leygardagur 7. mars 1992síða 9

Á 1 Nr. 47 — 7. mars 1992 I ——— ———n 02 DD Ut- & Sjónvarp EYKALUTIR TIL VIDEO 8 Er onkur, sum hevur eitt Video 8 camera, ið ikki verður brúkt ella er í ólagi, so ynskjast eykalutir til keyps. Tal- an er um eitt Sony Video 8 camera, typa CCD-VBE. Tlf. 11820, lok. 16, ella 11873. VIDEOBAND- UPPTAKARI Vegna flyting verdur ein videobandupptak- ari seldur biliga. Tlf. 18801. BILSTEREO Ein Pioneer KE 1020 bandspælari vid radio til sølu fyri 1.200 kr. Tlf. 21653 eftir kl. 18. SJONVARP TIL SØLU Gott, bíligt sjónvarp til sølu. Hevur rullistativ undir. Samlað fyri 2.800 kr. Tlf. 198 48. Ymiskt LOPPU- MARKNAÐUR Vit savna saman til loppumarknað. Hava tygum nakað, vit kunnu brúka, so ringið tlf. 44879, 13221 ella 17795. Vit avheinta. 3.L á Læraraskúlan- um. PLAYMOBIL Playmobil bíliga til solu. TIf. 15072. GLOYMDUR SOVIPOSI Tann, sum gloymdi ein bláan soviposa, merktur »Annika«, á summarlegu á Gilja- nesi i 1991, ring 32315. | KAMIN-ELEMENT 5,10 m — hóskandi til hús í 1. hædd — v/ reinsilúku og fýrholi, til sølu fyri kr. 1.500. Tif. 101653. TIL SØLU Ein bilig hurð og tvey vindeygu, standard stødd, til sølu. Tlf. 61 783, hittist mill- um kl. 12—13. GRINDABÁTA FUNDUR verður í gamla skúla í Vági, í »Johannu« hølunum, vidv. »grindar6dri« á jóan- søku í Vági. Fundurin verður í dag, 7. mars, kl. 19.00. »Johanna« TG 326. BORÐTENNISBORÐ t! sølu Herr President. »Langt ude i det kvik- selvlysehde verdenshav ligger et ensomt lille bly- farvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulv- et i en balsal. Men set under forsterrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med smá mennesk- era. Sádan indleder vores be- remte forfatter William Heinesen sin roman >De fortabte spillemænd«. Men dette lille sands- korn er i dag på grund af udviklingen i nordisk og europæisk henseende et i den grad frustereret sandskorn, der har lidt svært ved at finde sin rette plads i sandbunken. Som vi alle ved, er det iso- lerede sandskorn ikke meget bevendt uden den store sammenhæng. Det at kunne være med i et nordisk samarbejde, omend ikke på ligefod med andre, har betydet enormt meget og det specielt for et lille sårbart samfund som vores. Det har givet os en følelse af at have været med, hvor vores egne og andre nord- iske interesser er blevet varetaget med særdeles positive intentioner. Foranlediget af »kon- ventionsgruppens« —ud- kast til ny nordisk kon- vention om social sikring til afløsning af den gæld- ende nordiske konvention af 5. marts 1981 om social tryghed, skal jeg tillade mig at fremføre nogle synspunkter på vegne af Færøernes Landsstyre. Gældende konvention har på det sociale og sund- hedsmæssige område været et udtryk for den nordiske vilje til rets- enhed mellem vore lande. Denne retsenhed har været meget praktisk for hjemmestyret pá báde det administrative og polit- iske plan, og konvention- en er i det daglige et meg- et anvendeligt instrument i både social- og sundheds- forvaltningen til gavn for både færøske borgere og borgere i vore nordiske broderlande. Af disse grunde lægger vi fra færøsk side stor vægt på, at de foreslåede ændringer ikke forringer dette for vores administration så nyttige instrument. Derfor vil jeg også udtrykke et håb om, at vedtagelsen af udkast- et ikke vil medføre en forringelse af vilkårene for den nordiske retsen- hed, og at færøske borgere ikke vil få færre rettig- heder i forhold til de andre nordiske lande. Ifølge overenskomsten om fælles nordisk arbejds- marked kan borgere i et nordisk land arbejde i hvert af de andre nordiske lande uden arbejdstil- ladelse. Overenskomsten omfatter også samarbejde på arbejdsformidlingsom- rådet. De tolv EF medlems- lande er i gang med at ud- arbejde ensartede regler om arbejdstilladelse til personer fra tredjelande. Síða 9 Jéannes Eidesgaard, landsstyrismadur å Nordurlanda Rådsfundi: Varåveitid felags norðurlendska arbeidsmarknadin Møguleiki er fyri, at stórir partar av norðurlendska arbeids- marknaðinum fer at vera við í eini EØS-avtalu. Henda avtala fer ikki at fevna um Føroyar og Grønland. Urslitid av hesum kann blíva, at fóroyingar og grónlendingar ikki fáa arbeiði í Íslandi, Noregi, Svøriki ella Finlandi uttan serligar reglur, sum EF er í ferð við at gera segði Jóannes Eidesgaard, lands- stýrismaður í rødu síni á Norðurlanda Ráðsfundinum í Fin- landi í vikuni. Hann heitti á stjórninar í Norðurlondum í sambandi við samráðingarnar við EF at tryggja, at lond sum Føroyar og Grónland framhaldandi verða umfatað av felags norður- lendska arbeiðsmarknaðinum. Hann segði: Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður: -Konventiónin um sosiala trygd eigur framhaldandi at fevna um øll Nordurlond Disse såkaldte harmoni- seringsregler indskrænker muligvis det nordiske samarbejde på arbejds- markedsomrádet drast- isk. Hvis EF uden und- tagelse vil kræve, at borg- ere fra tredjelande skal have arbejdstilladelse, vil dette bla. medfere at nordmænd, finner, svenskere, islændinge, álændinge, grenlændere og færinger ikke kan ar- bejde í Danmark uden særlig arbejdstilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette kan i værste fald medføre, at overens- komsten om fælles nord- isk arbejdsmarked vil bryde sammen. Yderligere kan det bemærkes, at disse regler kan komme at volde problemer for de ca. 23.000 nordboere, som i dag arbejder i Danmark. Efter min opfattelse er der kun to måder at løse problemet mellem EF reglerne på den ene side og overenskomsten om fælles nordisk arbejds- marked på den anden side. Den ene måde er, at Dan- mark får dispensation fra EF reglerne vedrørende arbejdstilladelse med hen- syn til nordiske stats- borgere. Den anden er EØS. Det kan forventes, at store dele af det nord- iske arbejdsmarked vil være med i EØS aftalen. Denne aftale vil ikke om- fatte Færøerne og Grøn- land. Resultatet kan der- for blive, at færinger og grønlændere ikke kan tage arbejde i Island, Norge, Sverige eller Fin- land, uden ai færinger og grønlændere i hvert enkelt tilfælde får en særlig arbejdstilladelse efter de betingelser, som EF land- ene i øjebikket er ved at udarbejde. Jeg vil derfor appellere til samtlige nordiske regeringer om at man i forbindelse med forhandl- ingerne med EF sikrer sig, at samtlige bestemmelser i overenskomsten om fæll- es nordisk arbejdsmarked bevares i fuldt omfang, også for de stater og om- råder, som ikke bliver del af EF. Tak. Barnafilmurin Tann hvíti kópurin Eftir at hava víst Pippi Smoggulegg seks ferð- ir (neyðugt var við fimm eykasýningum), fer Norðurlandahúsið nú at vísa tann næsta barnafilmin, sum eitur >Tann hvíti kópurin=. Hesin filmurin sigur frá seguni um kópin Kotic, sum er feddur og uppvaksin við strendurnar í Nova- stoshnah í Barentshav- inum. Ein dagin koma menniskjuni at veiða loðskinnsdjór, og so er friðurin úti. Kotic rým- ir fyri at finna eitt stað, har menniskjuni ikki - Sinnisbati kveld kl. 19—22. A Fritidarhølid í Krossgetu 15 er opið miku- sleppa til, so kópafa- miljan kann liva í friði. Leiðin liggur um øll høv, og nógvir trupul- leikar mugu loysast. Filmurin er í litum, og varar í 56 min. Hann verður sýndur leygardagin 7. mars kl. 14.00 og kl. 16.00 í Dansistovuni. Atgongumerkini eru 6 keypis, og verða hverki biløgd ella latin fremm- andum, so tey, ið ætla at síggja filmin, meta í Norðurlandahúsinum eina løtu áðrenn filmur- in byrjar.