mikudagur 5. juni 1991síða 11

Nr. 103 — 5. juni 1991 Síða 11 Norðuratlantshavið Skal ikki vera eitt natturureservat -tað er hugstoytandi, at danir ikki stuðla okkum í spurninginum um stórhvalaveiðu, segði Jákup Lindenskov í eini talu í fólka- tinginum I den årlige rapport 1990 om den økonomiske ud- vikling på Færøerne, har statsministeriets rådgiv- ende udvalg tegnet et dystert billede af situa- tionen for vort samfund. Den følelige konjuktur- nedgang i de sidste for- løbne 3 år har medført, at Færøerne for første gang i årtier må konstatere ar- bejdsløshed tillige med en vis udvandring Situationen er mærkbar overalt i samfundet. De politiske beslutning- er om en snarlig ændring og omprioritering af er- hvervslivet vil tage sin tid. De tider, hvor vi kunne fiske så meget som muligt og hvorsomhelst er ud- skiftet med krav om større effektivitet, færre fiskefartøjer og en absolut effektiv økonomisk styr- ing. Tabet af fiskerettighed- er udenfor færøsk terri- toriale må erstattes med nye driftsformer. Om- skifteligheden i markeds- landene har ligeledes med- virket til den vanskelige situation. Men vi tror, at der med politisk vilje og håndelag skal lykkes at genoprette økonomien, således at vi bevarer et materielt vel- fungerende samfund frem- over. På mange områder er der allerede sket omlægn- inger og forbedringer af erhvervsmulighederne — og i denne omlægnings- fase har det sin store værdi at Færøerne har en velfungerende uddannelse af ungdommen, et sam- fundsgode, der er forud- sætningen for et levedygt- igt samfund. Udfordringen ligger i nye muligheder i fiskerier- hvervet, prøvede som uprøvede. Foruden hav- brugsproduktionen, der fortsat er under ekspan- sion, findes andre er- hvervsmuligheder, der fremover vil udgøre et sundt grundlag for færøsk erhvervsudøvelse i tiden fremover. Færøerne har ofte før været ude for omslag i er- hvervslivet, der har med- ført tilbageslag af alvorlig karakter. Således er det ikke noget ukendt at skulle satse delvis på en frisk og på ændrede vil- kår. Vi er tvunget til at sadle om på mange felter. Dette er de vilkår som en nation, der fuldtud er af- hængig af fiskeri og fiske- produktion, til tider må undergive sig. Men herudover er der også nogen, om jeg må sige, umistelige natur- goder, som gennem tider- ne har vist sig at være bærende elementer for eksistensmulighederne for øerne i Atlanterhavet. Et af disse elementer findes i de ressourcer, der findes af levende liv i havet omkring vore øer, og som vi på forsvarlig måde har kunnet høste af, uden utidig indblanding fra uvedkommende. Vi har fra færøsk side kraftigt understreget, at principperne om bære- dygtig udnyttelse af hav- enes ressourcer, má gælde alle havets ressourcer og altsá ogsá hvaler og sæler. Og vi mener, absolut at denne holdning ogsá ber finde udtryk í Danmarks holdning i IWC-hval- fangstkommisionen. Men vi har med beklag- else måttet konstatere, at denne holdning ikke har kunnet finde fodslag eller medhold hos et flertal i folketinget, som vi ellers forudsatte ville støtte de holdninger, som Færøerne og Grønland har i spørgs- målet om udnyttelse af havets ressourcer. Dette er desto mere ned- slående, da regeringen klart og tydeligt har til- kendegivet, at den støtter og respekterer de holdn- inger som netop de dele af riget, der har interesse i disse fangster, står for. Det er beskæmmende, at man fra dansk side til- sidesætter vore primære ønsker og prinsipper om værn af vort samfund, der i forvejen er stærkt hæmmet af økonomiske vanskeligheder, der yder- ligere bliver forstærket i negativ retning ved den uforstående holdning og hældning til de såkaldte fredningsvenlige lande, der støtter de miljøorga- nisationer, der har vist sig at være yderst generende, usaglige og useriøse i deres handlemåde overfor Færøerne og specielt Grønland, med følelige — ikke kun økonomiske tab til følge. Færinger og Færøerne har — naturligvis den største interesse i, at hav- ets ressourcer forvaltes forsvarligt, men vi har ingen interesse i, at be- vare hvalarter, der ikke er udryddelsestruet som fredede arter, og således omdanne Nordatlanten til et naturreservat. Det kan kun medføre stærkt forrværrede eksi- stensmuligheder fr de mennesker der bor i Nord- atlanten, og ødelæggelse af vore samfund. Vi må fastholde, at vi ikke har dræbt et eneste dyr der har været ud- ryddelsestruet. Det har vi selvsagt ingen interesse i. Situationen er idag sådan, at fik, der ikke aner hvad de snakker om, prøver at fortælle os, hvad vi skal gøre. Som den forhenvær- ende islandske fiskeri- minister forleden sagde i et interview med ugeblad- et »The European« — »miljøorganisationerne langer altid ud efter de svage og små hvalfanger- nationer som f.eks. Island og Færøerne. Japan, der er verdens suverænt største hvalfangernation, har ikke mærket noget til angrebene fra f.eks. Greenpeace. Men hvis organisationerne tror, at de smá nationer er svage, sá tager de fejl. Vi har ingen planer om at lade os diktere«. Hvalfangstkommision- en er ikke en international miljøorganisation. IWCs konventionsgrundleg er stadig reguleringen af hvalfangst, sådan at den sker på et bæredygtigt grundlag m.h.t. regenerer- ingsmulighed for bestand- en (jvf. Brundtlands- kommisionens betænkn- ing). Ikke desto mindre diri- gerer miljøorganisation- erne i dag efterhånden en stor del af beslutningspro- ceduren i > Hvalfangst- kommisionen i kraft af deres observaterstatus, og gennem den pression de udfolder overfor med- lemsstaternes regeringer Det er med beklagelse at vi fra færesk side má konstatere, at ogsá visse partier i folketinget lader sig dirigere af disse miljø- organisationer. Det har ført til den uholdbare situation, at miljøudvalget istedet for at være høringsinstans i en sag, gør sig selv til be- slutningtager på et om- råde, hvor Danmark fakt- isk kan siges at have af- givet »suværenitet« til Færøerne og Grønland i og med at havmiljø inden- for 200 sømil og forvaltn- ing af jagt, fangst og fiskeri er særanliggender, som Færøernes Lagting lovgiver om og fastsætter regler for fuldt og helt, og som Grønlands Landsting delvis udøver samme kompetence vedrørende. Hele denne sag har vist, at spørgsmålet om relationerne mellem Fær- øerne og Danmark i rigs- fællesskabet, trænger til en gennemgående drøft- else af hjemmestyrelov- givningen. Jeg forventer et udspil fra landsstyret, der indebærer en revision til en reel færøsk selv- styreordning. Det står ihvertfald helt fast, at det er nødvendigt at afskaffe folketingets mulighed for at majorisere et færøsk grønlandsk mindretal, på områder hvor lovgivnings- og for- valtningskompetencen er særanliggender.