týsdagur 19. november 1991síða 20

Vaksandi tervur = - á norðurlendskum samstarvi í framtíðini -uttan mun til hvórjar Europaloysnir tey einstóku norður- londini velja segði Jóannes Dalsgaard, tingmaður og umboð 'Norðurlandaráðnum m.a. í róðu síni á Norðurlandaráðs- undinum á Alandi. 1 offent debat for sessionen ind- Vestnorden en be- len plads grundet de matiske ændringer, r er sket eller er på vej Europa. Jeg vil derfor ncentrere mig om estnorden især Fær- øernes nuværende og fremtidige situation og det nordiske billede set ifra en vestnordisk syn- vinkel. Da Danmark i sin tit valgte at gå ind i EF, valgte Færøerne at stå udenfor. Tiden har vist, at detta var en klog be- slutning. I år blev Færøerne så igen stillet over for valg av tilknytning til EF. Vi erkendte nok engang, at vores erhvervsstruktur, at hensynet til havets ressourcer, vores miljø og kultur ikke er foren- ligt med EFs struktur, form og indhold. Derfor valgte vi endnu engang et alternativ til medlem- skab. Vi valgte og fik en frihandelsaftale med EF. Alt tyder på, at fri- handelsavtalen vil bi- drage til en gunstig øko- udvikling på nomisk Færøerne og med denne aftel lykkedes det at for- hindre, at Færøerne blev placeret i råstofleveren- dørernes rolle i forhold til EF. Vor tilknytningsform til EF indebærer imidler- tid, at Færøerne bliver uden for det økonomisk- politiske > samarbejde, hvori de andre nordiske lande deltager i EF eller EØS regi. Dette kan indebære en fare for, at Færøerne isoleres fra vigtige dele af det nordiske samar- bejde. Der påhviler her os selv først og siden de større nordiske nationer et stort ansvar for at sikre, at de små vest- nordiske nationer ikke isoleres og at påse, at det nordiske tyngde- punkt ikke forrykkes til fordel for andre' områder. Også vi i Vest- norden glæder os over udviklingen i feks. Baltikum. Men disse for- hold bør ikke gå ud over den nordiske balance, der eksisterer i forhold til Vestnordens smá nationer Færøerne og Grønland. Lesarabrøv Jeg mener dog ikke, at der direkte er grund til bekymring. Vi i vest og nord bør i Nordisk råd og alle dets organer gå aktivt ind i arbejdet for at forstærke og udvikle de politiske, økonomiske og kulturelle bånd mell- em Vestnorden og det øvrige Norden. Der er i Vestnorden en stærk følelse af sam- hørighed med det øvrige Norden. Der findes der- for et meget stort behov for et bredere, mere nuanceret og tættere samarbejde med det øvrige Norden. Jeg er overbevist om, at det øvrige Norden vil have stor glæde af bedre kon- takter på alle plan til Vestnorden og den arkt- iske del af Norden. Vi ønsker ikke bare at mod- tage — vi har også meget at give til Norden. Lad mig i denne forbind- else indskyde, at det parlamentariske samar- bejde i vestnorden naturligvis ikke er ud- tryk om et ønske at iso- lere Vestnorden. Dette samarbejde har helt andre forudsætninger og udelukker ikke et endnu tættere samarbejde mellum Vestnordens selvstyrende nationer og det evrige Norden med dettes suveræne stater. Fra færesk side er der enske om at fá etableret et nyt skonomisk samar- bejde í Norden — at fá bort alle eksisterende handelsforhindringer. Jeg efterlyser i denne forbindelse det nordiske hjemmemarked, som nu i lang tid har stået på den nordiske dagsorden. En nordisk frihandels- ordning for forædlede fiskeprodukter ville være til overordentlig stor betydning for fær- øsk økonomi. Udvikling- en i Europa har ikke elimineret behovet for et nordisk hjemmemarked — tværtimod. Det er vigtigt, at de selvstyrende nationer får aktivt deltage i ut- formningen af det nord- iske samarbejdets frem- tidige struktur og ind- hold. Ved revision af Helsingforsaftalen bør de selvstyrende nationer få tilbudt selvstændigt medlemskab af Nordisk Nr. 215 — 19. november 1991 A Råd. De selvstyrende nationers stilling i dag- ens Nordiske råd er ikke i overensstemmelse med demokratiske grund- principper. I den fore- liggende situation bør de store nationer vise så megen fleksibilitet og respekt for de små selv- styrende nationers nationale og kulturella integritet, at man mere ser på historiske og faktiske forhold end rent statsretslige argument i spørgsmålet om selv- stændigt medlemskab. I denne forbindelse kan jeg nævne, at der på Færøerne forberedes en ny selvstyrelovgivning med ganske radikale ændringer for øje. Tendensen ser ud til at gå i retning af europæisk integration i det sydlige og østlige Norden. Mod- satte og til dels mod- adrettede tendenser præger situationen i nord og i vest. Hvert land får vælge for sig efter sine nationale inte- resser. Jóannes Dalsgaard, tingmaður og annað av okkara umboðum í Norðurlandaráðnum Det som imidlertid er vigtigt, er, at uanset, hvilke Europaløsninger de forskellige nordiske lande end vælger, så vil der blive et voksende be- hov for det nordiske samarbejde i fremtiden. Dette ved vi og denne viden følger af vores fælles nordiske identitet og vore fælles nordiske rødder, som præsidenten so klart udtrykte det ved seesionens åbning. Dette fremgår også af debatoplægene, der klart og tydeligt doku- menterer et meget stærkt ønske hos parla- menter og regeringer om at styrke og videreud- vikle det nordiske sam- arbejde uanset europæ- iske tilknytningsformer iøvrigt. Dette er glæde- ligt — dette lover godt for fremtiden og denne holdning har stor folke- lig opbakning i hele Norden. | |—:||—|—|[—[|—[[| ——— Hvat billa Oyggjatidindi sær inn? I nr. 86 frå 8/11-1991 hava Oyggjatíðindi grein á for- síðuni um >jólaknallið< á Studentaskúlanum í Havn, sum var herfyri. Yvirskriftin var, sum tað semir seg, SEX við stór- um stavum, og tað var tí onki legið í, at vit virilu, mannligu 3'G-arar kast- aðu okkum yvir blaðið: Endiliga fekk Feroya fólk at vita um okkara ótrúliga seksuella førleika. Men vórðu vit — skuffaðir summir skammaðust og hugdu niður, og aðrir vóru um at gráta — tí vit vóru fullkomiliga gjerdir til lát- urs. Í staðin fyri at greiða frá saftiga sexorgiinum, vit høvdu á skúlanum, kemur blaðið við eini tannleysari frágreiðing, ið fær ótrúliga ballið at líkj- ast einari sidiligari kvøld- arsamkomu við andakt. Tað er týðuligt, at blað- maðurin, ið hevur skrivað greinina, als ikki var uppi á skúlanum hetta minni- liga kveldið, og at hann heldur ikki hevur hóming av, hvat fyriferst á skúl- anum til dagligt. M.a. sigur greinin, at »Jomfruuferdin er at enda komin< á jólaballinum. Vit vita ikki, hvussu tit gera á Oyggjatíðindum, men her á skúlanum lata vit ikki gentur yvir 13 ár ganga jomfrýr í fleiri mán- aðir. Øll menniskju hava ávís sjálvsegd rættindi, og hetta mugu vit, sum teir mest royndu á ekin- um, taka til eftirtektar, hóast vit kunnu koma út fyri at fáa ein „kaldan enda«. Men tað fúlasta i grein- ini er, at blaðmaðurin heldur, at »lærararnir geva knock-outaðum kvinnuligum næmingum peikipinnin«. Ein háðan móti okkara manndóms- evnum. Okkum nýtist als ikki hjálp frá lærarunum við at geva kvinnuligu næmingunum so »hattur- in passar«. Og bara ti potensurin á Oyggjatíð- indum svíkur, so eru vit væl førir fyri at gera okk- ara skyldu uttan teknisk hjálpartól. At enda vilja vit heita á tykkum á Oyggjatíðind- Eyðkvæmislinjan svarar alt samdegrið á tif. 18820. Týsdagar ki. 16.00—18.00 fæst personlig ráðgev- ing og serligir spurningar verða svaraðir. um um at taka tykkum saman, tí ongin tímir at lesa sovorðnar keðiligar barnasegur, ið enntá ikki bera brá av sannleika. Við vón um sakligari viðgerð næsta ball. SEX-galnir 3'G-arar