leygardagur 12. januar 1991síða 15
‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 8 — 12. januar 1991
AA | "DÅ
Siden mit parti sidst var
repræsenteret her i Ting-
et, er der sket meget, både
udi i verden og hjemme i
vores egen verden, både
hvad angår den politiske
situation og hvad angår
økonomien i samfundet,
og som i høj grad influerer
på den almindelige borg-
ers daglige liv på land og
ikke mindst på søen. Vi
må sande, at havet kan
give, og har givet, men det
kan også koste at satse på
rigdommene, der findes i
havene, både omkring
Færøerne såvel som alle
andre steder, hvor færing-
er søger at finde deres ud-
komme.
Vi må erkende, at forud-
sætningerne for et godt og
økonomisk velfungerende
liv i vort samfund har
ændret sig i væsentligt
omfang.
Det har været sædvane
for færøske repræsentant-
er her i Tinget loyalt at
meddele, hvad de reger-
ende færøske politiske
myndigheder har beslutt-
et at føre ud i livet.
Dernæst har det altid
været en selvskreven reg-
el, at vi ikke volder de
store kvaler, hverken for
regeringen elle opposi-
tionen, når det drejer sig
om indre danske anligg-
ender. Men jeg må vel
også tilføje, at meget har
ændret sig. Vi har behov
for at meddele og klargøre
over for Tinget, hvilken
politik vid fra færøsk hold
står for.
Ved — folketingsvalget
den 12. december 1990
blev det færøske social-
demokrati igen det før-
ende parti. Dernæst
Folkeflokken, der fik sit
mandat genvalgt.
Men umiddelbart før
folketingsvalget, nemlig
den 17. november, var der
valg til Lagtinget, idet
samarbejdspartierne bag
Landsstyret, Folkeflokk-
en, Sambandspartiet og
Republikanerne, ikke
kunne blive enige om at
fortsætte.
Resultatet blev, at der
nu efter intense forhandl-
inger i 2 måneder på nær
en uge vil blive dannet
Landsstyre med Social-
demokratiets og Folke-
Sida 15
Jákup Lindenskov á fólkatingi:
Vit vilja tingast
um sjálvstýrislóg
og undirgrund
og eg ivist ikki í at fólkatingið skilur okkum segði Jákup
Lindenskov, fólkatingsmaður í réðu síni hósdagin tå
fíggjarlógin var til viðgerðar.
Jákup Lindneskov á fólkatingi: Tað hevur ikki verið vanligt, at fóroysku fólkatingslimirnir hava blandað seg í
donsk innanríkis viðurskifti, men her tykist broyting at vera komin í.
flokkens 17 mandater bag
sig í Lagtinget.
Nár det nye landsstyre
er etableret, formentlig pá
lørdag, vil Landsstyrets
første opgave være at få
vedtagelse af finansloven
for 1991, der i store dele
vil være en fastholdelse af
den meget stram øko-
nomi, men med det be-
stemte sigte at
1) Genetablere balance i
den offentlige økonomi
2) Genetablere fiskebe-
standen ved Færøerne
3) Gennemforhandle und-
ergrundsproblematikken
med regeringen
4) Genforhandle hjemme-
styrelovgivningen med
det formál at etablere en
selvstyrelov, der vil være
mere tidssvarende og en
modernisering af en ny
styrelsesordning for det
færeske samfund |
5) Intensivere miljølov-
givningen på land og hav.
Målsætningen med
disse politiske initiativer
bunder i nødvendigheden
af en påkrævet omlægn-
ing af samfundsøkonomi-
en, men således, at vit
vedvarende kan opret-
holde et samfund i vækst
og udvikling
Et led i denne politik er
den igangværende reduk-
tion og omlægning af den
eksisterende fiskerflåde.
Denne politik vil med-
føre et mangeartet lovfor-
beredende arbejde og for-
handlinger på forskellige
niveauer, bl. a. på reger-
ingsplan.
Jeg tror, at vi fra et
bredt Folketing kan regne
med forståelse for de
initiativer, som efterhånd-
en vil melde sig fra
Færøerne, initiativer, der i
alt væsentligt vil være en
modernisering af lovgivn-
ingskomplekser og af-
taler, der er bindende for
det samarbejde, der er
millem Færøerne og Dan-
mark.
Spørgsmålet om Færø-
ernes forhold til det
Europæiske Fællesskab
er selvfølgeligt meget
vigtigt for Færøerne. Men
vi har ikke ønsket med-
lemskab af Fællesskabet.
Derimod har vi i måneder
forhandlet om en ny Fri-
handelsaftale. En holdn-
ing, der deles af samtlige
partier i Lagtinget. Vor
totale erhvervsstruktur
tilsiger denne holdning.
Jeg vil gerne minde om,
at kommende færøske
ønsker om forhandlinger
med regeringen om meget
centrale områder, så vi
fortsat kan opretholde et
bæredygtigt samfund for
den færøske befolkning, er
af stor betydning.
Til slut vil jeg udtrykke
mit ønske om, at det vil
lykkes for det nye polit-
iske flertalsstyre på Fær-
øerne at skabe grundlag
for en politik, der igen kan
føre samfundet frem i
trivsel og fremgang.
Statoil vid i oljuleiting
eystan fyri Førovar
Herfyri frættu vit, at bret-
ar høvdu funnið olju vest-
an fyri Hetland — heilt
upp at føroyska búskapar-
liga markinum, og at teir
longu i år fara at gera bori-
royndir.
Sambært norska blað-
num Aftenposten fer olju-
felagið Statoil nú helst at
vera við í oljuleiting vest-
an fyri Hetland.
Henda oljuleiting er á
sera djúpum vatni. Sam-
bært blaðnum eru økini,
sum nú skulu kortleggj-
ast, á 1000 til 1500 metra
dýpi.
Fyrisitingarligi leiðarin
hjá Statoil UK í London,
Willy H. Olsen, sigur við
norska blaðið, at fyritek-
an skal taka steðu til, um
tað vil vera við í eini olju-
leiting, innan 14. januar.
Hetta er ein so stór upp-
gáva, at helst fer Statoil
at: vera saman við eðrum
stóru oljufeløgum um ar-
beiðið. Norska felagið fer
so ikki at átaka sær veru-
ligar »operatøruppgåvur«.
.
Umráðini, sum skulu
kannast, eru tey einastu
eftir á bretska konti-
nentalsokklinum, sum enn
ikki eru kannað. Stórur
spenningur er um jarð-
freðina í hesum umráðum.
Talan er um tilsamans 11
umráði, sum fevna um 10
sokallaðar blokkar í hverj-
um av umráðunum, sum
síðani verða býtt út í kon-
sessión. Økini eru tey
ystu út móti sjálvum At-
lantshavinum.
Bæði oljufelegini og
bretsku myndugleikarnir
viðganga, at tað er står
óvissa knýtt at júst hes-
um umráðnum. Talan er
um sera djúpt vatn. Tískil
eru eisini serligar kon-
sessiónstreytir galdandi.
Oljufelegini fáa trý ár til
at gera seismiska kort-
legging av ekjunum. Tá
hetta er gjert kunnu feløg-
ini sjálvi avgera, um tey
vilja varðveita blokkarnar
ella lata teir aftur. Í teim-
um blokkum, har felegini
ynskja at halda fram,
mugu tey fara undir veru-
ligar boriroyndir, áðrenn
endan av 1990-unum.
Olju- og gasframleiðslan
á bretska landgrunninum
er í steðugari minking.
Roknað verður við at olju-
goymslurnar eru funnar.
Tey djúpu økini vestan
Framhald a síðu 22