leygardagur 23. mai 1987síða 13

Nr. 58 — 23. mai 1987 tíðindablaðið Feroya Social-Demokrat, Ø2>=>= Forlan mm. Cigarer, Cigarillos fra VILH. LANGES TOBAKSFABRIK Absolut fineste Fabrikat. SEE === Thorshavns Byraad. raagets første ordinære Møde i NE te Mandag den 16. (7 Med- lem mødte). Á Dagsordenens forste Sag var et An- dragende fra Christine Vigelund om Køb af en By und. (Sendtes til Tekniske Udvalg). igelse af Lejemaalet vedrørende »lsaksstova« var tilsendt Byraadet af vige Christiansen, der samtidig hen- raadets Opmærksomhed paa, | ker Djurhuus nok vilde leje »lsaksstovue paa de samme Betingel- ser, som han havde haft, og ønskede at Byraadet saa snart som muligt træffer en Ordning, saaledes at Over- dragelsen af Lejemaalet kunde ske i nærmeste Fremtid. (Anvistes til Kon- toreis Foranstaltning). Efter at et Andragende omhand- lende en Septic Tank blev sendt til Teknisk Udvalg, behandledes en Gen- paa yrkningsspørgsman- Er Grade. Denne Gang er det den ihærdige Ansøger om Opdyrk- ningsjord Hr. Jacob Danielsen, der har haft flere Skrivelser fremme i Thorshavns Byraad, ja han har endog er Ora men Resultat er liggende vt. Omsøgte Areale er be- suppi á hålsi«, og Politi- mesteren har í samme Anledning ind- hentet Kongsbonde Just Jacobsens Erklæring — hvori denne ikke mener at kunne, anbelale Andragendlet, da ansøgte Stykke for adskillige Aar siden er aflagt til »Geil«, til at drive Faarene til og fra den ved Høi vigsvejen værende Faarefold (rætt). Der udspandt sig en kort Diskussion om den her nævnte »Gejl«, og i den Forbindelse ogsaa Faarefold. By- ræadets Medlemmer «delte dog den Anskuelse, at Kongsbonden, efter at Kontrakten mellem Byrandet og denne er Approberet, ikke har nogen r til sGeile og Faarefold indenfor dette Omraade, hvorefter det overiodes til Kontorets Foranstaltning at anmode Kongsbonden om at op- fere en Faarefold indenfor det af ham besiddende Areale í den nær- meste Fremtid. Vi henviser til Delingskontraktens Punkt lll. og HIT. og VIL: mm. Der tillægges Kongsbonden Ret til at drive Faar fra sin Hauge ad Sunds- mm op Sanatorievegur hen til de II nævnte Arealer. 1. Den hidtil benyttede Faarefold (»rætt«) nedlægges, og ny opføres inde »Føroya Social-Demokrates Kronik, 24/5 1927. Karl Marx. Karl Marx var født i 1818 i Vesttyskland i en velstillet Em- bedsmandsfamilie. Den begavede Dreng blev sat til Studierne, blev meget ung Doktor i Filosofi, i Tænkningens Kunst, og hans Bane syntes at skulde blive en Professors i Filosofi. Men han var bestemt til det, der var meget større. Karl Marx' Ungdom faldt i en Tid, hvor den politiske Re- aktion bredte sig fra de mange smaa tyske Fyrstehoffer. Det gjaldt kun om at tvinge For- holdene tilbage som de var i de »gode gamle Dage« før den fran- ske Revolution og før den fran- ske Invasion i Tyskland. Men trods Politi og Domstole, kunde det ikkelykkes. De økonomiske Forhold var trykkende, billige engelske Varer, navnlig Bomulds- tejer, øvede en Konkurrence, som tidligere var set. Under Trykket heraf maatte de tidli- ære selvstændige Vævere en efter Tinghusvegur, Tórsharn. a Kongsbondens Andel af Udmar n nord for den under I nævnte Grænselinje. Omkostningerne ved Op- førelse af den me Fold udredes af Kongsbonden. Den gomle Fold til hører derefter vestre Husegaards fæstet (Thorshavns Kommune). Vil. »Geilire, »Heimrustir« og Vejarealer, som ikke tidligere maatte være over- gaact i Kommunens Fje, tillægves ver denne Deling vestre Husezasrds Fæste alene Derefter behandledes en Klage fra Oversundhedskommissionen over an toriserede og ikke autoriserede Ud smidningssteder for Affald Trods af, at Byrnadet mange Gange har beskæftiget sig med dette Spørgsmaal, og at dette vil vedblive at gan n indtil der er truffet en tilfredsstillende Ordni san Byens Borgere kan komme af med Misldet, forelaa der endnu ikke n« eit i Sagen. Meningerne drejede sig om Oprettelse af et Opsamlingssted for Affald paa Kommunens Areale »Will umsláe, eventuelt længere borte i Haugen, andre fastholdt, at Affald jo før jo heller skulde smides i Søen for at kunne blive ført bort med Strømmen og anbefalede »shersantaviking«e som et vel egnet Sted, hvad saa atter andre udtalte sig som Modstandere , idet Pladsen langs med Stranden blev meget benyttet som Fisketørrinss pladser. Diskussionen resulterede i, at Sagen sendtes til Teknisk Udvalg til Fremskyndelse af Fremskaffelse af et Udsmidningssted. Andragende fra Lærerinde Louise Sivertsen om Rejsetilladelse blev «at under Afstemning og vedt (Læ- rerinden vil benytte sin Ferietid at besøge forskellige Skøler í Danmark en 3 Maaneders Tid og vilde Inde en Lærerinde vikariere for sig i den Tid hun er fraværende). Andragende fra Rasmus Hansen om at erholde til Opdyrkning et Arcal af Husegaardshaugen úti í svangae sendtes í Udvalg ogsaa begrundet en Erklæring fra Kongsbonde Just Jacobsen. Spergsmaalet om hvorvidt »Dansk Spareseiskaba er skattepligtigt til Thorshavns Kommune affødte en Del Diskussion, idet indenrigsministerict og — Overligningskommissionen ikke mente, at Selskabet er skatte- pligtigt her í Thorshavn. Der forelaa en Indstilling fra Overligningskom- missionen om at Selskabet ikke kan anses at være skattepligtigt til Thors- havns Kommune. (Sattes under Af- stemning og faldt idet kun 1 Medlem stemte for og to imod). En Sag af særlig Interesse var Op- rettelsen af e! Alderdomshjem. For- manden oplyste, at man i Byraadet eller i Udvalget havde diskuteret Spørgsmaalet om at erhverve afdøde Gregorius Johannesens Ejendom (Na- vigationsskølen) for der at fua op- rettet et Alderdomshjem, — og da der ikke forelaa nogen endelig Ved- tagelse om Erhvervelse af Bygningen, da den blev bortsolgt ved Auktion, havde han gjort Købslag pan Bygnin gen under Forudsætni af, at By- raadet vil erhverve Fjendommen. Ejendommen koster omkring 11,000 Kroner, og hvis den faar en Repara- tion til 3,000 Kr. kan der oprettes et en opgive Selvstændigheden, mod- tage Vævestol og Garn af Køb- manden og arbejde for ham, naar han havde Brug for Varer og ellers sidde og vente. Og paa lignende Maade gik det paa an- dre Omraader. En dump Fø- lelse af, at noget truende var i Anmarch, bemægtig de sig større og større Kredse; man vilde værge sig mod det. Men ingen vidste hvorledes. ingen lyse Hjerner stillede sig til Raadighed for at udforske det nye, tværtimod, de gode Hjerner søgte bort fra Li- vets Virkelighed, for at opstille Systemer og Love for Tankens Verden, medens de lod Lovene for den virkelige Verden være uænsede. . Det var mellem disse Lærde, at Karl Marx skulde søge sin Plads. Tidlig følte han dog, at den ikke var der. Den haand- gribelige Verdens Liv drog ham, og kun 24 Aar gl. blev han Redaktør for et frisindet Blad i Køln. Her skulde han tage Stil- ling til Spørgsmaal, som en Filo- sof endnu aldrig havde værct stiljei overfor. 1 de Anv førte ganske hvygeligt Alderdomshjem, og Retning jexnfort Fru Else Petersens Legat, 3000 Kr. hvis Renter kan anven i Forbindelse med et Alder domshjem. Og Byrandet vil ogsaa stan sig bedre ved at fan dette i Stand i nærmeste Fremtid, da vi jo har Folk liggende Hospitalet, som har lig get der í aarevis og nødvendigvis maa komme derfra i en ikke altfor fjærn Fremtid. Han havde søgt Oplysninger om et Sparekasselaan og fanet Tilsagn om 9,000 Kr., det øvrige bør man ikke lade Sagen strande pas. Debess, Chlementsen og Arge støt tede Tanken om Oprettelsen af et Alderdomshjem, men mente ikke at Bygningen, ei heller Stedet var skikket dertil. Ft Mderdømshjem burde ligge paa et roligt, lyst og lunt Sted, og der ber opføres en nv Bygning for Brrandets Regning til Brens Gamle, der ikke ellers kan faa den for dem nødvendige Pleic Sagen om Alderdomshjem blev sendt i Udvalg (Kasse- og Regnskabs udvalget, der skulde indhente Oplysninger om et bedre passende Sted, og ad et sondant Hjem kan opføres for og hvad deltes I vil beløbe sig til, og forelægge Resaltatet pan næste Byrnndsmede Fra Kommunens Kassererkonlor forclaa der en Henstilling Hil Baade! om at støyge forskellige for Kømmu nen opførte Indtægter biandt andet Lejemaal der ikke blev betalt, og Skatterestancer for Personer der ere børtrepde og yderligere Skatten som unge Menresker endnu ikke havde botalt, tilmed a! der ikke hos disse kan foretages Ulpantning, da der ikke har været noget at panvise som deres Fjendøm. Byrandet vedlog at stryge disse verhøldelige Restancer, der be løb sig til 5,455 Kr. 54 Øre. (Vi tillader os til at anføre det beklagelige i, at unge Mennesker ikke en Gang vil zøre et Forsøg pan at indfri sine borgerlige Forpligtelser, samtidig som der af Ungdom altid er god Tilslut- ning til mangt andet, der burde kom me i anden Række. Hvis det frem deles bliver pas: den Maade, at disse slipper for at løse sine Pligter ved røsende Skat til kommunen, vil det Spørgsmaal uundgaaeligt om maaske ikke ret længe melde si Skal Nav nene paa disse offentliggøres? Red.) Dampskibet »Smiril« var ved Dom fritaget for st betale Skat, idet det bemærkedes, at dens Sejlads mellem Øerne ikke var nogen Erhverssvirk somhed, men kun en social Foran staltning af Færøernes Amtskommune. Nedsættelse af Hospitalstaksterne blev forelagt af Mitens, der mente at den nugældende Syzgekasse-lov givning havde paadraget Kommunen store — Udgifter, idet hver Gang Svgekasserne skulde betale for Hospi talsophold, skulde Kommunen til det Byraadet maatte indgaa til L get om, at der fra anden Side kan sk Midler til at bestride Hospi talsudgifterne Staten og I inget. Det er í Læ n utidholde Thorshavns Kommune at slæbe rundt med den Udgift, forøvrigt maatte Hospitalsudgifterne = ligegodt kunne paalignes Sygekussens Medlemmer som at paaligne disse i Skat paa alle Borgerne. (Sendtes i Udvalg). Det nye Vandledningsnet eller Anlæg som alle Byens Borgere igennem mange Azr har ventet paa kom derefter til Behandling i lidt ændret Form jevnført Betænkning og Forslag fra 1. Vandmester Debess og Vandinspektør Arge over nyt Vand Godsejerne over hele Tyskland ledningsnet for Thorshavns By Efter Underhandling med Dansk Tarifforening er der stillet i Udsigt en Nedsættelse af Brandforsíkringspræ mier i Thorshavn paa 209, í Fald Vandledningsnættet bliver anlagt efter et af Statsingeniør Lind i Lilleham mer skitseret Forslag med v Dansk Brandværns Kommité foreslan- ede Ændringer, og udarbejdet paa Grundlag af det af Ingeniør Schultz forelagte For: Ingeniør L tilbyder i Brev af en haardnakket Kamp for at fra- tage den fattige Befolkning den ældgamle Sædvaneret til at samle Kvas og Bær i Skovene. Der blev som efter en fælles Parole anlagt i Tusindvis af Retssager for »Skov-Tyverie. Karl Marx tog Stilling til Sagen ud fra de Fattiges Synspunkt, idet han i Kvassankningen og i Bærpluk- ningen saa den sidste svage Rest af det Fælleseje til Jorden, som engang havde været det almin- delige i Tyskland. Det var formastelige Anskuel- ser, der ikke kunde taules, og da, Karl Marx' Blad tilmed med Venlighed omtalte de svage og spredte Tegn paa Bevægelse i den arbejdende Kiasse, baade i Tyskland og i Frankrig, saa lød snart Anklagen mod ham for, at han varsmiltet af de franske Socialisters Ideer. Han lod sit Blad svare: Vi kender endnu ikke disse Ideer, men vi vil un- derkaste dem en nærmere Pro- velse. Dette Svar blev afgørende for hans Stilliag. Politiet vilde ikke finde sig i hans Ferbliven; og- | 6. April d. A, at paatage sig Udar særlig nu bør der gøres noget í den | bejdelsen af en fuldstændig Vand værksplan for Byen for et Honorar af 1,800 Kroner med Tillæg efter Regning for Kontantudlæg til Porto, Tegnesager og for kemisk Analyse, samt, i Fald man ønsker at han rejser hertil, for at se paa de stedlige For- hold, hans Udlæg til Rejse Lilleham mer - Thorshavn — Lillehammer Udvalget indstillede til Byraadets Vedtagelse: at man anlægger Vandværket efter de af Ingeniør Lind og Dansk Brand ærns Kommité skitserede For- slag, for at Borgerne, samtidig med Vandværkets Fuldførelse, kan opnaa den i Udsigt stillede Ned sættelse af Brandforsikringspræ min, Byraadet, da Hr. Ingeniør Schultz er bortrejst, eng rer Hr. Stats ingeniør Lind, Lillehammer, til at udarbejde en fuldstændig Plan for det nve Vandværk, og Byrsnadet optager et Laan pan ind til 20,000 Kroner hos Kreditfor eningen af Kommuner i Danmark til Fornyelse af Vandværket, hvil ket Laun forrentes og afdrages ved Vandafgitt. (Blev vedtaget). Vestmanna. Vestmanna, mánadagin 23. mai. Framsiningin av feroyskum virki var igjår sunnudag nógv Teif. 6i. Temrermestre. vinfólka millum. Ársgjaldið hjá Havnarfólki er 4 »Havnar avhaldsfelag«. id kemur til ein okkara. Jacob Vilhelmsen. Udsalg. I Forvæntning om Myndig- hedernes Tilladelse, vil der Lør- dag den 28. ds. Eftm. Kl. 4 í Teatersalen blive afholdt offent- ligt Udsalg med Tombola, Serie- bord o. 1. til Fordel for »Frelsens Hær«s Arbejde paa Færøerne. Nye Kartofler hos Trond Hansen. san Bladets Kjere blev betæn- Telefon 146. | vitjað; har kom fólk år ellum ættum, úr Sandoy, Vágoy, Suðuroy, Eysturoy og Streymoy. Úr Havn kom »Smirile og sStaksafossura við o. u. 100 ferða- fólkum. Framsýningin vístu mong forvitnislig virkir, m. a. er vert at nevna gólvteppir og mangir baldýr- aðir lutir og træðskurðakynstri, ein motorbåta-»model«, sera vakur o. a. Tey vitjandi vóru hugtikin av at síggja teir framsyndu lutir. Virdisnevndin fyri framsýningina gav hesum heiðursprógv: 1. Skrivutoy og skakkbretti av hvala- beinum (lærari Poul Olsen, Eiði). 2. Flaggstong av messing (smiður Sofus Hansen, Vestmanna). 3. Kaffiðúkur (frå Katrine Bærent- sen, Vestmanna). 1. Konufólkatroyggja (lærarinna Jo- hanne Haraldsen, Kvívík). 2. Konufólkavest (Eline Olsen, vál- inum). 3. »Sportshosur« (frú Johanne Jen- sen, Torshavn) og fyri eitt ljósamor- reyðt frakkastykki (Katrine Merkere, Eiði), 2 Divan-koddar (skræddari De- bess, Tórshavn), ein ljósadúkur bundin úr førovskum broddi (Katrine Østerø, Trøllanes). Johs. 0. Joensen. Símun av Skarði. Annoncer HE. C. ANDREASSEN & CO. THORSHAVN Bygningsmaterialforretning. 0…— = Lager af Tømmer, Døre, Lister, Tagjærn, Kalk, Mursten, Cement, Ovne, Komfure, Bygningsbeslag, Sem og Stifter. - Telf. 61. Drekk ikki rúsdrekka! Rúsdrekka er ett hitt stórsta ónda mannana. Tað ger teimum skaða og skomm, ið drekka og avvara. Minkar fínleika sálarinnar. Ger sterkan til sjúkling. Rættsigtaðan til býttling. Oyðir peninga- ligar og andligar ognir. Ger ósemju hjúna millum. Loypur klandur Takið ell hendur saman og bannið rúsdrekka. Allir Førovingar kunnu gerast limir >Havnar avhaldsfelages. kr., hjá bygdafólki 2 kr. Øll av- haldsfólk á bygd, eisini tey ið standa inni í eðrum avhaldsfelag, kunnu vitja lesistovuna ella koma til fundar og samkomur í At skriva undir og gerast limir kann hvor maður ella kvinna, J. P. Henriksen. A. Ziska. Alle Aartidens Frugter og Grentsager, samt afskaarne Blomster í stort Udvalg til rimelige Priser anbefales. Trond Hansen. 1 5 ára gomul ryssa og veturgamalt heyst- fyl er bíliga til sølu. Blaðstjórnin vísir á. 26 Læs Anzoncerne næste Side. Efter kun to Aars Virk- somhed maatte Karl Marx for- lade Køln. Det laa ligefor, at han nu tog til Frankrig for, som han havde sagt, at lære de fran- ske Socialisters Ideer at kende. Frankrig var den Gang ct økonomisk langt mere fremskre- dent Land end Tyskland. Den store Revolution i 1789, Napo- leon-Tiden og det netop da her- skende saakaldte Borger-Konge- dømme, havde tilintetgjort de middelalderlige Forhold i langt stærkere Grad end det var sket i Fyskland. Men den støre Re- volutions Ideul om Frihed, Lig- hed og Broderskab var man ikke kommet nærmere. Í Frankrig saa man imidlertid klart, hvori Skylden herfor laa. Kapita- len traadte tydelig frem. Den havde en baade social og politisk Magt, som endnu var ukendt i Tyskland. Den franske Kapital var en udpræget Finanskapital, der skaffede sig sin mægtige Indilydeise = gennem Bankvirk- somhed og Udlaan til det of- festlige. Store Kredse saa det med (ro, Skribenter puaviste, kelig. hvor fjernt Samfundets Kaar var fra Idealet. De vidste ogsaa mod hvem de skulde paakalde alle velsindedes Indgriben. De var Fjender af Kapitalen. Men de Ting, de krævede, viste ikke hen imod en ny Fremtid, det var kun Ting som et skuffet Smaa- borgerskab i manglende social Indsigt altid vil gribe til at ønske, f. Eks. at Staten skulde fastsætte Varepriserne saa højt, at den lille Haandværker kunde konkurrere. Karl Marx kunde ikke slaa sig til Ro med denne, trods al Venligsindethed, reaktionære Tankegang. Ved Studier og ved Tænkning trængte han mere og mere frem til Erkendelse af, at al Historie er Historien om Kam- pen mellem Klasser, og det vil igen sige mellem forskellige Pro- duktionsformer, og han forstod, at netop nu var en ny Produk- tionsform ved at bane sig Vej: den kapttalistiske, den der deler Menneskene i dem, der ejer Ka- pitalen, Produktionsmidlerne, og i dem, der kun ejer deres Ar- bejdskraft og for at leve, maa sælge den til Kapitalens Ejere. Dermed forstod han ogsaa, at ingen Vej tilbage til tidligere Síða 13