leygardagur 23. mai 1987síða 11

áð Ý ísur fyri etitreglu Lyvingarprisee | 4. bu. Við stærri lýsingum fæst avslåttur í prísinum 20 oyr. -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR 30 ovr. á forsíðuni, ØROYA ARBEIÐARA- FLOKKUR, eins og ar- beiðarar um allan heimin, eru nú so langt áleiðis komnir í hugsunnarhátti viðvíkjandi teirra stødu í almennum viðurskiftum og politikki, at tað hereftirdags merkist, at tað er ein serstak- ur politiskur flokkur. Langt- an og bíðan eftir tí rísandi frælsissól, sum teir bert hava lisið um er åralong. — Væntað hevur eisini verið, at frælsissólin rættvísa vildi rísa her eystan landa og gylla henda lítla oyggja- fokk í glødandi morgunroda. 'den sum dagar og ár fóru aftur bak, so hvarv henda vakra UR tí alt tyklist at bera at tí borði — at verðin og menn- iskjur, samfundsskipan sum lóg- reglur — alt var órættvísi, einki annað. Árið ið fór undirstrikndi til | fullnar, at enn eru ikki allar góðar frælslyntar kenslur deyðar og vónirnar um rísandi frælsis- sól ikki brostnar. Arbeiðaraflokkurin stendur nú | við grindina — og leiðin er nyggj — og ger tað væl eisini | til, at einstakir himprast, | áður enn farið verður til gongu — teir vóru jú so mangan við nøsini tiknir, beint sum teir hildu seg verða best staddar. Hesu ferð eru tað sjálvir teir ið strevast og sleipa í tí dagliga lívsins yrki — bæði á sjógv og landi, bæði til fjalls og fjørdu, sum leggja fyri og sjálvir vilja skipa framburðin soleiðis, at hann sum mest skal og má koma at gagna teim strevandi, teim sum framskaffa alt kultu- relt og materielt virði. Og tað er íkki legið, vit kenna tað best sjálv- ir, hvat ið mest treingir til umvel- ing og broytan, tí hver skilur okkum og fætar okkara sakn og okkara trongd og longsil. Viður- skiftini herheima hava nú í teim seinri árini arta seg soleiðis, at vit ikki framvegis kunnu læta meir sindrast og sorlast í tøgn. Vit hava sæð bakslátturin her heima, hvarf ult tað, ið bygt og stýrt verður av einstak- linginum, fyrst tykist at vaksa skjótt upp fyri so aftur um eina tíð, táið ein minst varðar av, at rapla saman, og alt hitt av ein- staklinginum uppbygda ikki bert sorlast, men hvatid veri er, tað dregur mangar við, ið litið hevur allan sín mátt og megi á ein- staklingin í staðin fyri sjálvur at hugsa í tíð og íkki í úrtíð. Hetta hevur væl í stórum givið einum og ødrum nógv at hugsa um felagsskap, hollari vinskap, djúpari kenslur ið eiga at binda teir arbeiðandi og prógva er tað og sagt er tað so tíðum og verður altíð so sitt, sum tað verður sagt: eingin kennir mein í annans bein«. Arbeid er upphav til alt virði, og mest sum meguligt av ar- beiðsins virði eigur at koma teim til góðar sum arbeiða Socialisman er hin einasta politiska rersla, sum beinleiðis er løgd til rættis ímillum og fyri tey, ið leggja sína megi til at lúka tær treytir, sum hert menniskja eigur at kenna sum sína skyldu — at liva og virka. Og virkast eigur, skal og má soleiðis at hin stóra jarðarúmd kann eiga pláss til oll menn- iskjur og herundir eisini rætt til tað, ið jørðin gevur til matnað og til klædnað. Aðalborin er hver tann, ið framvinnur tað livað, tí stórst var hann ímillum teir stóru, sum evnadi at metta tey svangu. Soleiðis sum socia heimin, vil hon eisini breiða seg herheima og slúa djúpar retur, tí einans hon er hin sanna ar- oll, hvat tað hevur at tíða. So væl sum arbeið er upp- havid til alt virði, so væl er eisini arbeiðsmaður næstur til | lønina, og tað vil eisini gagna arbeiðið her á landi bæði á ein og annan hátt má koma teim | arbeiðandi til góðar. Her er leiðin til uppbyggingar, her er vegurin til eitt fullt frælst arbeiðaralið, og hver málvísur arbeiðandi Førovingur eigur ti at styðja henda politiska flokk, sum grundar sína stødu á ar beið og arbeiðsins virði. M. S. V. En lille Misforstaaelse. En russisk Prins, der havde Over- opsyn-:t med alle kejserlig-russiske Pigeskoler, røgtede sit Hverv med stor Samvittigbedsfuldhed. For ikke længe siden kom det ham for Øre, at Forplejningen skulde være meget slet i Klosterskolen i Smalensk, hvor der opdrages 800 unge Piger. For selv at undersøge Sagen begav Prinsen sig lidt før den sædvanlige Spisetid til Klosteret og gik lige løs paa Køkkenet. I Døren traf han to Soldater, der bar en stor, dampende, med et Laag tildækket Kedel. »Holdt'« kommanderede han, »sæt den ned!e Soldaterne ad'ød naturligvis. »En Ske!« bød Prinsen videre. Skeen blev straks skaffet til Veje. men en af Solduterne vovede at fremstamme en Bemærkning »Hold Mund!< raabte Prinsen. sLauget aft« Ingen vovede nogen videre Ind- - vending, og Hs. kejserlige Højhed øste en Skefuld op og 8piste den. »Fy, føjt« udbrød han derpaa, skalder I det Suppe? Det er jo Skyllevand!s »Ju, det er det ugsaa, Deres kej- serlige Højhed,« svarede en af Søl- daterne, »vi var netop færdige med at vaske op Toe | steriet Madsen-Mygdal førte med | virði, sum ger lívið hugnaligt at | lisman hevur breitt seg um beiðararersla, tí hon grundar | sína steð á arbeið, og vit vita | JAVNAÐUR Tirsdag hin 24. mai 1927. Kostar kr. 1,50 fjórðing verður bilagt á posthúsinum, brævsarnarstoðum Grønland. Nogle Notitser fra den sidste Tids Debat om grønlandske Forhold. Vi bringer ber, efter danske Blade, nogle Uddrag af Debat- ten om Grønland Færinge:ncs Fiskeri | ved Fyllebank. Den Forhandling, som Mini- | de forskellige Partier, inden Sa- | gen forrlagdes i Rigsdagen, re«| sulterede for Socialdemokraticts Vedkommende í, at følgende Erklæring afgaves Endskønt en indgaaende Under søgelse ikke med den lev nede Frist | er mulig, vil Socialdemokra- tíets Rigsdagsgruppe ikke modsætte sig den fore- slaaede Ordning, der byder en betydningsfuld Indrømmelse over for de færøerske Fiskeres Ønsker Det er imidlertid en Selvfølge, at Ordr « den fornødne kon trol ander de foreiiggende Forhold maa etableres alene paa Minist« riets Ansvar Í Tilslutning til denne Er- klæring har vort Partis Ord fører, Kammersgaard, ud- talt sig í Rigsdagen og anbefalet Forslaget Højre delte sig paa Spørgs maalet Medens Partiets Ord fører, Hendrikseg, erkkerede, at Forslaget var »et Solstrejf i de | j Í Í færøske Fiskeres Tilværclses, | Førovum og Feroyingum, um | udtalte Partiets Formand, Hr Piirchel, at han frygtede, at der sammen med Færingerne vildi trænge uvedkommende Fiskere og Eventyrere ind i Grønland Det danske Højre er som be- | kendt splidagtigt. Det bekræf ter sig ogsaa i nærværende Til- fælde. Kan de grønlandske Kul udnyttes? En ung Dansker, Harald Nicl- . Í sen, har í London opnaaet Be- | rømmelse ved en Opfindelse, der kan blive epokegørende. Den gaar ud paa at udvinde Olie af Kul. Om den unge Opfinder ud- taler vor Partifælle, Folketings- mand Vilhelm Rasmussen: »Denne Opfindelse aabner hid- til uanede Muligheder for Ud- nyttelsen af de rige Kullejer, som findes paa Grønland, men som hidtil har været ganske upaa- agtede, fordi den lange og be- sværlige Transport vil fordyre dem saa meget, at de vilde være usælgelige ved Siden af engelske og tysk Kul. Efter at det nu er afgjort, at det grønlandske Søterritorium ikke længere skal forbeholdes Grønlænderne alene, kan der være Tale om et dansk og færøsk Fiskeri ved Grøn- land, og kunde det lade sig gøre paa Stedet at udvinde Olie af de grønlandske Kul, vilde det selvsagt have stor Betydning for dette Fiskeri, idet Skibene da kunde blive forsynet med den fornødne Olie paa selve Stedete. * * En radikal Skrenne. De radikale Aviser forlyster í Historie om, at Folketingsmand Hauge skal have foræret en Grøn- lænder Erik den Rødes Boplads- tomt paa Grønland. Fortællin- gen er forst fremsat i >Politiken<. Senere er den vandret over i andre radikale Organer. Histo- ricn foriælles í »Pol.« saaledes »Da Hauge i 1925 var i Grøn- land forærede han uden videre et værdifuldt Græsningsareal Erik den Rødes gamle Boplads bort til en Grønlænder. Han havde ingen Ret dertil. Arealet | ligt at handle saaledes med Sta- tens Jorder«. Sagens Sammenhæng er føl- gende Paa venstre Side af den Elv, | hvor Erik den Røde i sin Tid | rejste sin Boplads, ligger Rui- | nerne den Dag i Dag af Eriks saakaldte Gaard og en Kirke, | : som hans Hustru lod bygge. | fyrireika, høvdu sett sum minsta | Paa Klvens højre Side har en | Grønlænder, Lars Frederiksen, har her bygget sig et pænt lille | . ; | Legtingið minkar minsta máti | til tað hálva, soleiðis at I árs- Beboelseshus og et Par meget sman Udhuse. Ved Statens Støtte har han faaet sig en ret betyde- og I Børn samt en Grønlænder, | | der var i hans Tjeneste. De | | havde 4 danske Mil til nærmeste | atfinningar, vegna tess at hon | smýgur igjøgnum ríkisdagin f tí Boplads. Men de var velfornøjede | og kunde leve uden Nærings- | | sorger af Jagt, Faareavl og en Smule Fiskeri. Lars Frederiksen havde kun en Bekymring, som han aabenbarede for Hauge, da | denne besøgte Stedet, og det var, | at nogen skulde komme og jage | ham bort, efter at han havde taget Jorden i Besiddelse, byg- get paa den og søgt at faa en Smule Kultur i den. Hauge svarede ham, at han kunde være ganske rolig. Ingen kunde med nogen Ret jage ham bort. Staten havde selv opfordret ham til at tage Jorden i Besiddelse for at vise, at der herude kunde drives nogen Faareavl. Det vilde derfor være ganske utænkeligt, at Staten derefter skulde jage ham bort. Og andre havde na- turligvis ingen Ret dertil. Lars Frederiksen var selvfølgelig i sin gode Ret til at sikre sig mod at blive fortrængt fra den Jord, han her havde begyndt at kul- tivere til Fordel for sig og sine Børn. Nu laver den radikale Presse dette selvfølgelige Til- sagn, som Hauge gav den fat- tige Grønlænder, til en alvorlig Sag, hvorved Statens Interesse er krænket. Vi tør roligt sige, at derved leveres et nyt Vidnes- byrd om den sygelige Sinds- tilstand visse radikale Folk efter- haanden er naaet til overfor Socialdemokratiet. Heroverfor er der næppe noget at gøre i Øjeblikket. Vi kan kun notere det som en Kendsgerning. denne Tid deres Læsere med en og skrivstovuni. Telf. 143. Hin føroyska húsmanns- lógin í Fólkatinginum. Sum fólki kunnugt var í 1925 fyrilagt Feroya legtingið uppskot um húsmannsbrúk í Feroyum, fyrireika av amtmanninum og búnaðarráðgevarinum í felag. Tingið hevði ikki tað árið stund- ir at fáast við hetta máli og goymdi tað veturin yvir — læt tað vetrafrysta og gav seg í kast við uppskoti í seinastu ting- setu. Nú skuldi ein trú, at teir, ið lisið høvdu hitt innkomna uppskotið um húsmannsbrúk í Foroyum, gjøgnum hin langa frið, ið er ímillum tingsetur- nar heystfriður, vetrarfriður og vårsfridur — vóru blivnir Í varðir vid læ ( i itt inn- er megel frodigt og det er skamme- | irðir við tær lýtir, ið hitt inn senda uppskotið hevði. Men soleiðis var ikki; húsmanns- lógin kom fgjøgnum f tf skili at aftaná legtingsbroytingina, er so hótta, at spurningurin kundi verið hildin beinur at verið sum segði: Er uppskotið ætla til at styggja fólk frá jarðabrúkinum? Teir, sum uppskotið hevda | mát 2 árstóður; og vit kenna alt | ov væl, hvussu vorðið er, med sin Familie bosat sig. Han | táið lógin heimilar tað, at minsta mát næstan altíð verður brúkt. fóður skulu og mega fátækir delig Faarehjord Han boede | '9f0 kir jardabråkarir verða = ; | væl noy vid. her ganske ene i 1925 med Kone | I noyddir vid Tað dugnar einki til umvøling av lógini um hetta mundi at gera skili — ella óskili — sum leg- tingið hevur greitt hana úr hond- um; men vit finnast aftir um stund og vilja tá taka spurningin um húsmannsbrúk til nærri umreðu og eisini føra hann á mál, so hann kann koma til at gagna jarðabrúkinum og harav eisini fólkinum! At fólkatingsmaðurin er klárur yvir, at hin føroyski húsmaðurin skal virka bæði á sjógv og landi, prógvar henda samreða, hann hevur haft við »Venstres Presse- bureau«: Jordlovene tager jo Sigte paa at overføre den her gældende Lovgivning til os saa vidt det nu efter Forhol- dene lader sig gøre, og jeg tror, at det vil være en god Hjælp for os. Vi har jo nok en Slags Husmænd (Trø- mænd) paa Færøerne, men det er første Gang, at der gives Adgang til Laan til Opdyrkning af Jord til Hus- mandsbrug. Er der i saa Henseende større Udviklingsmuligheder paa Færøernet Ja, jeg venter, at de Love, Rege- ringen nu har fremsat, og som for- haabentlig vil blive gennemført, vil sætte Fart i Opdyrkningen af færøsk Jord og skabe Betingelser for, at den færøske Trømandslov af 1894 kan komme til at virke efter sin Hensigt. Der er efter denne Lov oprettet ad- skillige Hundrede Brug, som kan give Aarsfoder til en a to Køer, men Opdyrkningen af de indhegnede Are- aler er stedse ganet langsomt, fordi Dyrkerne samtidig er Fiskere. For- haabentlig vil de nu fremsatte For- slag lette Udviklingen pas dette Omraade. Vel ikke snaledes, at de paagæl- dende udelukkende kan leve af Landbrug. Nej, men dog saaledes, at man kan lægge mere Vægt paa Opdyrk- ningen ond tidligere.