hósdagur 5. mars 1992síða 14

SO nn Jóannes Dalsgaard, limur í Norðurlanda Ráðnum: Dounreay- ætlaninar framvegis ein hóttan -Tað er sera týdningarmikið, at Norður- lond standa saman í umhvørvis- og dálkingarspurningum, bæði tá tað snýr seg um at minka og forða dálking av høvunum og luftini, og tá talan er um ætlaðu útbyggingina av Dounreay- verkinum í Skotlandi. M.a. hetta segði Jóannes Dalsgaard, lógtingsumboð og limur í Norðurlanda Ráðnum, tá hann hevði orðið á tí 40-setuni hjá Ráðnum í Helsingfors í vikuni. Hann segði: Hr. president. Det rennemgående tema i både ministerråd- ets redegørelse såvel som f7'diets rapport er an- ssningen til utviklingen i guropa og de nye krav cn europæiske integra- „on stiller til det nordiske amarbejde. Dette er vel <ke så mærkeligt al den :d alle Nordens suværene tater jo kommer til at Jóannes Dalsgaard limur í Norðurlanda Ráðnum: -Tíðin er komin, til at samar fáa limaskap í Norður landa Ráðnum være enten medlemmer af EF eller deltagere í EOS- aftalen. De to vestnordiske selv- styrende nationer Gren- land og Færøerne kommer til at stá uden for báde EF og KØS. Dette er den virkelighed vi i Vestnord- en kommer at leve med, og det er derfor af stor interesse for os, hvor stærkt de suveræne stater prioriterer det nordiske samarbejde efter 1992. For os, der ikke deltager i integrationsprocessens politiske felter, er det af stor betydning, hvilken skæbne det nordiske sam- arbejde får efter 1992/93. Dette bliver nævnt fordi deltagelsen i det nordiske samarbejde med alle dets politiske, økonomiske og kulturelle sider, hidtil har havt stor betydning for mit land og dets udvikl- ing. Vit har haft stor nytte af at deltage i det nord- iske samarbejde. De er- faringer, vi her har fået har været til gavn i vor stræben efter større polit- isk selvstændighed. Men vi har ikke blot modtaget og lært af det øvrige Nord- en — vi har også ydet noget til Norden. Jeg vil udtrykke min glæde over den positive interesse, der kommer til udtryk i Vestnordenrap- porten, men jeg vil hen- stille, at de tiltag og for- slag, som rapporten anbe- faler, ikke iværksættes, før rapporten har fået en politisk behandling i Is- land, Færøerne og Grøn- land. Hr. president — det er som bekendt områder som kultur og miljø, der prioriteres højt i de doku- menter, vi debaterer her. Der er grund til at se med sympati på de områder, der foreslås prioriteret eksempelvis nordisk kul- turidentitet, uddannelses- fællesskab, grundforskn- ing og internationaliser- ing af nordisk kultursam- arbejde. Men man kan nok stille spørgsmålet, hvord- an disse satsninger er for- enlige med den stærke ori- enteringen mod EF, der præger Nordens politiske billede for tiden — hvor vigtige beslutninger kommer til at flyttes fra Nordens hovedstæder til Bruxelles. Det er glædeligt, at der bebudes en forstærket indsats på miljøområdet og at nya initiativer og forsalg kan ventes efter 1. april i år. Men der er også behov for at forstærke indsatsen inden for ramm- erne af handlingsplanerne mot luftforurening og mot forurening af havene. Det er et akut behov for at re- ducere de klimapåvirk- ende udslippene og der er grund til at stå vagt om havmiljøet. Der er des- uden brug for en fælles- Nr. 45 — 5. mars 1992 nordisk politik med hen- syn til transport af radio- aktivt affald til opar- bejdning ved britiske op- arbejdningsvirksomhed- er. Planerne om at gøre Dounreay til et internatio- nalt center for modtagn- ing af store mængder radioaktivt affald til op- arbejdning er intet mindre end en trussel mod de nordatlantiske fiskersam- funds eksistens. Der er derfor i denne forbindelse behov for en fælles nordisk indsats i de organisationer og samm- enhænge, hvor man kan påvirke de implicerede parter. At industrielle stormagter anvender atomkraft er måske deres egen sag, men når de for- søger at løse de deraf op- ståede problemer ved at flytte dem til Europas ud- Framhald á síðu 15 Fyri Føroyar hevur tað stóran tydning, hvørja lagnu nordurlendska samarbeiðið fer at fáa efti. 1992/93, nú fleiri Norðurlond fara at søkja um limaskap '