týsdagur 13. oktober 1987síða 2

Atli Dam talaði sok foroyinga á fólkatingi: tíðindablaðið Schliiter tó trekur at góðtaka undir- grund sum føroyska »..raevni í undirgrundini er ju eitt rikis- mál, soleiðis stendur i heimastýrislógini, og eg meini tí, at vit mega góðtaka, at tað fer at fáa stórar avleiðing, um vit broyta princippid« Hetta svaraði Poul Schlú- ter forsætisráðharri Atla Dam, tá Atli Dam í reðu síni á Fólkatingi seinasta hósdag legði stóran dent á, at danska stjórnin noyð- ist at góðtaka samráðing- ar um yvirteku av undir- grundini. Svar Schlúters til Atla Dam var soljóð- andi: Hr. Atli Dam vil jeg takke for et nært samarbejde om nyordningen af det øko- nomiske forhold mellem Færøerne og Danmark. Her har vid nu blok- tilskudsordningen, og jeg er sikker pá, at det be- tyder store fordele báde for Færøerne og for Dan- mark. her skal vi tale rástofordningen i den kommende tid. Rástof er jo et rigsanliggende, sád- an står det i hjemmestyre- Også loven, og jeg mener, vi må se i øjnene, at de ville være forbundet med store konsekvenser, hvis man ændrede i dette princip. Aftan å tok so Atli Dam, sum ikki var nøgdur vid svar Schlúters, orðið, og hann segði : Hr. formand. Jeg vil takke statsministeren for svaret vedrerende de fær- øske rástofproblemer. Det var ganske kort og lagde egentligt ikke op til nogen debat, og jeg vil heller ikki søge at få en nøjere debat frem på nuværende tids- punkt. Som nævnt, lands- styret er interesseret i en yderligere forhandling, så fremt man kan finde frem til et kommissorium, der 13. oktober 1987 Atli Dam vardi føroysk áhugamál, tå hann helt rødu á Fólkatingi seinasta hosdag Eftir orðaskiftið á Fólkatingi hitti Atli Dam Svend Auken, formann í danska javnaðarflokkinum medtager ønsker. Men når alle parters statsminist- eren kort konstaterer, at det vil få kvenser, store konse- såfremt man Tveir nyvaldir folkatingslimir heilsast á Christiansborg, Atli Dam og Hans Pavia Rosing ur Grønland: og Hans Pavia Rosing úr Grønlandi overfører målet til rástolsporgs- færøsk anliggende, så sær- må jeg € sige, at jeg er helt uenig Íværtimod vurderer jeg at det vii få langt størr konsekvenser ikke SH ( ere en t letlg rsIK rådet ikkt | uvelig r ikk nogen al partene kan v være tjeni om radet eventuei komme til at ligge brak. For jeg kar ikt ro i { SK Y ) 1 1 sit 1 1 4 Få ro 1ang ir da temokratis radi Min påstand er. og det haber jeg, at Folketinget er enig i, at nå regeringen henhold til loven har er forpliktelse til at inde en forhandling med land Styret. så ber det kunru ske. Det står jo direkte i loven. Der er en hjemmel loven til at lade reger- ingens holdning prøve i en sakaldt »voldgiftsret«, men det kan vel ikke vært meningen. Vi har i 40 år Kiåret os uden at nedsætte í nen vidg Itsret, og det nen jeg er en styrke for hjemmestyreort aningen i . le ville derio £ í være forkert, om vi nu skulle ordne tingene på anden måde, når vi hidtil har kunnet løse alle tvistig heder ved forhandling 1 k * MU t iD ie t HM stærkt arb g er a 10 € OT andlinger m } ve nhold til et kor tú, Som InKiudere H