fríggjadagur 20. desember 1991síða 11
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 238 — 20. desember 199 i,
síða 17
Danmark røkir
ikki sínar skyldur
mótvegis Førovum
Tað finnast alsamt fleiri dómi um, at Danmark niðurpri-
oriterar skyldur sínar mótvegis Fóroyum. Hetta er ein sera
óheppin gongd. Vend má koma í segði Jákup Lindenskov,
fólkatingsmaður undir viðgerðini av fíggjarlógini á Christ-
iansborg í gjár. Hann segði:
Når representanter for
Færøerne ytrer sig her i
tinget, vil det fortrinsvis
være om relationer på den
ene eller anden led mellem
Færøerne og Danmark.
Uanset politiske holdn-
inger, så vil det tilbage-
vendende tema være den
aftalelov, som hjemme-
styreloven af 1948 i
grunden er, og som ofte
opfattes som grundlov for
Færøerne.
I al sin enkelthed dann-
er denne lovramme — ved-
taget her i Folketinget —
fundamentet for det polit-
iske system, vort sam-
fund er underlagt.
I den tid, der er gået
siden 1948, har det været
sædvane, at parterne for-
handlede sig tilrette eller
hvertfald > underrettede
hinanden i god tid, hvis
ler fra en af parterne var
nsker om nydannelser
forhold-
e eller aftalerne eller
gældende praksis. Sådan
som det bør være, hvis der
skal opretholdes god
naboskab.
Men desværre oplever
vi nu og da, at en aftale,
hvadenten den er skreven
eller uskreven, ikke abso-
lut opfattes som sådan fra
dansk side, ikke i alle til-
fælde.
Her sker der på en måde
en nedprioritering overfor
den del af statssamfund-
et, der kaldes Færøerne.
Men en aftale, endog i
princippet nedfældet i en
aftalelov, består dog af to
parter — og i tilfælde hvor
den ene part er utilfreds,
meddeler han dette til den
anden part.
Men sådan sker det ikke
i tilfældet om støtte til
statsborgere bosiddende
på Færøerne, der søger om
støtte til ophold på Folke-
højskoler udenfor Dan-
mark.
Her er der sket en om-
fortolkning i Kultur-
bryder
ministeriet, der
med den almindelige, hid-
tidige praksis — til u-
gunst for ansøgere fra
Færøerne — og forsåvidt
også Grønland.
Jeg synes at denne nye
holdning eller praksis er
ualmindelig beklagelig,
specielt i en tid, hvor sam
fundet i forvejen har meg-
et alvorlige problemer
slås med. Problemer, der i
høj grad har medført ar
bejdsløshed og fraflytning
fra øsamfundet — en ten-
dens, der blot forstærkes,
når økonomien beskæres.
Dobbelt beklageligt, når
tingene sker uden varsel
og kun som et pennestrøg.
Jeg vil ligeledes nævne
situationen for de mange
færinger, der har hyre om-
bord i danske fiskeskibe. I
en iforvejen presset situa-
tion, i en nedgangsperiode
for det færøske samfund,
der som alle ved, er totalt
fiskeriorienteret, oplever
vi, at færinger, der dog er
danske statsborgere — nu
forbydes adgang til at
tage hyre med danske
fiskeskibe, hvis de vælger
fortsat at have deres bo-
pæl på Færøerne.
Dette sker såmænd eft-
er nye danske retsopfatt-
elser, formodentlig, men
denne pennestregspoli-
tikk fungerer som et
meget hårdt slag i
ansigtet på den færøske
fisker og det færøske sam-
fund. Ja, som et knusende
slag.
Når færinger ikke mere
må tage hyre ombord i
danske fiskeskibe, und-
tagen i de tilfælde hvor de
med familie flytter bopæl
til Danmark, så vil det
sige, at mange af vore folk
tvangflyttes ud af deres
samfund og miljø med
familien, fordi sådan vil
det danske bureaukrati at
det skal være.
Færinger, forhyret med
danske fiskeskibe, har i
forvejen ingen mulighed
for at tage hjem til et
samfund med arbejdsløs-
hed, specielt i fiskeri-
branchen. Og dette er
virkeligheden i dagens
Norden der ellers går
under navn at være ene-
stående demokratier
Hr. formand!
Jeg har nævnt et par
eksempler, der indebærer
yderligere problemdann-
elser i vort samfund, der i
forvejen kæmper med
alvorlige økonomiske op-
gaver.
Jeg vil nødigt erkende,
at den danske regering er
med til at forstærke fra-
flytningstendensen og så-
ledes er med til at forringe
den færøske indtjenings-
evne, så som de holdning-
er jeg her har nævnt, tyde-
liggør.
Når folketinget i dag
enelig vedtager finanslov-
forslaget 1992, indeholder
dette også ændringer i
loven om Besættelsestid-
ens ofre, der bl.a. inde-
bærer, at færøske søfolk,
der sejlede i krigszone
1940—45 under allieret
kontrol, på lige fod med
andre danske statsborg-
ere bliver omfattet af
loven. Jeg vil gerne give
udtryk for min store til-
fredshed med, at forslaget
kom med i aftalen om
finansloven 1992 mellem
regeringspartierne,
Socialdemokratiet,
Centrumsdemokraterne,
Det radikale Venstre og
Kristeligt Folkeparti.
Jeg har fået at vide fra
Socialministeren, at lov-
forslaget vil blive frem-
lagt i Folketinget i be-
gyndelsen af det nye år og
ifølge aftalen vil færøske
søfolk, der sejlede under
allieret kontrol under krig-
en nu komme i betragtn-
ing til støtte og at loven
vil træde i kraft pr. 1. april
1992.
Hr. formand!
Når jeg har nævnt nogle
problemkomplekser, som
vi gerne ser, at der bliver
kigget nærmere på, så er
det også fordi jeg har tillid
til at regeringen og Folke-
tinget har forståelse for
vort samfunds situation
med svigtende arbejdsmu-
ligheder. Jeg har tiltro til
at vi i fællesskab finder
løsninger.
Det færøske landsstyre
har bestræbt sig på at
gennemføra den nødvend-
ige sanering i erhvervsliv-
et, specielt i fiskerier-
hvervet — og i samfundet
som helhed — og vi har til-
tro til, at denne nødvend-
ige politik vil lykkes.
Der er sket en forholds-
vis nedgang i det offent-
lige udgiftsniveau på Fær-
øerne med betydeligt ned-
sat forbrug som følge og
forholdsvis er der balance
i lønstigningsudgifterne.
Men arbejdsløshed er i
dag et problem for os.
Men med den nye EF
handelsaftale, som træder
i kraft med det nye år —
skulle der være mulighed-
er for tydelige forbedring-
er for erhvervslivet og
med fremgang for sam-
fundsøkonomien som
resultat.
Må jeg til slut rette en
tak til regeringen for det
arbejde, der er gjort for
specielle færøske interess-
er i det forløbne år.
Teknistovan
ARKSAM
er flutt
Vit eru fluttir úr Dalagøtu 11, oman i
Vardagøtu 8 (beint yvir av Brandstød-
ini).
Pf. ARKSAM - Arkitektavirkið MAA
v/ Suna & Magna E. Dalsgaard
Vardagøta 8
100 Tórshavn
TIf./Fax. 165 44
Nú er drigið
Hervið verður kunngjørt, at vit hava
fingið tilsamans
148.020,00 kr.
ið eru komnar til Deyvafelag Foroya til
landsdráttin, áðrenn útreiðsliurnar eru
drignar frá.
Týsdagin 17. desember vórðu hesir
seðlar tiknir:
1. 40.000,- kr./g. kort frá Balslev, sedil
nr. 25.026
2. 20.000,- kr./g. kort frá HTH, seðil
nr. 65.960
3. 10.000,- kr./g. kort frá Málinga-
handlinum, seðil nr. 60.162
4. 5.000,- kr./g. kort frå FK, seðil
nr. 140.912
5. 2.000,- kr./g. kort frá Shell, seðil
nr. 88.900
6. 2.000,- kr./g. kort frá BR, seðil
nr. 84.703
7. 2.000,- kr./g. kort frá Skemmuni,
seðil nr. 164.590
8. 2.000,- kr./g. kort frá LM-handilin-
um, seðil nr. 175.650
9.-12. Ein góður oksafjórðingur hvor frå PH
heilsgluni, seðlarnir nr. 160.484
66.551 — 214.501 30.828
13.-22. Eitt gott lambskrov hver frá PH-heil-
søluni, seðlarnir nr. 59.306 74.567
161.329 — 0321 198.364
104.673 166.193 — 57.012
64.515 — 73.807.
Vinnararnir senda vinnaranummørini i .
innskrivadum brævi til Deyvafelag Før-
oya, Postboks 2001, 165 Argir,
áðrenn 15. januar 1992. Aftan á hend-
an dagin fellur vinningurin aftur til
Deyvafelag Foroya.
Takk fyri góðan stuðul, ið tit hava víst
okkum.
Deyvafelag Føroya ynskir øllum eini
gleðilig jól og eitt av Harranum vælsign-
að nýggjár.
Deyvafelag Foroya
(The Faroese Deaf Association)
eu
Bree" RAD