Sosialurinarkiv
Sosialurin 1991-12-20, síða 11
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 20. desember 1991síða 11

‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 238 — 20. desember 199 i, síða 17 Danmark røkir ikki sínar skyldur mótvegis Førovum Tað finnast alsamt fleiri dómi um, at Danmark niðurpri- oriterar skyldur sínar mótvegis Fóroyum. Hetta er ein sera óheppin gongd. Vend má koma í segði Jákup Lindenskov, fólkatingsmaður undir viðgerðini av fíggjarlógini á Christ- iansborg í gjár. Hann segði: Når representanter for Færøerne ytrer sig her i tinget, vil det fortrinsvis være om relationer på den ene eller anden led mellem Færøerne og Danmark. Uanset politiske holdn- inger, så vil det tilbage- vendende tema være den aftalelov, som hjemme- styreloven af 1948 i grunden er, og som ofte opfattes som grundlov for Færøerne. I al sin enkelthed dann- er denne lovramme — ved- taget her i Folketinget — fundamentet for det polit- iske system, vort sam- fund er underlagt. I den tid, der er gået siden 1948, har det været sædvane, at parterne for- handlede sig tilrette eller hvertfald > underrettede hinanden i god tid, hvis ler fra en af parterne var nsker om nydannelser forhold- e eller aftalerne eller gældende praksis. Sådan som det bør være, hvis der skal opretholdes god naboskab. Men desværre oplever vi nu og da, at en aftale, hvadenten den er skreven eller uskreven, ikke abso- lut opfattes som sådan fra dansk side, ikke i alle til- fælde. Her sker der på en måde en nedprioritering overfor den del af statssamfund- et, der kaldes Færøerne. Men en aftale, endog i princippet nedfældet i en aftalelov, består dog af to parter — og i tilfælde hvor den ene part er utilfreds, meddeler han dette til den anden part. Men sådan sker det ikke i tilfældet om støtte til statsborgere bosiddende på Færøerne, der søger om støtte til ophold på Folke- højskoler udenfor Dan- mark. Her er der sket en om- fortolkning i Kultur- bryder ministeriet, der med den almindelige, hid- tidige praksis — til u- gunst for ansøgere fra Færøerne — og forsåvidt også Grønland. Jeg synes at denne nye holdning eller praksis er ualmindelig beklagelig, specielt i en tid, hvor sam fundet i forvejen har meg- et alvorlige problemer slås med. Problemer, der i høj grad har medført ar bejdsløshed og fraflytning fra øsamfundet — en ten- dens, der blot forstærkes, når økonomien beskæres. Dobbelt beklageligt, når tingene sker uden varsel og kun som et pennestrøg. Jeg vil ligeledes nævne situationen for de mange færinger, der har hyre om- bord i danske fiskeskibe. I en iforvejen presset situa- tion, i en nedgangsperiode for det færøske samfund, der som alle ved, er totalt fiskeriorienteret, oplever vi, at færinger, der dog er danske statsborgere — nu forbydes adgang til at tage hyre med danske fiskeskibe, hvis de vælger fortsat at have deres bo- pæl på Færøerne. Dette sker såmænd eft- er nye danske retsopfatt- elser, formodentlig, men denne pennestregspoli- tikk fungerer som et meget hårdt slag i ansigtet på den færøske fisker og det færøske sam- fund. Ja, som et knusende slag. Når færinger ikke mere må tage hyre ombord i danske fiskeskibe, und- tagen i de tilfælde hvor de med familie flytter bopæl til Danmark, så vil det sige, at mange af vore folk tvangflyttes ud af deres samfund og miljø med familien, fordi sådan vil det danske bureaukrati at det skal være. Færinger, forhyret med danske fiskeskibe, har i forvejen ingen mulighed for at tage hjem til et samfund med arbejdsløs- hed, specielt i fiskeri- branchen. Og dette er virkeligheden i dagens Norden der ellers går under navn at være ene- stående demokratier Hr. formand! Jeg har nævnt et par eksempler, der indebærer yderligere problemdann- elser i vort samfund, der i forvejen kæmper med alvorlige økonomiske op- gaver. Jeg vil nødigt erkende, at den danske regering er med til at forstærke fra- flytningstendensen og så- ledes er med til at forringe den færøske indtjenings- evne, så som de holdning- er jeg her har nævnt, tyde- liggør. Når folketinget i dag enelig vedtager finanslov- forslaget 1992, indeholder dette også ændringer i loven om Besættelsestid- ens ofre, der bl.a. inde- bærer, at færøske søfolk, der sejlede i krigszone 1940—45 under allieret kontrol, på lige fod med andre danske statsborg- ere bliver omfattet af loven. Jeg vil gerne give udtryk for min store til- fredshed med, at forslaget kom med i aftalen om finansloven 1992 mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet, Centrumsdemokraterne, Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Jeg har fået at vide fra Socialministeren, at lov- forslaget vil blive frem- lagt i Folketinget i be- gyndelsen af det nye år og ifølge aftalen vil færøske søfolk, der sejlede under allieret kontrol under krig- en nu komme i betragtn- ing til støtte og at loven vil træde i kraft pr. 1. april 1992. Hr. formand! Når jeg har nævnt nogle problemkomplekser, som vi gerne ser, at der bliver kigget nærmere på, så er det også fordi jeg har tillid til at regeringen og Folke- tinget har forståelse for vort samfunds situation med svigtende arbejdsmu- ligheder. Jeg har tiltro til at vi i fællesskab finder løsninger. Det færøske landsstyre har bestræbt sig på at gennemføra den nødvend- ige sanering i erhvervsliv- et, specielt i fiskerier- hvervet — og i samfundet som helhed — og vi har til- tro til, at denne nødvend- ige politik vil lykkes. Der er sket en forholds- vis nedgang i det offent- lige udgiftsniveau på Fær- øerne med betydeligt ned- sat forbrug som følge og forholdsvis er der balance i lønstigningsudgifterne. Men arbejdsløshed er i dag et problem for os. Men med den nye EF handelsaftale, som træder i kraft med det nye år — skulle der være mulighed- er for tydelige forbedring- er for erhvervslivet og med fremgang for sam- fundsøkonomien som resultat. Må jeg til slut rette en tak til regeringen for det arbejde, der er gjort for specielle færøske interess- er i det forløbne år. Teknistovan ARKSAM er flutt Vit eru fluttir úr Dalagøtu 11, oman i Vardagøtu 8 (beint yvir av Brandstød- ini). Pf. ARKSAM - Arkitektavirkið MAA v/ Suna & Magna E. Dalsgaard Vardagøta 8 100 Tórshavn TIf./Fax. 165 44 Nú er drigið Hervið verður kunngjørt, at vit hava fingið tilsamans 148.020,00 kr. ið eru komnar til Deyvafelag Foroya til landsdráttin, áðrenn útreiðsliurnar eru drignar frá. Týsdagin 17. desember vórðu hesir seðlar tiknir: 1. 40.000,- kr./g. kort frá Balslev, sedil nr. 25.026 2. 20.000,- kr./g. kort frá HTH, seðil nr. 65.960 3. 10.000,- kr./g. kort frá Málinga- handlinum, seðil nr. 60.162 4. 5.000,- kr./g. kort frå FK, seðil nr. 140.912 5. 2.000,- kr./g. kort frá Shell, seðil nr. 88.900 6. 2.000,- kr./g. kort frá BR, seðil nr. 84.703 7. 2.000,- kr./g. kort frá Skemmuni, seðil nr. 164.590 8. 2.000,- kr./g. kort frá LM-handilin- um, seðil nr. 175.650 9.-12. Ein góður oksafjórðingur hvor frå PH heilsgluni, seðlarnir nr. 160.484 66.551 — 214.501 30.828 13.-22. Eitt gott lambskrov hver frá PH-heil- søluni, seðlarnir nr. 59.306 74.567 161.329 — 0321 198.364 104.673 166.193 — 57.012 64.515 — 73.807. Vinnararnir senda vinnaranummørini i . innskrivadum brævi til Deyvafelag Før- oya, Postboks 2001, 165 Argir, áðrenn 15. januar 1992. Aftan á hend- an dagin fellur vinningurin aftur til Deyvafelag Foroya. Takk fyri góðan stuðul, ið tit hava víst okkum. Deyvafelag Føroya ynskir øllum eini gleðilig jól og eitt av Harranum vælsign- að nýggjár. Deyvafelag Foroya (The Faroese Deaf Association) eu Bree" RAD