hósdagur 5. mars 1992síða 12

Síða 12 Atli Dam, lógmaður: -Førovar fullan limaskap í Norð- urlanda Ráðnum Nu fleiri av norðurlondunum helst gerast limir í EF eru ikki útlit til at skipa nakað veruligt pliktandi parlamentariskt sam- arbeiði millum oll Norðurlond. Just tí ynskja Føroyar á ein meira beinleiðis og pliktandi hátt at kunna luttaka í tí eftir- verandi norðurlendska samarbeiðinum. Eg fari tí enn einaferð at minna Ráðið og stjórnirnar í Norðurlondum á fóroyska ynskið um, at Føroyar fáa beinleiðis og fullgyldugan limaskap í Norðurlanda Ráðnum. Hetta segði Atli Dam, løgmadur, tå hann i vik- uni helt rødu á fundinum i Nordurlanda Ráðnum, sum hildin verður í Helsingfors í Finlandi. Hann vísti í hesum sambandi á, at ymiska stóða Dan- markar og Føroya í sambandi við EF ger tað neyðugt við broytingum í okkara ríkisrættarligu stóðu. Hetta átti at verið tikið við í metingarnar, tá beinleiðis føroyskur limaskapur í Norður- landa Ráðnum skal við- gerast. Vit prenta rødu løgmans: Hr. Præsident. De nordiske statsmin- istre har foranlediget en undersøgelse og en ud- redning af, hvordan sam- arbejdet i Norden bl.a. i Nordisk Råd vil blive på- virket af den seneste ud- vikling i Europa, hvor fire lande indenfor EFTA for- handler en såkaldt EOS aftale og mindst to af disse sikter på direkte EF- medlemsskab. Det af landene, der alle- rede har medlemsskab af Fællesmarkedet, og såled- es deltager i det, der kald- es et forpliktende parla- mentarisk > samarbejde, har givet udtryk for det synspunkt, at parallelt hermed kan vi ikke have et forpligtende nordisk parlamentarisk samar- bejde. Et sådant må fore- gå indenfor rammerne af EF. Nordisk Råd skal derfor i højere grad være et de- batforum, via hvilket parlamentarikere í Nord- en og regeringerne kan op- ná en indirekte indflydelse pá den europæiske dags- orden. Statsministrenes udtal- else accepterer disse syns- punkter og konkluderer, at der må ske en successiv tilpasning af de nordiske samarbejdsorganer til det nye europæiske samar- bejde og at det tilbage- værende nordiske polit- iske samarbejde i højere grad bør forankres hos statsministrene. Endvidere konstateres, at allerede i august i år bør udsonderingen ved- rørende de nye rammer for nordisk samarbejde være tilendebragt og samtidig bør der foreligge forslag til revidering af Helsing- forsaftalen. To af de selvstyrende områder vil givetvis ikke komme til at deltage i det alternative > europæiske samarbejde hverken som medlemmer er tilsluttet en EØS-aftale. Det ville vel også være illusorisk at forestille sig en re- præsentationsform, igennem hvilken vi reelt kunne komme til orde i europæisk politisk samar- bejde. I realistisk erkendelse af dette har vi forsøgt at varetage færøske er- hvervs- og exportinteress- er i en handelsavtale med EF. Såfremt der er et ind- hold i de løfteparagraffer, der indgår i aftalen, og som skal kompensere den manglende vilje i det største, frie, ikke subsidi- erede økonomiske samar- bejde — og frihandelsom- råde, der alligevel har så følsomme erhvervssektor- er og sensible vareproduk- tioner, at man ikke tør to- talliberalisere handelen med så lille et område som Færøerne, så kan vi i en årrække lade os nøje med denne form for samar- bejde med dette nye Europa. En forudsætning er dog, at vi opnår lignende handelsaftaler med EFTA-landene, hvoraf de fire nordiske er de vigtig- ste. Vi har i mange år i Nordisk Råd talt for ud- vikling af markedshindr: inger i Norden, men ikke kunnet komme nogen vegne, når det drejede sig om fiskerisektoren. Der er dog nu udsigt til, at vi kan opnå brugbare aftaler med de nordiske EFTA-lande. Fra færøsk side må vi beklage, at et forpligtende nordisk parlamentarisk samarbejde ikke kan re- etableres, men det nytter jo ikke at stampe imod ud- viklingen. Derfor kunne vi tænke os på en mere for- pligtende og direkte måde at kunne deltage i det til- bageværende nordiske samarbejde, og jeg tillad- er mig derfor endnu en- gang at minde om det fær- øske ønske om et direkte og fuldgyldigt medlems- skab af Nordisk Råd og vil henstille til udrederne — statsministrenes per- sonlige repræsentanter — om at medtage mulighed- en for dette i deres over- vejelser vedrørende revi- deringen af Helsingforsaf- talen. Ja, jeg vil endvidere henstille til statsminist=- ene, at det naturlige ønske om deltagelse fra de selv- styrende nationer i stats- ministrenes — og de per sonlige repræsentanters — behandling af disse spørgsmål, nu opfyldes. Det vil sige, at vi hermed beder om en formaliseret indbydelse til at deltage .i dette arbejde. . Det faktum, at Dar- mark er medlem af Det europæiske Fælllesskab Atli Dam, løgmadur: -Ógvuliga umráðandi, at Føroyar kunn Nr. 45 — 5. mars 1992 uy fáa góðar handi- Ísavtalur við EFTA-londini. Útlit eru eisini til, at vit á fiskivinnugkinum kunnu fáa brúkligar avtalur við tey Norðurlond, sum eru limir í EFTA og Færøerne ikke, har ledt til overvejelser vedrør- ende justeringer af vor selvstyrestatus indenfor Det danske Rige, og der findes folkeretskyndige, der afgjort mener at justeringer er nødvendige i den nye situation. Dette er ikke et anligg- ende for Nordisk Råd, men noget vi i givet fald kan afklare med den danske regering og det danske folketing på tradi- tionel pragmatisk og ven- skabelig vis, men jeg nævner dette eftersom en af —andstødstenene i spørgsmålet om selv- ' stændigt færøsk medlem- skab af Nordisk Råd, har været vor statsrettige stilling í Det danske Rige. Der er ogsá andre værdifulde elementer i det nordiske samarbejde, som vi gerne vil have mulighed for at værne om, og opnå- ede resultater vi gerne ser bevaret. En del spørgsmål vil vi kunne tage op overfor EF enten direkte eller igenn- em Danmarks regering, her tænker jeg specielt på muligheden for at kunne få adgang til resultater opnået indenfor det euro- pæiske samarbejde på f.eks. forskningsområdet, vedrørende uddannelser, indenfor miljø og energi etc. Men der er en del spørgsmål, som jeg gerne vil henlede opmærksom- heden på hos de nordiske lande, der nu har sat kurs ind i det europæiske sam- arbejde. Vi har haft et fælles nordisk arbejdsmarked, eller i hvert fald haft let ved at opnå arbejdstillad- else i andre nordiske lande. I fiskerisektoren er varers oprindelse et afgør- ende spørgsmål for EF, vi har haft en del vanskelig- heder i denne anledning vedrørende beskæftigelse af færøske fiskere. Fra færøsk side håber vi dog, at de øvrige nordiske lande fortsat vil formå at bibeholde et fælles nord- isk arbejdsmarked også omfattende de områder, der er medlemmer af Norden men ikke EF, så- ledes at den frie vandring af kapitalarbejdskraft og varer indenfor EF ikke sætter os udenfor i nord- isk sammenhæng. Vi føler også behov for at få bekræftet, at den nordiske pasunion fortsat kan bestå, og er meget op- taget af spørgsmålet om bevarelse af det fælles sociale sikkerhedsnet, som omfatter nordiske borgere uanset hvilket land de opholder sig i. Et af de vigtigste spørgsmål for os, der ikke har resourcer tit at drive uddannelsesinstitutioner indenfor alle områder, er adgangen til nordiske ud- dannelsesinstitutioner, skoler og læreanstalter, og adgangen til at deltage i forskning, der i dag fore- går i de nordiske lande kan bevares, selv om disse fremover bliver EF-lande i tilgift. I dag betaler vi vel 2—3 dobbelt pris for en ud- dannelsesplads i et EF- land — bortset fra Dan- mark — sammenlignet med, hvad EF-borgere be- taler. Som udviklingen tegner sig, kan Vestnordenom- rádet blive det eneste, der reelt stár udenfor EF-sam- arbejdet, og vi vil derfor have et forstærket behov for, at stetten fra Nordisk Rád til kulturelle forskn- b 3 1 —————— DE ; | |