hósdagur 3. januar 1991síða 12

Síða 12 1700 metrar frá framtíðini: Hugleiðingar ur Estlandi Filmurin hjá Ullu Boje Rasmussen, 1700 metrar frá framtíðini, um bygdina Gásadal, fekk herfyri bæði hóvuðs- og eykavirdisløn á filmssteynu í Estlandi. Høvudsvinningurin var ein kano úr cedertræi, sum Khantyfólkið i pi Sibiria hevur tilevnað. Virdislønin varð latin fyri besta filmin "on life in a Nordic Community.- for a artistitally brilliant and in- depth presentation of a community on the treshold of change." I hesi grein hevur Ulla Boje Rasmussen hugleidingar frå ferdini i Estlandi. Mørket falder på, og den røde sol forsvinder ned i en uendelig skov af fyrre- g birketræer Jeg er på vej i bus fra Fallin til Pårnu Vi kommer mange steder fra, os bussen: Vest- og Østeuropa, Nord- en, en enkelt japaner og fra Unionsrepublikkerne i Sovjet, Georgien, Tadjiki stan, de baltiske lande og russere fra Sibirien. Det har været næsten umuligt at ringe eller tele- faxe til Estland for at svare bekræftigende på den indbydelse, jeg en sen aften modtog med tele- gram i København. Alle post- og telefonfor- bindelser mellem Dan- mark ogEstland foregár over Moskva, hvad der unægtelig medferer en temmelig usikker kommu- nikation. Næste morgen ser jeg Párnu og havet. Í den ene ende af byen ligger trest- esløse betongboligblokke „Anternationale række efter række. Her bor hovedsagelig den til- flyttede ASSISKC arbeids- kraft, som arbejder på de store russisk lagte virk somhe( besten KKE ÍK es rné omgás der dig de lgør Í n sami ede be folkr ng pá ) million mennesk De u« stationerede enhed« fra Den Rec Hær é k medregr )yens ce rum ef e SI KK ræhus kæring om dø Eg St D ar kendt bedr« ler På det lille museum midt i byen er der i glas- montrer udstillet fotogra- fier, silkekjoler og sommer hatte. I 30'ene var Pårnu en mondæn kurbadeby med hvide spillekasinoer. Gågaden er fyldt af mennesker, der strande og ivrigt studerer forretn- ningernes manglende vareudbud. Fødevaresituationen er værre end nogensinde. I begyndelsen af oktober steg priserne med intet mindre end 300%. Inflati- onen er kollosal, pengesy- stemet er ved at bryde sammen, ingen tror Rub- lens overlevelse mere som møntfod. Midt i gågaden er der stor tilstrømning rundt om kølerhjelmen på en parkeret Moskvitch. En mand ruller store ark papir sammen og sælger dem for 15 rubler stykket. Han sælger kort over Est- land. Pårnu r vært for »Den 4. Visuel Antropologiske Filmfesti- val«. Lederen af festival- en, den estiske filmin- ruktør og fotograf Mark Soosaar fortæller: Vi denne i 1987, da Sovjet- nen begyndte at falde a hinanden. oprettede estivai vit mærkede det pust af frihed, vinduer og døre. Hovedideen er at bygge mellem øst og vest og antropologer/etno- mfolk fra Sov- mulighed for med vestlige kol- leger, samtidig ønsker vi at give de vestliga deltag- ere indblik i, hvad der er sket med de forskellige kulturer i dette store land. Vi har sat focus på de nordligste kulturer, fordi de er sårbare og er ved at blive tilintetgjort af det sovjetiske system.« Det vilde østen I den følgende uge fører filmfestivalen os vidt ud i verden, fra Thuleeskimoer til bådnomader i Indonesi- en. Hovedparten af filmene handler dog om »Survival of the Nordic Cultures« Overlevelse/bevarelse af de nordiske og nordlige kulturer. Udover de skandinavis- ke lande opfatte Estland Sibirien som hørende til det nordiske kulturom- råde ud fra den betragt- ning, at mange af de op- rindelige folk er finsk- ugriske som esterne selv, det gælder f.eks. Khanty- erne og de nært beslægt- ede Mansier. Khantyerne lever i Taj- gaens skove og på tundra- ens bundfrosne vidder på et område, der er så stort som Vesteuropa. I alt er je 21.000 mennesker, tra- ditionelt har de levet af jagt, rensdyrhold og fiske- ri. I film eftr film åbnes der op for den sibiriske verden. Forfatteren Jaan Kap- linski, der er tilknyttet det estiske parlament og Juryens formand, har ofte besøgt Sibirien: »Gennem flere århundr- eder flyttede russere til Si- birien, det var religiøst forfulgte mennesker, pels- jægere, deporterede og missionærer, de kom i stort antal. De gjorde ihærdige for- søg på at kristne de op- rindeliga folk. Efter re- volutionen fik de fred et stykke tid, fordi det russiske styre var svækk- et; men så kom bolsjevikk- erne med deres mission- ske ideer og ville ændre de barbariske skikke. Khantyernes tradition er at lade håret vokse og flette bånd ind i det. Kom- misærerne klippede dem og undertvang deres kul- tur. Der var en opstand i 1930'erne, men den blev slået ned med hård hånd. Shamanerne, de ånde- lige ledere blev fengslet, dræbt eller deporteret til barskere egne i Sibirien. Oprindelig ønskede rus- serne, at undervisningen i skolerne skulle foregå på eget modersmål, men det blev opgivet, og børnene blev tvunget til at flytte væk fra deres familier for at gå på russiske kostskol- er. De voksede up mellem 2 verdener: de blev ikke russere, og de var ikke indfødte længere. Jeg har mødt ulykkelige med som vi mange mennesker alkoholproblemer, kender det fra Grønlands eskimoer, Amerikas indianere. Ikke alene blev de oprindelige folk undertrykt. Den off- icielle propaganda for- langte at de danse- og sanggrupper, som fik lov til at rejse udenlands skul- le lovprise den russiske stat og kammerat Lenin. Det var hyklerisk, for samtidig døde deres landsmænd af tuberku- lose eller drak sig ihjel. I det mindste tvang USA ikke indianerne til at lovprise sig. Det oprinde- lige folk i Sibirien udgør i dag kun ganske få procent i forhold til den russiske befolkning. Perestrojkaen giver håb og advarsler, for hvad sker der når Sovjetunion- en igen bliver et land med en kommerciel markeds- økonomi? De oprindelige folk i Si- birien vil selvfølgelig have del i den moderne vel- stand, så det er ikke kun russerne, men også dem selv der er ansvarlige, hvis deres kulturer skal overleve. Efterhånden er det altoverskyggende pro- blem i VestSibirien blevet forureningen fra olieindu- strien. Sovjetunionen er i en desperat økonomisk si- tuation, mere end 50% af olieforsyningerne kommer herfra, og de har brug for at eksportere den for at få hård valuta. — Alle mu- lige lykkejægere tager derop. Situationen er at sammenligne med »Det vilde vesten« i USA, Sibi- rien er »Sovjetunionens vilde vesten«. Filmen >A Message to the Parliament« er et for- færdende dokument om - 3. januar 1991 Ulla Boje Rasmussen, sum gjørdi filmin um Gåsadal. de menneskelige og miljø- messige konsekvenser oli- eindustrien medfører for Khantyerne. Den er instrueret af den estiske filminstruktør Va- lentin Kuik. Esterne har også lavet film i Østsibirien. Instruk- tøren Arvo Iho viser ar- bejdskopien af sin nye næsten ordløse film om Tsjuktsjier og eskimoer. Efterhånden er de blevet pelsopdrættere og dræber alt for mange af havets stor dyr, hvalrosser og hvaler til rævefoder. I Østsibirien er kræft- forekomsten stor, Sovjet- unione foretager atom- prøvesprængninger. Eg bjerg af affald Den estiske film >To Shura« —y instrueret af Hannes og Renita Lintrop handler om en gammel kone, de bor i en slags kranførerhus på en bakke for enden af et tipvogns- spor. Hendes arbejde består i at sørge for at fordele slaggerne »rigtigt«, når de i en uendelig strøm vippes ud af tipvognene. Tilsyneladende har hun boet her altid, telefonen og radioen er hendes en- este kontakt med andre mennesker. Í slutningen åbnes bil- lederne op og bakketop- pen hun bor på, viser sig at være et gigantisk bjerg opbygget af slagger og af- fald midt i et goldt brun-