hósdagur 19. juli 1990síða 15

Nr. 777 19. juh 1990 private erhvervsprojekt- er. Men uden nogen form for kontrol med de enkelte projekters levedygtighed. Allerede í 1988 slog det danske udvalg vedrerende Færøerne katastrofe- alarm. Statsminister Poul Schliters ekspert-gruppe skrev: »Den gældsklemme, det færøske samfund er kommet i, er allerede af en størrelsesorden, som ikke kan genfindes i noget and- et land, hvis man ser bort fra visse lande i den tredje verden.« Siden da er den færøske gæld til udlandet vokset med 1,5 mia. kr. Skala-skandalen: Storstilet svindel med offentlige midler Mens gældsskruen er ved at klemme livet ud af det færøske miniputsamfund, vokser kritikken af tidlig- ere landsstyre-koalition- ers lemfældige omgang med offentlige midler. En ildelugtende svindel- affære med deltagere så- vel i det etablerede er- hvervsliv som i landsstyr- et ryster for tiden det skrantende ø-rige. Den 23. januar 1989: Skibsværftet Skala på Østerø går konkurs. En gennemgang af det om- fattende talmateriale af- slører bevidst svindel og spekulation med offent- lige tilskud til nye skibs- projekter. Interessen samler sig om kæmpetrawleren Heygadrangur, et skib i 100 mio. kroners klassen, som den dag 1 dag star halvfærdigt I Skala TF Kapitaien på 1ait I mu kr. Men Skala-værftet har hårdt brug for nye ordrer. Og den kommende skipp- er vil frygtelig gerne være skipper. Derfor tilbygder værftet at låne skipperen de nødvendige millioner i tre dage. Nemlig indtil en embedsmand fra lands- styret har kontrolleret, at den lovpligtige egenkapi- tal står trygt og godt på den kommende skibsejers bankbog. Som sagt — så gjort. Lånet fra Skala-værftet ryger ind på skipperens bankbog, men hæves i- gent umiddelbart efter embedsmandens kontrol- besøg i banken og afiever- es med tak for lån i værft- ets pengekasse. Den falske egenkapital udløser lands- kasse-tilskud og garantier på i alt 26 mio. kr. - eller mere end en tredjedel af skibets samlede pris. Foråret 1990. Skalasag- en ligger stadig på politi- myndighedens bord i Thorshavn, og landsstyr- ets embedsmænd er stad- ig i fuld gang med at gange og dividere i et desperat forsøg på at finde ud af, hvor mange millioner de — færøske skatteydere har tabt på Skala-værftets konkurs. Skala stod i årevis over- for en truende konkurs. Men værftet klarede skærene ved at finnansi- ere et konstant stigende underskud med nye skibs- projekter, støttet af mass- ive offentlige tilskud og prompte garantier. Resultatet er ifølge landsstyrets regnskabs- kontor, Føroya Gjald- stova, en regning på godt og vel 200 mio. kr. til de færøske skatteydere. »Skala-sagen er ikke noget enestående eksemp- el«, siger Olaf Olsen, med- lem af det færøske lands- styre med ansvar for fiske-industrien. En næsten identisk sag afsløret pá Vags-skibs- værftet pá Suderø be- kræfter politikernes bange anelser. Ogsá her gik værftet konkurs. Ogsá her afslerer regnskaberne ulovlige skibsprojekter — finansieret med fiktiv egenkapital. Det er og bliver et åbent spørgsmål, hvor mange gange landsstyret ulov- ligt har udbetalt offent lige midler som risik tek r med i í arenaen Den tidligere regerings- tíðindablaðið chef, socialdemokraten Atli Dam fár hele skylden for den manglende kontrol med ø-rigets finanser, når de borgerlige partier i Lagtinget placerer an- svaret. Selv har Atli Dam på- taget sig det fulde ansvar for, at landsstyret god- kendte byggeriet af Heygadrangur, selvom trawleren ikke var færdig- finansieret. Atli Dams mulige rolle i Skala-sagen indgår også i den omfattende politi- forskning. Flere politikere anser det dog for udelukk- et, at anklagemyndighed- en vil gøre den tidligere lagmand ansvarlig for lendrian i den offentlige rvaitning Når alt kommer ti alt, kan de færreste færeske politikere tillade sig at kaste med mudder i den politiska arena Alle sterre partier har deltaget i regerings-koalitioner, som har præsteret stig- ene udlandsgæjld og underskud pá betalings- balancen. Det er ikke kun Skala- værftet pá Østerø og Vags-værftet pá Suderø, som har levet fedt, godt og længe af rundhåndede tilskud og garantier fra de færøske politikere. Skiftende færøske regeringer har i bogstave- ligeste forstand smidt om sig med bank-garantier til nye erhvervsprojekter ud- en smålig skelen til pro- jekternes evne. overlevelses- „Síða 15 I dag må stadig flere virksomheder opgive at betale terminen. I stedet kan de sultne kreditorer hente pengene på lands- styrets regnskabskontor i Thorshavn, som ad- ministrerer de samlede garantiforpligtelser Alene i de sidste fem år har regnskabskon- fire- toret afleveret en mia skattekroner til private kreditorer som følge af private virksomheders misligholdte låne-arrange- menter. Penge som, ifølge regn- skabskontorets direktør Heri Mohr, må anses for at være tabt. »Det er ganske enkelt umuligt at hente pengene hjem igen 1 de K KUrs te selskab € S r I ; 1 i10ige lands ets n € ska Je Ile 194 garantier indberettes og registreres på land ets regnskabskontor. Det sker bare ikke »Vi må konstatere, at vi ikke har fået oplysninger om alle de garantier, landsstyret har delt ud«, siger Heri Mohr. »Vi har oplevet at skulle betale store garanti-beløb for lån, sum vi ikke eksisterede«. anede Regnskabskontoret har gentagne gange gjort po- litikerne opmærksomme på den regi strering af nye garantier »Vi har påpeget dette for- hold i regnskaber de sidste ti år — siden 1979«, streger Heri Mohr Reaktionen lader stadig vente på sig. manglende landsstyrets års- under- Øerne gennem- hullet af kostbare tunneler En sand eksplosion i de offentlige anlægsudgifter bærer en stor del af skyld- en for den kuldsejlede fær- øske økonomi En gang skulle færing- erne gå ad stier over fjelde og piblende bække for at komme fra den ene bygd ar VD SEE P os