leygardagur 20. apríl 1991síða 12

+, 5 LE DA AAN BON Síða 12 Fólkatingsmaðurin spyr: Vit prenta her fulla orðaljóðið á fyrispurn- ingunum hjá Jákup Lindenskov, fólkatings- manni og viðmerkingar hansara. 1. Vil ministeren drage omsorg for/henstille til Skov- og Naturstyrelsen, at anklagen rejst mod to færøske fiskere for i strid med Washington-konventionen om inter- national handel med udryddelsestruede vilde dyr at have medbragt et kvantum hvalkød og spæk, frafaldes. 2. Vil ministeren drage omsorg for, at de fuldstændig urimelige regler, som minist- eriet har fastsat for medtagning eller fremsendelse af hvalprodukter til fær- inger bosat i Danmark bliver ændret. Vedr. spørgsmål I: Det er helt afgørende nødvendigt, at anklagen mod de to færinger trækkes tilbage, idet anklagen fortrinsvis motiveres med overtrædelse af Washington-konven- tionen om handel med produkter af truede dyrearter. Det er pinligt og for miljøministeren beskæmmende at tale om grindehvalen som en truet dyreart. Det må være kommet ministeriet og dets styrelser til kund- skab, at alle de mange seriøst videnskabelige under- søgelser, der er gennemført i løbet af de sidste 20 år, modbeviser enhver påstand om, at grindehvalen er truet af andet end den almindelige forurening af havene. Bestanden er tværtimod så stærk som nogen- sinde og består af adskillige hundrede tusinder af dyr. En beskatning på 6-10.000 grindehvaler årligt ville således næppe medvirke til at decimere bestanden, og som bekendt slagtes der gennemsnitlig: 1.800 hvaler årligt på Færøerne. På grund af den megen omtale, hvalfangst har fået igennem de senere års useriøse kampagner, såkaldte miljøorganisationer har iværksat — de fleste med egen profit som eneste motiv — har Færøernes Landsstyre investeret betydelige beløb i et internationalt aner- kendt hvalforskningsprogram og fået knyttet en lang række internationalt anerkendte experter til dette. De foreløbige konklusioner viser med al ønskelig tydelighed, at grindehvaler ikke kan beregnes som ud- ryddelsestruede, eller truede af hvalfangst. At industri- landenes forurening af havene udgør en betydelig trussel for hvalenes velbefindende og sundhed, er så en anden sag. At Skov- og Naturstyrelsen på så »miljøfrelst« en måde begærer tiltale rejst, uden at konferere med Færøernes Landsstyre om sagen, kan kun opfattes som en mod Færøerne uvenlig sindet handling. Specielt i den aktuelle situation, hvor man indenfor rigsfælles- skabet prøver at finde en fælles holdning med henblik på den forestående IWC-konference, hvor lande og organisationer der på ingen måde kan påregnes at aner- kende videnskabelige bevisførelser og forskningsresul- tater, forsøger at tiltvinge sig adgang til forvaltning af småhvalene, der slet ikke henhører under konven- tionen. At medgive, at grindehvalen er en truet art, er således en kniv i ryggen på færingerne, der kæmper for retten til hvalfangst på et bæredygtigt grundlag, så- ledes som bl.a. »Brundtland« kommisionen anbefaler. Da der således ikke er tale om en truet art, ikke er tale om handel og slet ikke international, er den rejste anklage fuldstændig malplaceret. Vedrørende spørgsmål 2: De gældende regler, der tillader indførelse ved speciel importtilladelse til højst 10 kg. hvalkød pr. forsendelse, er fuldstændig uacceptable. F.eks. at et patienthotell, der dagligt madgør til ca. 40-50 personer pr. gang, skal nøjes med at kunne få tilsendt indtil 10 kg. kød nogle gange om året, er fuldstændig udenfor proportioner. De ca. 15.000 færinger, der er bosat i Danmark, kan ikke acceptere en så bureaukratisk fremgangsmåde vedrørende deres muligheder for at kunne spise så- danne produkter, der bl.a. udgør en betydelig del af deres kulturgrundlag. De betragter det som en menneskeret, ikke at blive generet af uforståelige for- tolkninger af EF-rådsforordninger eller andre mærk- værdige opfattelser af proportionerne i denne sag, der kriminaliserer færingernes forbrug af sunde færøske produkter. Derfor er det rimeligt, at sikre færinger en ret og rimelig adgang til konsum af disse produkter, der helt legalt er fremstillet efter de regler for hvalfangst, der er fastsat af Færøernes Landsstyre og Lagting. Regler, der ikke strider mod nogen international konvention. Nr. 74 — 20. april 1997 Logmaður um grindamálið i Danmark: Ákæran er folsk — hon byggir á falskt grundarlag og slíka eigur umhveorvismálaráðið at taka aftur Atli Dam, legmaður, sum hevur sæð svarið frá danska umhvervismála- ráðharranum í aktuella grindamálinum, er alt annað enn fegin um tað. — Tað er heilt uppskak- andi, at ein deild undir umhvervismálaráðnum — uttan at boða føroyingum frá — gongur út frá al- tjóða sambandi m.a. EF- samanhangi og í sam- bandi við Washington- kommisiónina metir grindahvalin sum hóttan, tá øll visindalig prógv benda hin vegin: nevniliga at grindahvalurin als ikki er hóttur av grindadrápin- um. Legmaður vísir á, at Feroyar tí ikki kunnu góð- taka hesa donsku steðu- takanina. — Hetta er í veruleikan- um ein felsk ákæra, hon er bygd á falskt grundarlag. Og eina falska ákæru átti ministeriið at tikið aftur, tá tað kann ásanna, at hon er skeiv. Atli Dam sigur, at und- antikið at tað í eini EF- fyriskipan stendur, at grindatvest ikki skal kunna sendast millum fer- oyingar, so er ákæran móti teimum báðum fer- oyingunum rong, og tí vil m.a. landsstýrið undir ongum umsteðum góð- taka hana. Gevast ikki Spurdur um landsstýrið fer at fyritaka sær nakað í spurninginum, sigur løg- maður, at hann nakað her- fyri klagaði til forsætis- málaráðið um gongdina í hesum málinum, og síðani tá hevur Jákup Linden- skov fólkatingsmaður so fylgt málinum upp í fólka- tinginum. — Vit fara at fylgja mál- inum upp, til vit fáa Dan- mark og øll onnur lond at viðurkenna at grinda- hvalurin er ikki hóttur og at fráfella einumhverjum kravi ella ynski um, at grindahvalurin kemur undir IWC, har hann verð- ur viðfarin av fákunning- um, sokallaðum djóra- vinum og fólki, sum als ikki hevur skil á hesum viðurskiftum og sipar løg- maður við hesum til m.a. Skóg- og Natúrstýrið í Danmark. — Landsstýrið fer nú at taka málið til viðgerðar og kanna spurningin at senda eina áheitan til stjórnina um at melda Danmark úr hvalaveiðu- kommisiónini, sigur løg- maður og vísir á, at Dan- mark hevur einki við hvalaveiðukommisiónina at gera. Tað gjørdist limur har, áðrenn heimastýrini í Føroyum og Grønlandi vórðu til. Atli Dam: Føroyar og Grønland skulu gerast limir í hvalaveiðu- kommisiønini, tí tað eru vit og ikki Danmark, ið hava erindi har — Vit eiga nú ístaðin at melda Feroyar og Gren- land inn sum limir, tí tað eru vit og ikki Danmark sum so, ið hava erindi har. Atli Dam, legmaður, sigur at enda, at fer málið í rættin í Danmark og menninir verða dømdir, so fer landsstýrið at kanna, um sakin kann skjótast inn fyri Hægstarætt. — Og har fara vit at stuðla monnunum, sigur løgmad- ur í eini viðmerking til svarini frá danska um- hvervismálaráðharranum. Blindastovnur Føroya friggjadag kl. 9-16. Telefonir: 182 22 og 192 88 Vit prenta her fulla orðaljóðið i svarinum frå danska umhvørv- isrådharranum. Svar til spurningin: Jeg har forelagt spørgs- målet for Skov- og Natur- styrelsen, der oplyser følg- ende: »Fra 1. januar 1982 har EFs forordning nr. 348/81 (EØF) af 20. januar 1981 om import af hvalprodukt- er til EF-omrádet været/ gældende, og import af hvalkød m.v., herunder hvalkød fra Færøerne til fyrra Danmark, har — således været forbudt fra denne dato. Danmark fik i forbindelse med EF forhandlingerne udvirket, at der kunne dis- penseres fra EF forbudet for mindre private sending- er af hvalkød m.v. på max. 10 kg, der hjemtages af her- boende færinger eller send- es fra en privat i Færøerne til en herboende færing. Dispensationen udstedes efter forudgående ansøgn- ing. Fra 1. januar 1984 er fæll- es EF regler vedr. Wash- ington-konventonen end- videre gældende, jf. for- ordning Nr. 3626/82 (EØF) af 3. december 1982 om gennemførelse i Fælles- skabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. I den foreliggende sag er 450 kg. grindehvalkød og spæk sendt til Danmark til firmaet Skagerak Fiskeeks- port uden forudgående fæj pensation fra Skov- o Naturstyrelsen. Der var heller ikke ind- hentet tilladelse fra Veteri- nærdirektoratet efter gæld- ende veterinærlovgivning. Sagen har været behandl- et i overensstemmelse med de gældende regler, og den er nu i retten overgået til domfældelse«. Skov- og Naturstyrelsen har ikke anlagt en mere re- striktiv praksis end sæd- vanligt i denne sag, og i øvrigt er det alene anklage- myndigheden, som tager stilling til, om sagen kan frafaldes. Svar til seinna spurningin Idet jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 420, kan jeg oplyse, at de regler, der finder anvend- else i Danmark, bygger på EFs lovgivning. En udvidelse af dispensa- tionen efter EF-reglerne vil kræve fornyet forhandling og vil næppe opnå tilslutn- ing. Skov- og Naturstyrelsen har over for mig oplyst, at færøske myndigheder på intet tidspunkt siden regl- erne blev gennemført over- for styrelsen har fremført synspunkter, som de, der fremgår af spørgsmålet. Såfremt Landsstyret fremsætter ønske derom, er Miljøministeriet naturlig- vis indstillet på en for- handling om, hvilke behov og muligheder, der er for en ændring af dispensations- | reglerne.