týsdagur 12. apríl 1988síða 8

Síða 8 Javnstø0a — myta ella: veruleiki Tað ikki hissini við ferð, javnsteðulógin fekk Bert orðið tykist loypa fjáltur á fólk sum um hon er nakað trú var »javnstøda« andi og vandafult, nakad ókristiligt, verður veruleiki sum hon hendir eitt skalvalop í samfelagnum merkir bert skulu rættindi og Javnsteða at øll hava somu menniskju somu meguleikar til ar beiði, menning og mentan Alt annað er reingjan av veruleikanum At vera ímóti javnsteðu er at ímóti demo kratii ST-sáttmálin, sum javn- steðulógaruppskotið hjá javnstødunevndini byggir á, sigur heilt klárt »avtøka av allari diskriminatién móti kvinnum« (elimina- tion of all discrimination agains women), t.v.s. at ST vidurkennir, at henda diskrimination finst og er vera Hóast kjakið um Waldheim ikki hev- ur verið so nógv umrett her heima eins og í eðrum londum, so eru spurningar knýttir at hesum kjaki, sum eisini eru áhugaverdir fyri tað orðaskifti, sum hevur verið her heima hjá okkum. Herfyri ella rættari 11. februar í ár skrivaði kendi danin Frode Jacob- sen áhugaverda grein í Politiken, sum vit loyva okk- um at endurgeva. stendur, at Kvinnur skulu gera nakað, tær ikk ein meinbogi. Hesa kor ventión setti legtingið í gildi á sumri 1987 eim At lógaruppskotið er broyt grundað á omanfyri teir í vissum ja nevndu konvention ger, at at kappast við fólk av båd diskriminatiønin móti um kynum á jevnum føt kvinnum er mest við staðin fyri sum nú bert gjørd, ásannandi at tað sítt egna kyn eru tær, ið eru fyri mis Tað er ogvuliga nogv muni. Í lógaruppskotinum eru bert vidgjørdar tær or sekir, sum elva til fram haldandi ella um forða javnsteðu mismun Eftirsum vit hava trúar frælsi, er lógaruppskotið bygt á humaniter prin- sipp. Lógaruppskotið fer ikki inn í hvussu teir ein støku trúarbólkar skulu umsita javnsteðu innan egnu gátt. Hetta má sjálv- andi hver bólkur sær av- gera. Ongastaðni verður sagt, at nú skulu kvinnur gera strævnari arbeiði ella taka tyngri tek enn tær higartil nakað, sum er teirra sannføring Mer lógaruppskotið ger tað lættari hjá vilja broyta sína steðu tað veri sær innan itbúgving ella mentan rera tað Javnsteða it menn missa nakað. Hjá um hendir eingin ing uttar misskiljing av javnsteðu málinum ikki »at laða gardar« I kynini ímóti. Javnstøda er heldur at skilja sundur í »konur og konu følk«. geva øllum, bædi kvinnum og monnum, rættin til at velja arbeiði og útbúgving uttan at hindrast av um kyni. Fáa vit henda rætt, kunnu vit kalla okk- um eina mentaða tjóð ikki srør (ngastaðr teimum, sum irbeiði merkir ikk Javnsteða er tvertur kvinnur Javnsteða er at sin- Hanna Joensen forkvinna í javnstødunevndini Løgnen banede vej til magten DET er ikke Waldheim, der er interessant. Jeg blev for- bavset, da han blev valgt til FNs generalsekretær. Jeg havde i nogle år kendt ham som leder af den østrigske FN-delegation og anset ham for en af de mest intetsigen- de blandt kollegerne. Valget måtte forklares med, at det skulle være en oøstriger, svensker eller sådan noget. Waldheim er heller ikke interessant som krigs- forbryder. Dér må man nok holde med kommissionen. Han har bare gjort det hele med, meldt sig ind i nazipar- tiet, da det var vejen frem. Det har millioner gjort. Så har han gjort krigen med — det var han vel tvunget til. Været anden rækkes eller tredje rækkes aktør under grusomheder. Det har titu- sinder været Og så har han løjet sig fra det hele. Det har millioner gjort ligesom han Hvad er det da, som med rette placerer Waldheim i centrum for verdens op mærksomhed? Af betydelig større interesse end den un- der alle omstændigheder farveløse, kedelige person Kurt Waldheim er det, om han skulle være blevet valgt til FNs generalsekretær, netop fordi østlande vidste, hvad han var for en karl, én, som de havde en klemme på Men der er noget, som kommer os endnu nærmere Det er østrigernes reaktion At først da det kom frem, både at Waldheim havde en nazistisk fortid. og at han systematisk havde løjet sig fra den — i erindringer, over for myndigheder vandt han klart føringen over for sin modkandidat ved præsidentvalget i Østrig. Det fortæller, at et stort antal østrigere identifi cerer sig med ham, hans for tid, hans løgne OSV Føroya Skúlabókagrunnur Skrivstovustarv kt og kunnleiki til millum Føroya *tmála sat dia tyri og Starvsmannafelagið próvskjalum al vera Skúlabóka 22. apríl 1988 fáast á tif starvið mars 1968 Foroya Skúlabókagrunnur Hoydalsvegur 40 100 Tórshavn OG DET er jo ikke sádan man i Østrig i alminde er mere overbærende for usandheder fra offentlig personer. Det har man frisk eksempel på. Nej, kun over for en slags løgne tildækningen af en nazistisk fortid Det viser, at den afsky for nazismen, som vi i 1945 ven tede fra det ødelagte Tysk land (og Østrig er jo lige så tysk som Bayern) ikke blev så dyb, som vi dengang hå bede Det er Østrigs tale ti lille, ikke et lille, sik bestemt særilg ningsfuldt land. Det store magtfulde 7 har ikke holdt hån« K )mme ntar ( tidlica mí UQllgere mi nister FRODE JAKOBSEN 1met dertii, at tyske historikere nistorien om alvor stilles der egn ved kon- nslejrenes gru. Er beretnin- tald var det ikke ler begyndte, men Som om ansvaret så ' Selv en en- har stemt i ntrati Greuel T I h 4 i hver KREC lle nynazisme er på it om i verden ndertiden virker den mere sk end farlig. Men det er dødsens alvorligt, hvis gamie nazismes forbry- telser bortlyves, bortsmin- ] nedtones. De ikke for straf- for fremtidens d. Det er der ny nazisme KOM den Kes, ja Diot skal huskes eres men 1 giemsei, før en