leygardagur 8. juni 1991síða 10

58 Pr viku- SKITUO Eisini fylgdi nýggjasta skotið á trænum, Norðlýsið við. Vestward Ho gekk nógv skjótari fyrsta teinin niðan gjøgnum Nólsoyarfjørð, men tað gekk ikki lang tíð í fríska vindinum, so hevði Norðlýsið tikið okkum aftur og Jóhanna var í kjalarvørrinum. Tað var stórsligin sjón at standa umborð á sluppini og síggja hesi bæði sera vøkru seglskip, sum stava frá hvgr sínari tíð, og als ikki minna um hvert annað. Umborð var kalt og skrivstovubúnin hóskaði als ikki til friska høg- ættarlotið, hóast ein tunn ullint troyggja var innanfyri. Erhard Næs, var kaffikokkur umborð og tað kom væl við, tá hann bjóðaði sterkan kaffiløg í hugnaliga lugarinum. Skjótur siglari Tá vit komu inn ímóti Gaiu settur teir segl, og tá sást, at munur var á siglarum. Gaia legði beint undan vindinum og áðrenn vit høvdu fingið vent var hon ein hálvfjórðing undan okkum. Ráseglið gav ora x ao Í > tA ogva ferð og frooan stór n frå bOgnum. tiðindablaðið ringt við at avmynda Gaiu, hóast stórar linsur. Stór móttska Á Eystaramola var ein og undir kapróðrinum á Ólavsgku. Ein Ørgrynna av fólki var saman komið, tá skipið legði at og fyri- reikararnir høvdu skipað fyri hornblástri, so rættu- ligur hátíðardámur lá yvir havnalagnum. Havnar Hornorkestur spældi og rødur vórðu hildnar. Løgmaður, Atli Dam flutti fram rødu, og hann segði: --Pá Færgernes Land- styres vegne vil jeg byde langskibet Gaia velkom- men til Færgerne. Skibet bringer et pust af vores historie og vi færinger ved at værdsætte et søfartøj, når vi ser det, også denne nære slægtning til vores færøske båd — -Dette besøg er historisk og symbolsk og understreger den betydning havet som forbindelsesvej havde for bosætning og overlevelse i det norrøne samfund i Nordatlanten. Dette er landmansmændenes gamle og naturlige vej. Samtidig viser den viljen til at søge nye veje at finde frem til nye muligheder. På Færøerne har vi udtrykket: Hvi skal alt i landsudri liggja? Hvorfor skal alt lyset ligge i sydøst. Denne færd er vestvendt den vender mod vestnorden, en region, som vi háber fár større betydning í fremuden. Den irske forfatter Dicuil skriver i sit værk fra 825, at nordiske sø- røvere havde bosat sig på Færøerne. Vi ved jo også, at den første der ved et ulfælde kom til Island var den færøske viking Nad- oddur, der under sejlads til Færøerne blev drevet til området ved Reydafjørdur af en storm. Trods de moderne forbindelser i dag, så vil de fleste mene, at den rigtige måde at nærme sig Færøerne er at sejl. Dette at sejle til Færøerne er engang be- skrevet som "at føle inde i sig selv noget af den samme varme, so gennem- strømmende dem, der sejlede mellem Norge og Færøerne i fortiden.” Vi håber at Ragnar Torseth og hans besætning har følt den samme varme. Jeg ved jo ikke om turen til Færøerne har været som det står i kvadet "tvær nætur og triggjar dagar fyrrenn hann fekk Føroyar at síggja" to nætter og tre dage førend hann fik Færøerne at se. Nr. 106 — 8. juni 1991 —Vi takker for dette besøg, som giver os gavn- lige påmindelser om vores historie og vores placering i verden. Vi ønsker jer et godt ophold på Færøerne og når I engang drager videre god fart og god vind. Stórt hátíðarhald varð hildið, tá Gaia legði at við Molan. Havnar Hornorkestur spældi og Atli Dam, løgmadur flutti fram rødu.