mikudagur 14. november 1990síða 19

ÁRS ES A: SS AA SAGS ED ; | 7 im 1 O f | a. mg . ge Í ; ; Í eg F . Á sb Á. 4 { Heilbrigdið, og noget em: måden Heilbrigdið, og noget er: måden | ; h g - in! L77 { U f at opfatte tingene på —— ——— — - - — e x + udmærket måde fornødne frækhed, sp i t ke er ivorpå man håndterer al e og uvidenhed der pass t ndel kk lkoholist. og ræ - har koholism jerom skal erindi vort samfund, og er er fra dag til dag t 1 ånd ynke- | ; der ikke sás nogen tvivl. det er í sig selv meget tra- lukning af vo ædende gt | Dette hjertesuk om- gisk landskasseterst Dette er et problem fer handler imidlertid »rob- Om alkoholisme er en Hvis der efter disse be alkoholismens start, efte 5 lemer der allerede ei op- stået før alkoholismens start og har fået lov til at ligge uløste. Karrakterbrist som ald- rig har været accepteret og er blevet tabu, f.eks. sygdom eller ei, vil jeg ikke kommentere, men på- standen om at et sygt samfund skal bemandes af syge mennesker, er jeg ikke glad for. Det er ret så deprimer- tragtninger, kun bliver gjort det der koster mange penge, bliver der ikke ret meget. Der må ske noget med den færø- ske folkesjæl. En omvend- else, om man vil. Det kan dens grufulde realitet, og siden en hindring for »ofret« i kampen for edruskap. Der siges at mennesket består kun af to kategori- er. De underudviklede, og domonerende 11 x Her r Kristiliga Ella að til valevni Fólkafloksins rætt ari, serstakliga til Jenis av Lana, ið eisini hevði ein serstakliga óhugnaligan iv mynda okkum, at all tey valevni, sum eru uppstill- að, settu sær fyri at nýta Bíbliuna sum »manu- valfundum. Tad É ; skript« angst, udseende og for- ende at konstatere at net- ikke være meningen at de overindviklede. Hvis hått »at fiska atkvødur« høvdu verðið fundir skellige former for psykis- op dette er et faktum. mennesker skal være så det er tilfældet, er de Tad kendist óhugnaligt Onkur tekur til ora: >Nei. ke lidelser. I det hele tag- et, egenskaber der har sat »ofret« udenfor det sociale sammenhæng. Skæbne- svangert har disse lidelser fået sin diffinition af ond- skab, rygløshed, dårlig Det kan ikke være kor- rekt, at mennesker der tid- ligt i sit liv har lidt over- last, eller fra barnsben har været følsomme og sår- bare, aldrig skal få mulig- heden at føle sig som et slavisk underkastede alle de mangfoldige Mamm- ons luner. Han er nød- vendig, men ikke den en- este. At mennesker går i en latent trance eller kon- stant panik i bøn og faste sidstnævnte absolut ikke i underskud. Der er ikke nødvendigt med indvikl- ede studier for at se om ens mennesker lider nød. Disse studier foretages kun når det kniber med eftir, hvussu Jenis válkaði sær í skriftstødum í Bíbliuni, fyri á tann hátt at vinna tekki veljarans. Kristiligi Fólkaflokkurin stendur fyri at verja kristindómin at sita og lurta ikki, Jenis sigur, og tað kann eg prógva við at skriftstaðið, sum stendur í Johannesar evangeliin- um « osfr. osfr Um soleiðis hevði verið hatta passar sum visa á karrakter o.l. Man har værdigt væsen, at menne- til mammon, kan ikke evnerne og viljen, og nár | her á landi. kristindómur- vorðið. so heyði Jenis óiv- fældet en grusom dom skerettigheder ikke skal accepteres som indholds- der er råd til dem. De er | in skal vera grundarstein- að verið fyrsti maður at á- over mange tusinder berøre personer med den- rigt liv, specielt ikke nár meget kostbare, men al- Í urin undir samfelagnum! sanna, at Bíblian varð bundulykkelige mennesk- ne grufulde lidelse. Mammon har låst skatte deles værdiløse. Tá soleiðis er, skuldi ein misbrukt. Men. Jenis er, før man smed dem ud i kulden, bort fra sine øjne fordi man ikke gad hjælpe nogen undtagen sig selv. (Jungleloven). At der så blev en vold- som reaktion, da der var Heilbrigdið er en ud- mærket institution til det, den er beregnet til, men den er totalt nytteløs, hvis »patienten« som hidtil, kommer, efter afsluttet behandling, ud til et her- kisten. Færøerne var engang et godt kristent land, med mennesker med varmt sind og hjerte. I dag må der med sorg konstateres at griskhed kulde og Nei, det er blevet en folkesygdom at profitbe- regne al barmhjertighed. Det var i gamle dage regn- et for dårlig sømands- skab, når man lod manden der var gået over bord trud, at »Rana-madurin« kristnu so mikid, at hann ikki å virdi sidalæruna ein slíkan hálvavegna hátt heilagu skriftina til val- blasfemiskan nýtti heldur óivað, at líka so leingi, sum hansara flokk- ur hevur »patent« uppá kristindómin, so er ikki talan um misnýtslu, tí ongin er jú at »diskutera« agn. > >} 3 S r nogen der opretted be- metisk tillukket samfund. hjerteleshed er de domo- drukne. fordi han ikke gm er eftir minum on Íristiligi bólkur handlingssentre som Heil- Hvad der kan gøres ved nerende faktorer. Gæstfri- kunne betale for bjærg- | tykki stór skomm Eg flokkurin er íkki petti brigdi, er en helt anden og dette problem er der vist heden kende ingen græns- ning forud. ivist ikki í, at Jensi av kristiligari enn t.d. javn- lidet flatterende historie. | mange svar på, men jeg er er når det gælder fremme- Fulde Frederik kræver tana onkuntid, vid hjålp aðarflokkurin ella sam- Nu, hvor alkoholmis- bange for at der aldrig de, men den er et ukendt hverken barmhjertighed, | frá Gudi, hevur fingið fólk bandsflokkurin. og hann brug er blevet en realitet for misbrugeren, kommer denne í en uhyre vanske- lig situation. Eg hav af ignorante holdninger møder ham i de fleste borgerlige kredse. Han prøver med næb og klør at tilegne sig den plads i sol- en der er hans, men han bliver bestandig trådt ned. Resultatet er at det kun bliver de ganske få kommer nogle spørgsmål, man er ganske enkelt lige- glad. Det første mål kan kun opnås gennem simpel oplysning. På grund af drastiske nedskæringer i det natio- nale budget, kommer dis- se automatisk at ramme ovennævnte behandlings- form og dermed formind- skes den folkelige interes- se for den, så de fremtid- fænomen for de sårede. Da vi ikke her skal fjer- ne os fra emnet, kan vi konkludere at denne om- talte apati, ignorance og ligegladhed medvirker til sjæleligt forfald, øger alkoholforbruget og mindsker interessen for de nære ting, såvel de høj- ere kunstneriske og ånde- lige værdier. Et menneske der er medynk eller forståelse. Han hører ikke til dem der vil plukke hår af en skald- et. Han brænder sit lys i begge ender, men til gen- gæld lyser han også dobb- elt så godt som de andre, så længe det varer. Han ønsker kun at møde sine medmennesker som mennesker, og ikke som gulbelagte uhyrer. Mangla vit barsilsdeyða i Føroyum Ja, hetta ljóðar óhugna- ligt, men hat annað kann ein hugsa, nú vit hava fingið eina nýggja lóg, Konan skal ganga til kanningar, meðan hon ber barnið, tí hon skal vera trygg, men tá hon skal hesum megnar sparitil- taki, nú tit reika runt úti á bygd og biðja fólk velja tykkum. Tí tað eru ikki so eg veit hverjum eg skal takka. Ein sjokkerad, men at trúgva. Hann veit, hvat skal til. Somuleiðis veit Jenis av Rana, at kristin- dómurin hevur fast tak í føroyska fólkin- um sum heild. Hervið veit ógvuliga Jenis eisini uttan iva, at mong fólk, tá ið kristin- dómur verður havdur á lofti, ótilvitandi seta hann í hásæti, og eru tískil ikki serliga fer fyri at meta um tey viðurskifti, sum »de- batturin« í tí einstaka før- inum veruliga snúði seg um. Í hesum førinum poli- tikk...! Jenis segði, at kristin- dómurin hevur ikki brúk fyri politikki, men poli- tikkur hevur brúk fyri kristindómi. Hetta úttal- ilsi skal Jenis sjálvur sleppa at standa til svars fyri. Ég ætli mær í hvussu verður tað heldur ikki, so leingi sum Jenis av Rana og hansara háttur at agitera verður galdandi, heldur hinvegin, kanska Fruarflokkarnir eru størir i tali Munurin millum fleiri ax teimum er so storur, at Feroy um rættiligt agg er galdandi millum. Vit hava nog mikid av klandri og gomlum aggi innan ting- teirra gáttina, sum er, so latið okkum halda hinum agg- inum uttanfyri, tí annars verður ikki arbeiðandi meira á politiska vígvell- inum. At enda skal eg heita á tey fólk, sum vórðu vill- leidd av Jenisi av Ranan- um, um ikki at vera bang- in: Tad er slettis ikki »Okristiligt« at lata vera sum sigur at konur, sum feða, so er tað slutt við nógv fólk, sum vita um lukkulig omma so er YVIRHØVUR ikki við at velja kristiliga búgva úti á bygd, ikki tryggleikanum, nú skal hetta. Eg vil hava svar, so út í nakað alment kjak vid fólkaflokkin. skulu hava ljósmóður, tá hon standa einsamøll, Jenis av Rana um hetta, tíðin er komin at føda barnið, men sjálvur finna útav, nær og hvussu tær koma til Havnar á sjúkra- húsið at feða. Fyristillið eingin ljósmóðir er at fáa, nú hon hevur brúk fyri henni, uttan á sjúkrahús- inum. Hver hevur gjert hesa Er jørðin flot? men eg kann taka eitt Hegni Mohr, Vágur tykkum tað er kavi og lóg og hver hevur ábyrgd- Við rattið hálka, bert maður og kona ina, um nakað ólukkuligt ð / á veg til Havnar. Tað skuldi hent. Er tað sjåkra- Í Førovum hava vit fram- cistiskt! er tað tú | kann taka 1%: tíma ella hússtýrið ella ljósmeður- vegis idealistar, sum lov- | sum ræður meira, bæoi bangin, klára nar ella sparilandsstýrið. prísa Kuba. Helst halda Fascistur meðni. | - . | vit tað ella ikki. Er tað sparingin hjá hesi fólk. at jørdin er flot. | ferðini! - 7 x, or | - Sig mær, hvar er trygg landsstýrinum, so hopi eg Og at s at jørdin er Í HOV LIGA fi í eikin. at tit reypa tykkun und, c | . |