfri zone må udvikles takt nedrustningsmuligheder med udviklingen af ne i verden i øvrigt På den anden side, så er det måske naturligt at be gynde med atomvåbenfri hed, også med hensyn til transport det vestnordi ske område, dvs. Færøer ne, Island og Grønland Dette bør også gøres, for at man ikke senere i en el ler anden given situatior ofrer disse tyndt hef i de egne, således som Fra nkrig har gjort med Muru roa. Mit håb er derfor, at konference må bi denne drage positivt til afspæn ding í verden og ikke ska be nogen misforståelser i storpolitisk sammen hæng tíðindabláðið Ad=lf Hansen fyri vinnuflokkin: Hr. dirigent, indledning svis vil jeg takke for ind bydelsen til at deltage i denne konference. Jeg ser det som yderst vigtigt, at et forum som dette er sammensat meningsmæs sigt så bredt som muligt Og lad det med det samme være sagt, at jeg er hjem mehørende på den ene yderfløj. Af hvilken vil fremgå af det følgende Ønsket om en atomvå- benfri zone hænger nøje sammen med de evigt gyl dige ønsker om fred på jord. Sidste ønske vi alle kan godtage. Det første er derimod et ønske, vi meg- et nøje må overveje. Vi må overveje følgende: Hvad er formålet med ønsket? Fordele og ulemper ved ønskets opfyldelse? Vil ønskets opfyldelse være en fare for freeden og sik- kerheden i Norden, i Vest europa, i den vestlige ver den eller måske i hele ver den? Ønsket om Norden som atomvåbenfri zone er en følge af den efterhånden verdensomspændende or ganisation „Folk for Fred«. Lad det samme være sagt, at der findes mange noble og vel menende mennesker inden med det for denne organisation mennesker der har ladet sig forlede af uægte for jættelser om fred pá jord Hensigten er et led í den kommunistiske langtidsp lanlægning om et verden somspændende kommuni stisk styre Oprindeligt er ønsket 1 organisationen Folk for Fred«, der i sin nuværende form er spiret i Sofia í 1980 sepbember hvor 2.260 deltagere var kommet sammen for at aktivere sens »nyttige idioter« (det fredsbevægel er et citat fra Lenin) for at aflede verdensopmærk Framburðs- og Fiski- fra Afghani Sovjetunionen miskredit ef- A feha Kreml har et mál og et væsen ved at sætte al denne freds- og nedrust- somheden stan. idet var kommet i ter besættelsen af nistan ningssnak i system. Det er dette væsen og dette mål, vi, elskar Ve- stens frihed, må lære at kende. Vi kan ikke bare være medløbere, fordi det fredsmar- som nu er in med cher, fredsdemonstratio ner, fredskonferencer og lignende Vi må holde hensigten med freds-dit og freds-dat for øje og tage kampen op mod faren for at miste fri- heden. Letteste udvej er altid at være medløber, og det er just det, som Kreml ønsker, at vi alle sammen skal være. Vi må huske, at balance i mængden af ker- nevåben virker fredsbeva- rende, og at etablering af ensidige nedrustninger og forbud er Her skal blot næv” 2s nog- le eksempler, som forhå- vække efter- tanken hos de konference- deltagere, der subjektivt går ind for Norden atomvåbenfri zone Norden vil da være et let og sikkert bytte for en kommunistisk Norden vil ligge forsvars uhyre mange bentlig vil som Invasion les over for enhver angri- ber, der vil Norden tilegne sig Skal vi save hor nene af vores forsvarstyre eller trække tænderne ud af de hunde, der skal for svare vores hus? Det var med stor harme, ey pk ved at Færøer nes Lagting vedtog en re ensidigt er solution, der klærer Færøerne som en En af udelukkende bygger på for meget med atomvábenfri zone gørelse, der loberskab der totalt tive overvejelser. En afgo- Ein afgørelse, nangler opjek reise, der ikke burde vært taget Og er algørelst som det øvrige Norder EEC og NATO er ansvar lige for. Og jeg kal også sige, hvorfor de ar ansvar m de lige for det. Genne sidste årtier har flere af d« nordiske lande gennem sit medlemskab EE( landene og NATO-landen« strammet grebet om Fa røerne på fiskeriområdet således at Færøerne, der trods alt kun tæller 45.000 mennesker, er blevet fra taget den ene fiskerettig hed efter den anden Men denne samtidig med, at stramning er fort taget af de »vestlige ven ner har Sovjetunioner ist sig fra er egen gent større g tør i í Er renerøsitt« € k led VIrkt ninde En tendens, som der elsker den frie ver den for frihedens skvld | t * - rt har al grund til at frygte Min til stedeværelse ved denn« og græmmes ved konference skyldes ude- lukkende frygten for den ne tendens En anden ting, der kan folket mere Sovjetmindet, er den komme til at gør« kolossale interesse, Kreml færøske skib- sværftsindustri, idet de viser den hver dag har et stort tal skibe liggende til reparati on ved værfter Igen her har vores »vestli- øernes ge venner« svigtet os. N A- TO har fået lov til at an vende søterritori um, vort luftrum og vort landterritorium, inklusive det indre af vore fjelde, til vores ri i t t nvend S4 r O € ert t V t har. være med til at ern om Vestens frihed gsá friheden let øvrigt NOT der Men NATO medlems:andi, at I! ÍKt t r på flere er repræsenter« € på konterencen, Kar 1 p« Fa røer t At bevart fr eden ver a 113 1 SKE I li VOri p kedne beh« 2 endt i NATO þ )€ PrØSKE í r i i Kt D le Je sisk generøsitet. Kun gt nsidig nedrustning kan frembringt inge sterre SIKKE } hed Vi Norden kan bedst bidrage t sikkerhed, lokalt og glo balt, ved at opildne de sto re til at fortsætte deres nedrustningssamtale E ikke ved at barber« t forvejen atomvåbenskal det Norden Nogle kræver af andre det, de ikke selv vil yde Jeg tænker på Sovjet Den geografiske historie 1917 fortæller os, hvor stor Sovjetunionens siden troværdighed er. Vit har pligt til at holde kommu nismen i skak. Længe leve Vestens frihed! Asbjørn Joensen fyri Sjålvsstyrisflokkin var á ráðstevnuni men helt onga rødu