hósdagur 5. mars 1992síða 14
‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SO nn
Jóannes Dalsgaard, limur
í Norðurlanda Ráðnum:
Dounreay-
ætlaninar
framvegis
ein hóttan
-Tað er sera týdningarmikið, at Norður-
lond standa saman í umhvørvis- og
dálkingarspurningum, bæði tá tað snýr
seg um at minka og forða dálking av
høvunum og luftini, og tá talan er um
ætlaðu útbyggingina av Dounreay-
verkinum í Skotlandi. M.a. hetta segði
Jóannes Dalsgaard, lógtingsumboð og
limur í Norðurlanda Ráðnum, tá hann
hevði orðið á tí 40-setuni hjá Ráðnum í
Helsingfors í vikuni. Hann segði:
Hr. president.
Det rennemgående
tema i både ministerråd-
ets redegørelse såvel som
f7'diets rapport er an-
ssningen til utviklingen
i guropa og de nye krav
cn europæiske integra-
„on stiller til det nordiske
amarbejde. Dette er vel
<ke så mærkeligt al den
:d alle Nordens suværene
tater jo kommer til at
Jóannes Dalsgaard
limur í Norðurlanda
Ráðnum: -Tíðin er
komin, til at samar fáa
limaskap í Norður
landa Ráðnum
være enten medlemmer af
EF eller deltagere í EOS-
aftalen.
De to vestnordiske selv-
styrende nationer Gren-
land og Færøerne kommer
til at stá uden for báde EF
og KØS. Dette er den
virkelighed vi i Vestnord-
en kommer at leve med,
og det er derfor af stor
interesse for os, hvor
stærkt de suveræne stater
prioriterer det nordiske
samarbejde efter 1992.
For os, der ikke deltager
i integrationsprocessens
politiske felter, er det af
stor betydning, hvilken
skæbne det nordiske sam-
arbejde får efter 1992/93.
Dette bliver nævnt fordi
deltagelsen i det nordiske
samarbejde med alle dets
politiske, økonomiske og
kulturelle sider, hidtil har
havt stor betydning for
mit land og dets udvikl-
ing.
Vit har haft stor nytte
af at deltage i det nord-
iske samarbejde. De er-
faringer, vi her har fået
har været til gavn i vor
stræben efter større polit-
isk selvstændighed. Men
vi har ikke blot modtaget
og lært af det øvrige Nord-
en — vi har også ydet
noget til Norden.
Jeg vil udtrykke min
glæde over den positive
interesse, der kommer til
udtryk i Vestnordenrap-
porten, men jeg vil hen-
stille, at de tiltag og for-
slag, som rapporten anbe-
faler, ikke iværksættes,
før rapporten har fået en
politisk behandling i Is-
land, Færøerne og Grøn-
land.
Hr. president — det er
som bekendt områder som
kultur og miljø, der
prioriteres højt i de doku-
menter, vi debaterer her.
Der er grund til at se med
sympati på de områder,
der foreslås prioriteret
eksempelvis nordisk kul-
turidentitet, uddannelses-
fællesskab, grundforskn-
ing og internationaliser-
ing af nordisk kultursam-
arbejde. Men man kan nok
stille spørgsmålet, hvord-
an disse satsninger er for-
enlige med den stærke ori-
enteringen mod EF, der
præger Nordens politiske
billede for tiden — hvor
vigtige beslutninger
kommer til at flyttes fra
Nordens hovedstæder til
Bruxelles.
Det er glædeligt, at der
bebudes en forstærket
indsats på miljøområdet
og at nya initiativer og
forsalg kan ventes efter 1.
april i år. Men der er også
behov for at forstærke
indsatsen inden for ramm-
erne af handlingsplanerne
mot luftforurening og mot
forurening af havene. Det
er et akut behov for at re-
ducere de klimapåvirk-
ende udslippene og der er
grund til at stå vagt om
havmiljøet. Der er des-
uden brug for en fælles-
Nr. 45 — 5. mars 1992
nordisk politik med hen-
syn til transport af radio-
aktivt affald til opar-
bejdning ved britiske op-
arbejdningsvirksomhed-
er. Planerne om at gøre
Dounreay til et internatio-
nalt center for modtagn-
ing af store mængder
radioaktivt affald til op-
arbejdning er intet mindre
end en trussel mod de
nordatlantiske fiskersam-
funds eksistens.
Der er derfor i denne
forbindelse behov for en
fælles nordisk indsats i de
organisationer og samm-
enhænge, hvor man kan
påvirke de implicerede
parter. At industrielle
stormagter anvender
atomkraft er måske deres
egen sag, men når de for-
søger at løse de deraf op-
ståede problemer ved at
flytte dem til Europas ud-
Framhald á síðu 15
Fyri Føroyar hevur tað stóran tydning, hvørja lagnu nordurlendska samarbeiðið fer at fáa efti. 1992/93, nú fleiri
Norðurlond fara at søkja um limaskap '