hósdagur 19. juli 1990síða 16
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
»5 bå
mo
ul den anden.
Í dag er øerne gennem-
hullet på kryds og tværs
af lange tunneler, og brede
asfalterede veje slanger
sig mellem landsbyerne.
Det har kostet milliard-
er at strikke ø-riget samm-
en. Altsammen på grund
af den hellige ko i færøsk
politik. Alle bygder skal
bestå — for enhver pris og
uanset størrelse.
Tag nu f.eks. Kalsø. En
lille ø med bare 300 be-
boere, som har nydt godt
af den politiske gavmild-
hed. Størrelsen til trods,
kan beboerne glæde sig
over hele fire tunneler
Hvor danskerne i en
menneskealder har disku-
teret en fast forbindelse
over Storebælt, har de
færøske politikere for-
længst vedtaget et pro
eKit Or i
målt f ] ind
I t
+ V dt
0. Kl
nyt Kan Spare
som Sell
wer mellem
er dare, at de
i tikere for
esluttede at
modernisere og udbygge
havneanlægget i Vest-
manna på Strømø. Den
havn, som bliver over
tunnelen for-
binder Strømø og Vågø.
Men lagtingsmedlemm-
erne på Færøerne har en
specielt udviklet evne til
at finde sammen på tværs
af partiskel når det gælder
valgkredsens ve og vel og
ikke mindst de vigtige
stemmer.
Svend Aage Ellefsen er
medlem af Lagtinget for
Folkeflokken, bosat og
valgt på Vågø og derfor en
varm tilhænger af tunnel-
en.
Det er partifællen Øssur
Dam Jacobsen bestemt
ikke. Han bor fast på
Strømø og var indtil 1984
Vestmannas repræsen-
tant i Lagtinget. Ligeså
meget Øssur Dam Jacob-
sen er imod tunnelen, lige-
så meget glæder han sig
flødig, når
over den nye havn i Vest-
Den var han selv
manna
med til at trække í land.
politik í
erkender Svend
er MIK
|
i Selvfølge-
e klletsen
lig er det hul i hovedet, at
udbvyge Vestmanna-
havnen og samtidig be-
gynde på en ny tunnel
»Det er rigtigt, at de po-
litiske særhensyn spiller
en afgørende rolle her-
oppe«, supplerer Øssur
Jam Jacobsen
Í dag er tunnelarbejdet
indstillet. Landskasen
runger alt for hult til pro-
jekter af den kaliber. Men
de færøske skatteydere
Festen forbi
for danske firmaer
I årevis har danske entreprenør-virksomheder og
kreditforeninger levet højt på den galoperende in-
vesteringsfeber på Færøerne. Men nu er festen
forbi.
-
I Hoyvik — forstad til hovedstaden Thorshavn
— har det danske entreprenørfirma Pihl & Søn
slået sig ned. Et stort og rummeligt træbjælke-
hus helt i sort, placeret højt til vers i det færøske
fjeld.
Indenfor underligt tomt
og ubenyttet.
Tomme skriveborde og visne potteplanter.
På bare tre år er medarbejderstaben reduceret
fra 200 til de nuværende 70 ansatte. Langt de
fleste danskere har forlængst
hjem
taget flyveren
»Og vi er tvunget til at skære endnu dybere«,
lyder dommen fra direktør Sten Balle.
Når sommeren kommer til Færøerne, er Sten
Balles ordrebog tom som graven. »Så sort ser det
ud«, siger han. »Vi risierer at sidde tilbage i en
periode uden noget at lave«.
Også Højgaard & Schultz har skåret ned i med-
arbejderstaben. »Men indtil videre har vi en til-
fredsstillende beskæftigelse«, siger C.F. Møller,
marketingchef i den danske entreprenør-gigant.
De næste to år har Højgaard & Schultz nok at
rive i, men så er det også slut, med mindre nye
projekter finder vej til ordrebogen.
De danske kreditforeninger har nydt godt af de
bliver de samled:
meget Større
{ ? -
i til v re
Færøer
P *
sta K IK Í
. A
í dQIrektia NVE
færøske opgangstider. I 1986 lånte Nykredit 252
mio. kr. ut til investerings-ivrige færinger. I år
in sandsynligvis ikke ret
tabt en eneste krone
lder den nydelige
ørgen Agergaard,
må betale en foreløbig
regning på 50 mio. kr., an-
vendt ikke mindst på be-
kostelige tunnel-bore-
maskiner i Storebælts-for-
mat. Landsstyret har ud-
sat tunnelen til 1992. Ind-
til da står arbejdspladsen
hen som en gigantisk
gravsten over de offent-
lige investeringers himm-
elflugt.
Gigantisk udlands-
lån afværger
statsbankerot
Ingen færøsk politiker
med respekt for sig selv
og de nedslående tal i
nationalregnskabet = tør
spå om klippeøernes øko-
nomiske fremtid.
Men indtil videre er far-
en for en vaskeægte stats-
bankerot tilsyneladende
drevet over — i hvert fald
for en tid.
Anført av folkefloks-
lederen, lagmand Jógvan
Sundstein, har det nye
landsstyre netop skrevet
under på det største fær-
øske lån i udlandet nogen-
sinde. 650 mio. kr. hentet i
et engelsk bank-konsort-
jum til en årlig rente på
omkring ti procent
Med de engelske milli-
oner í hånden kan Jógvan
Sundstein betale renter og
afdrag på de gamle lån i
udlandet og først og
fremmest i Danmark.
»Vi er tvunget til at leve
med en udenlandsgæld
mange år endnu. Derfor er
vi også tvunget til at låne
i udlandet mange år end-
nu«, sigur Jogvan Sund-
stein, som anslår, at uden-
ladnsgælden når de ni
mia. kr. i 1990.
Alene renter og afdrag
på den færøske gæld til
udlandet koster hvert år
miniput-samfundet om-
kring en mia. kr. Alligevel
vil lagmanden under ing-
en omstændigheder be-
tegne situationen som
håbløs, og han vil slet ikke
høre tale om statsbanke-
rot.
»Det er jo ikke lands-
kassen, som har lånt
hovedparten af de mange
milliarder. En stor del er
privat gæld — som vi ikke
skal stå til ansvar for«,
siger han.
Det er dog langt fra alle
politikere i landsstyre-
koalitionen, som deler lag-
mandens optimisme.
»Hvis vi ikke havde fået
det nye lån, var det gået
galt«,
Isaksson
Finnbogi
leder af det
republikanske parti. »Så
siger
var vi tvunget til at råbe:
Hjælp os Danmark vi
er gået fallit …«
»Jeg har snakket med
flere banker for at finde
ud af, hvordan en stats-
bankerot egentlig ser ud,
men de anede det heller
ikke«, siger Pauli Ellef-
sen, tidligere lagmand, nu-
værende medlem af Folke-
tinget og formand for
Sambandspartiets lag-
tingsgruppe.
»Jeg skal ærligt ind-
rømme, at jeg ser pessi-
mistisk på den økonom-
iske situation. Vi ved jo
ikke, hvor længe vi kan
låne i udlandet«, siger
han.
Håbløshed eller opti-
misme. Ø-rigets politiske
ledelse har langt om
længe taget kampen op
mod det økonomiske
uføre. Spørgsmålet er, om
det er for sent.
Eller som landsstyre-
mand Jógvan I. Olsen ud-
trykker det:
»Danske politikere har i
årevis skreget: »Pas på
den økonomiske afgrund.
Heroppe er vi for længst
røget ud over kanten.
Spørgsmålet er så bare,
om vi lander på fødderne,
eller om vi kommer til at
ligge på ryggen som en ko
med patterne strittende
ud til alle sider …«
——
Færinger sat
pá skrump
„Gud mildne luften for
de klippede får«.
Budskabet står at
læse på en af Christians-
borgs vægge. Men det
fromme ønske har fået
ny aktualitet for de fær-
øske rigsfæller,
både bliver klippet og
flået i kampen mod ø-
rigets katastrofale øko-
som
nomi
Det nuværende fær
øske landsstyre bestå-
ende af de to borgerlige
partier, Folkeflokken og
Sambandstlokken, samt
det vens orienterede
republikanske parti er
lå Desi på at gør
op med 1rs umåadt
old ( idser1 med
offentligt Her.
Og den politiske led
er. lagmand Jógvan
Sundstein, har ikke i
sinde at mildne luften
for de færøske skatte
ydere. Tværtimod bliv
er livremmen spændt så
stramt, at færingerne
Í at trække
får svært N
vejret
1) Bunden opsparing
Eksempelvis skal en
færing med en årlig ind-
komst på 250.000 kr.
7.200 kr. i
banken alene i 1990.
2) Afskaffelse af den
deponere
automatiske — dyrtids-
regulering.
3) Lønnedgang:
Landsstyret lægger op
til en 20 procent lønned-
gang med hel eller del-
vis kompensation i
skatten.
4) Offentlige bespar-
elser: Udgifter til syge-
huse, skoler og daginsti-
tutioner skal reduceres
med 13 procent i forhold
til 1989.
5) Stop for ny-bygge-
ri: Planlagte nybyggeri-
er og anlægsarbejder er
indstillet med øjeblikke-
lig virkning. Enkelte
igangværende projekter
gøres færdige.
6) Ophugning af fiske-
flåden. En fjerdedel af
fiskeflåden skal hugges
op i løbet af de næste to
år.
7) Øget kontrol med
tilskud og garantier:
Fremover foretager
banker en risiko-vurder-
ing af private erhvervs-
projekter, inden lands-
styret giver tilskud.
Samtidig hæfter banker
og landskassen i fremd-
tiden for lige støre beløb
på lige vilkår.
8) Nye fiskepriser:
Fremover folger fiske-
priserne i højere grad
verdensmarkedsprisen
9) Kvoteordning for
filet fal Filet fa-
le får en fast
rikker
Drikker
kvole if i
11 19. juti 1990
FR