mikudagur 10. oktober 1990síða 17

CA O 7 bods? ) Foro { umt )smenn og tan 7 í = dystinum í Ítróttarparkini. Tveir teirra siga 3—0 til Danmark og ein 4 serlig nu rundt um, hvat teir halda úrslitið y 1 Niels Bentsen, fyrrv. ríkisumboðsmaður, skrivar: 3—0 til Færøerne og hvad nyt ellers? For den der de sidste 10 år har fulgt dansk presse, fjernsyn og med i, hvad radio har skrevet og for- talt om Færøerne, har den allersidste tid givet en for- underlig oplevelse. Pludselig er Færøerne aviserne har lange artikler med be- retninger om hidtil uden for Færøerne hidtil totalt ukendte fodboldsspillere. Ja, jeg vil vove den på- stand, at siden den hero- stratisk berømte Klaks- vig-strid for ca. 40 år sid- en — hvor et dansk politi- kontingent blev sendt til Færøerne med et krigs- skib for at bringe ophids ede gemytter til ro efter forsidestof, og afskedigelsen af en dansk læge — har Færøerne ikke fåe så megen omtale, hverken i dansk presse eller i verdenspressen. Da omtalen denne gang heldigvis har en lykkelig baggrund, kan det nok give anledning til nogle vurderinger af forholdet mellem Danmark og Fær- øerne rent nyhedsmæss- igt. Eller rettere sagt hvad er det for oplysning- er vi i Danmark får fra og om Færøerne. For på Fær øerne er man meget vel orienteret om danske for hold gennem danske avis er, radioen og fjernsynet Det er her mit indtryk, at det er meget sparsomt hvad vi i dansk presse ser af nyheder om Færøerne Jo, nogle aviser har da med mellemrum artikler om Færøerne som turisob- jekt om fuglelivet, den barske natur, kædedansen og de begrænsede mulig- heder for keb af spiritus. Den árlige rapport fra Statsministeriets rádgiv- ende udvalg om den (dár- lige) færøske økonomi ses da også refereret ganske enkelte steder, ligesom dronningebesøget hver 6' år også kan finde plads i aviser og TV. Men hvad der mere i det daglige foregår på Fær- øerne leder man forgæves efter. Om politiske kriser, om lagtingets behandling av vigtig lovgivning — som f.eks. finansloven —, om forhandlingerne efter valg om dannelse af nyt landsstyre, om den fær- øske EF-debat og de pågå- ende forhandlinger om en frihandelsordning, om de sociale forhold, om det færøske kulturliv alt det hører man ike noget om i Danmark. Som et kuriosum kan jeg nævne, at der var et år hvor en hovedstadsavis kun én gang nævnte Færeerne pá sin forside — og det var en notits om at et fár havde spist det kommunale jule- træ í Klaksvig Selv om man skal være meget tilbageholdende med at sammenligne for- holdene pá Færeerne og Grenland, er en sammenligning alligevel oplysende nár det gælder nyhedsdækningen. Fra Grenland fortælles hyppigt om samfundsfor- hold og aktuelle begiven- heder, ikke mindst fra det politiske liv. Den gren- landske landsstyrefor- mand er et kendt ansigt fra aviser og TV. (Der- imod ved de allerfærreste danskere hvem den fær- øske førsteminister — lag- manden — er). Hvad skyldes nu dette, at Grønland rent presse- sådan mæssigt er så interessant og Færøerne det modsatte indtil 12. september 1990 hvor et færøsk fod- boldlandshold vinder en sejr over Østrig på svensk grund. For det første må det nok konstateres, at fær- ingerne selv ikke har vær- et særligt interesseret i nogen omtale uden for øer- ne. Man har hyldet prin- cippet om at intet nyt er godt nyt. I modsætning til Grønland har det fær- øske landsstyre således ikke journalister ansat til at forsyne omverdenen med nyheder og materiale om Færøerne. Hertil kommer yderlig- ere en afgørende forskel i forhold til Grønland. En forskel som jeg blev op- mærksom på i en snak med nogle danske journal- ister på besøg på Færøer- ne. Journalisterne gav ud- tryk for, at det for dem som bosiddende i Dan- mark var så godt som u- muligt at komme på sporet af færøske begiven- heder. Dette skyldes, at alle nyhederne udelukk- ende præsenteres på fær- øsk sprog, som er util- gængeligt for en dansker, der ikke har boet deroppe. Medens der således dag- ligt er nyheder fra Grøn- land i særudsendelser i Danmarks Radio, og så- ledes at nyhederne først fortælles på grønlandsk og derefter på dansk, så er de tilsvarende nyhedsud- sendelser fra Færøerne udelukkende på færøsk og de indledes dag også altid med »gode lands- mænd«. De er altså ude- lukkende rettet til færing- er i Danmark. løvrigt er udsendelserne heller ikke nævnt i radioprogramm- erne, men for interesser- ede kan oplyses, at de kommer hver tirsdag og fredag kl. 18.10 over Kalundborg mellembølge hvis nogen gerne vil prøve om de kan forstå færøsk. Det nytter heller ikke noget for en dansk jour- nalist at se de færøske aviser. For alle de færøske nyheder er skrevet på fær- øsk og har ikke som de grønlandske danske gengivelser. Besøger man så som dansk journalist Færøer- ne, er det ikke meget lett- ere. Man kan selvfølgelig tale med folk — alle taler dansk —, men nyhederne i den færøske radio er ude- lukkende på færøsk, og har ikke som i Grønland danske gengivelser et par gange om dagen. Men den kamp færing- erne har ført de sidste 100 år for at bevare deres sprog, og set på baggrund af at dansk gennem år- hundreder var det tvungne kirke- og skole- sprog deroppe, er det fuldt forståeligt, at man på alle måder værner om sit sprog. Men det er altså også hovedårsagen til, at vi i Danmark i det daglige hører så lidt fra Færøerne sammenlignet med Grøn- land. aviser Desværre er det faring, at dette har med- ført at mange danskere er meget uvidende om Fær øerne og i mangel af viden er tilbøjelige til at over- »grønlands- viden« til Færøerne, sel føre deres om forholdene her er lige så forskellige som mellem Grønland og Danmark Den katastrofale øko- nomiske situation, som Færøerne for tiden er i som følge af svigtende fiskeri og for store upro- duktive investeringer i fiskerflåden og i infra- strukturen kan give an- Færøerne øjere grad satser på turisme og et ledning til at fremover i 1 differentieret er- hvervsliv finansieret ved mere udenlandske investering er. Men sådanne tiltag for udsætter at man mere i det daglige uden for Fær- øerne bliver gjort op- mærksomme på øernes eksistens og livet der- oppe. For øerne har meget at byde på Her er der imidlertid ikke tvivl om, at den fær- øske fodboldtriumf i Landskrona kan blive guld værd for Færøerne Når begivenheden giver selv »The Times« anledn- ing til en leder, er der virkelig noget at bygge på. Jeg h at man på tt- er denne lejlighed til en organiseret form for P.R. for landet, dets natur og kultur, og salget af dets produkter først og fremmest fisken fra »verd- ens reneste hav«. Men jeg håber også at dansk presse generelt får mere interesse for denne del af det danske rige og til trods for vanskeligheder- ne med at skaffe nyheder deroppe fra fortæller os noget mere i det daglige om hvad der rør sig på Færøerne — også når resultatet af en fodbold- kamp måske en dag ikke er slet så flatterende for Færøerne. Niels Bentsen ríkisumboðsmaður: Festdagur í Parkini 3—0 til Danmark Hetta verður ein spennandi dystur, og eg gleði meg nógv at uppliva hann. Tað fer uttan iva at vera sann- ur veitslurómur í ítróttarparkini — ein fólkafest. Tað freddi meg at síggja Feroyar nna á Eysturríki. móti verður ein Men dysturin Danmark ørari uppgáva fyri føroyingar. Tit mugu rokna við, at donsku spælararnir eru fyri- reikaðir, men eg ivist onga letu í, at foroying- ar fara at stríðast til tað síðsta. Og tað verð- ur eisini neyðugt, tí við tí álopsliði, sum danir hava sett at spæla í ítróttarparkini tann 10. okt., so fer sera stórt trýst at verða lagt á føroysku verj- fara at fáa eitt avgjørt una. heiðurligt úrslit móti Men eg gjørdist so danska liðnum. Og 3-0 bilsin av úrslitinum i til Danmark er vissu- Landskrona, at eg > Jigaeitt gott úrslit fyri rokni við, at førovingar Føroyar. Leif Groth, fyrrv. ríkisumboðsmaður: Neyvan endurtøka av Eysturríki 4—1 til Danmark — Eg rokni so ikki við, at føroyingar endur- taka tað frålika úrslitið móti Eysturríki. Men eg skal viðganga, at eg havi stórt sympati fyri føroyingum. Tit vístu gott verjustæl og høvdu ein góðan mål- mann móti Eysturríki, og tað er ein av orsek- unum til, at eg haldi, at danski sigurin ikki verður sterri. Bent Klinte, rnkisumbodsmadur: Føroyingar fåa heiðurligt úrslit 3—0 til Danmark — Tað hevði verið stuttligt, um feroying- ar vunnu, men eg trúgvi ikki teir gera tað. Eg giti tað endar við 3—0 til Danmark. Hetta haldi eg er eitt heiðurligt úrslit fyri Feroyar. Tað var annars gott, at Feroyar fingu so góða byrjan í hesi kappingini móti Eysturríki. F |