hósdagur 5. mars 1992síða 13

Nr. 45 — 5. mars 1992 tíðindablaðið ingsmæssige og udvikl- ingsmæssige aktiviteter bibeholdes og styrkes. Vi er derfor naturligt optaget af, at de andre vitale punkter pá Nordisk Råds fremtidig« dagsorden såsom Balti kum, europæisk integra- tion, Østersøsamarbejde etc. ikke kommer til at overskygge > nødvendig- heden af fortsat styrkelse af Vestnordensamarbejd- et, og at dette bl.a. fortsat har mulighed for at trække direkte på nord- iske institutioner, der kan kanalisere resultater di- rekte til erhvervslivet i Vestnorden på områder, meget Føroyar eru einasta landid, sum hvor vi ikke har offentlige institutioner, der stand til at opfange og ab- sorbere og videreformidle til det lokale erhvervsliv. er i Det ville nok ikke være rigtigt at anlægge et for defaitistisk syn på Nord- isk Råds muligheder for tortsat at opnå store resultater igennem de små, men vedholdende skridt fremover, som har kendetegnet arbejdet i de forløbne 40 år. Vi kan der- for glæde os over, at der fortsat foreligger handl- ingsplaner for nær sagt alle områder, og at der fortsat af fuld kraft be- handles nye medlems- og sum koma at standa uttanfyri EF-samarbeiðið. Vit hava tí sera stóran tørv á Nú fleiri av Norðurlondunum helst gerast limir í EF kunnu londini í Útnorði gerast einasta økid í Norðurlondum, framhaldandi stuðuli frá Norðurlanda Ráðnum innan mentan, gransking og menning annars segði Atli Dam á Norðurlanda Ráðsfundinum í Finlandi týsdagin ministerrádsforslag til fælles gavn for alle os, der anser en nordisk livsforn og livsholdning bevar Ja, nedvend- ig at bevare og udvikle. For os, der er sá af hængige af ingsværdig. levende re- sourcer er det glædeligt, at forslaget om en fælles nordisk forskning af for- holdene i de nordlige hav- områder bl.a. med henblik på regenereringsmulig- hederne, ser ud til at møde forståelse både i Rådets udvalg og hos stats- ministrene. Ikke mindst har jeg lyst til at udtrykke tilfredshed med det fælles fodslag, Fýra landsstýrismenn, løgmadur, tveir logtingslimir og so nøkur fólk frá Løgtings- skrivstovuni og landsumsitingini eru við á Norðurlandaráðsfundinum í Finlandi. Christoffer Thomasen umboðar Logtingsskrivstovuna og Niels á Velbastað lands- umsitingina. - hevur gjørt sínamillum fiskiveiduavtalur við tey baltisku londini. Hesi lond hava sera stóran tørv á :líkum avtalum, nú hava mist næstan øll fiskirættindi og brenna inni við einum risastórum fiskiflota. Atli Dam ; *itti á Norðurlanda Ráðsfundinum upp á hini Norðurlondum at lata baltum fiskirættindi det nu ser ud til, at vi kan tilvejebringe i miljø- spørgsmål og vedrørende fiskeri og bæredygtig ud- nyttelse af regenerbare re- sourcer. For os er dette ikke mindst vigtigt i denne periode, hvor vores hidtidige magtesløshed i miljøværnsspørgsmål har blotlagt en alt for lettil- gængelig skueplads for en aggresiv og misforstået miljøaktivisme, der an- vender både fysisk og fincanciel magt. Samarbejdet med de balt- iske lande står højt på dagsordenen i + Rådet denne session. Forståeligt nok, for det haster virkelig med at få konkrete samarbejdspro- jekter færdigudarbejdet. Færøerne har ikke mange materielle resourc- er at tilbyde i denne sammenhæng, men en del teknisk expertice pá fiskeriomrádet og enkelte fiskekvoter. Til Rádets orientering kan jeg oplyse, at Færøer- ne allerede har indgået gensidige fiskeriaftaler med alle de tre baltiske lande. Det er vistnok de første og eneste inter- nationale fiskeriaftaler, disse tre lande endnu har opnået, selv om de har rejst Verden rundt for at kunne bibeholde nogle fiskerirettigheder. Disse lande har nemlig traditio nelt været fremstående fiskerinationer og nu har de som deres andel af arv- en fra det tidligere Sovjet overtaget en meget stor fiskeriflåde, som næsten ingen fiskerimuligheder har. Her er et område, hvor de fleste nordiske lande kan bidrage en smule selv om deres eget fiskerier- hverv for tiden er hårdt presset.