hósdagur 3. januar 1991síða 13

Nr. 1 — 3. januar 1991 kulsleje. Filmen er optaget i det nordøstlige Estland. Her startede det baltiske op- rør i sommeren '87, da protestbevægelser de- monstrerede mod den fortsatte udvinding af fos- fat, dels fordi den påførte miljøet uoprettelige skad- er, og dels fordi at produk- tionen opretholdt en stor russisk tilflyttet arbejds- kraft. Protestbevægelserne har resulteret i, at Est- land som den første uni- onsrepublik i Sovjetunion- en gjorde krav på selv- stændighed. Jan Kaplinski: »Det der skete i 1988 blev kaldt den syngende revolution. Alt blev forandret, og folk følte pludselig at repressi- onen og frygten var væk. Vi kunne synge vores patriotiske sange offent- ligt, og det gamle sort, blå og hvide flag blev fundet frem, tidligere blev vi ar- resteret for blot at besidde det. Nye folk blev valgt til vigtige poster og for første gang var der estere i parlamentet, vi havde til- lid igen til regeringen. Der var en euforisk stemning. Men lige nu er der en stor afmagtsfølelse, fordi Shaman Alesander Heintalu er "heima- doktari". Hann leitar feam heilsugevandi plantur og tekin frá aldargomlum døgum. vi erfarer, at det hele ikke er sá enkelt og let. Økonomien er katastro- fal, vi har store problemer med den russiske befolk- ning, og vi har problemer med os selv. Mange estere var medlemmer af partiet eller samarbejdede med KGB, sá bitterheden er her. Jeg tror, at de skandi- naviske lande i princippet har accepteret, at de bal- tiske lande skal blive selv- stændige, men lige som os ved de heller ikke, hvor- dan denne selvstændig- hed skal opnåes. Nogle mener, at de skandinav- iske lande skulle have gjort mere, og burde gøre mere nu. Sovjetunionen har ingen fremtid, ingen per- spektiver. Efter min op- fattelse er det utopisk at forestille sig Sovjetunion- en bevaret som en nation, spændingerne er enorme. I modsætning til de voldsomme sammenstød der har fundet sted i Aser- bajdsjan, har vi været mere stille. Jeg tror ikke Gorbatjov tør gribe til- svarende ind i de baltiske lande, for vi er vinduet mod vest. Det er vigtigt for os at have udlændinge her hele tiden«. En hedensk trold- mand Vi besøger øen Saaremaa. Alle deltagere uanset nationalitet, — også est- ere —, må fremvise pas, visa eller legimitationspa- pirer for de unge usikre russiske soldater, der be- vogter grænseposten på Saaremaa. Vi skal besøge en mand, som er berømt i Estland som „a follower of ancient Estonian folk heritage«, en shaman, en formidler af traditionel »folketroudøv- else«, jeg kan ikke finde andet ord. Han messer mærkelige hedenske ritualer med sin tromme, iført sort slæng- kappe og tennissko og er en stor provokation for den kirkelige menighed, som er ved at genopstå i Estland. Alesander Heintalu stu- derer helsebringende planter og symboler fra ældgammel tid, da Est- land var hedensk, han er naturhelbreder. Jan Kaplinski: »Overalt i Central-, Østeuropa og i Sovjetunionen er der en genopstået interesse for religion. I Polen bliver den katol- ske kirke mere og mere magtfuld. I Estland har den lutherske kirke fået et come-back, nu er den et vigtigt element i den nati- onale bevægelse og i na- tionale ritualer. Den est- iske Kongres blev forled- en åbnet af en præst, og det bryder jeg mig ikke om. Selv rytterstatuer bliv- - - SF cQSialurin er velsignet af præster nu Jeg kan acceptere at præster velsigner alt mulig i de katolske lande, men en præst skal ikke have en belærende funkti- on her. Alle slags sekter og religiøse trosretninger ankommer her nu. Ameri- kanske missionærer vel- signer massepublikum og lokker folk med bøger og kasetter, trancendental meditation er her allerede, mormonerne er ankommet til Tallin lige som Hare Krishnaerne og Bahai til- hængere. Her er ogsá Budhister og tilhængere af den gamla hedensk estisk tro, ingen ved rigtigt hvad den var, der findes ikke nok materiale til at rekon- struere den. Der er denne søgen efter noget…« Soldater i skovene Jeg er på vej tilbage til | Síða 13 Tallinn í bus. I den engelsksprogede avis „Estonian Life« læser jeg, at The Estonian Heri- tage Society foreslår at alle sovjetiske statuer bør anbringes i en special de- signet park. Jeg læser også, at unge estiske værnepligtige skulle blive særlig hård- hændet og brutalt be- handlet i Den røde Hær på grund af de baltiske land- es rebelskhed. Avisen beretter om voldtægt, selvmord og mord. Ifølge „Estonian Life« lever 200 unge deserter- ede soldater skjult i de udstrakte estiske skove. Sovjetunionen står i en yderst vanskelig og alvor- lig situation, det kæmpe- store rige trues af opløs- ning og sammenbrud. Hvat skal Gorbatjov stille op med Estland og de andre rebelske unioner i Sovjetunionen.