týsdagur 16. juni 1992síða 2
‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
4
Ábyrgdarbísðstjóri: Jan Møller Blaðfólk: Randi Jacobuen - Tórfinn Smith
Fyritaksstjóri: Krisjan Dahl
Ljósmyndari: Kalmar Lindenskov
Hilmar Jar Hansen -
Jústinus Eidesgaard
Útgevari: PI Sosíslurin
Uppseting: Pí Sosialurin
Prent: Pit Pressan 1981 Telefon:
Argjum 110 Tórshæren
1182 Telafax: 1472
nn)
Góðir
ambassadørar
TÅ føroyska fótbóltslandslið-
ið tók allan fótbóltsheimin á
bóli við at vinna á Eysturríki
gav hetta endurljóð í øllum
herðashornum. Okkara góðu
fótbóltsspælarar vóru mett-
ir at vera nakrir sera góðir
ambassadørar fyri land okk-
ara.
MEN tað eru so sanniliga eis-
ini onnur fólk, sum eru góðir
ambassadørar fyri land okk-
ara. Teir fimm føroysku telv-
ararnir, sum í hesum døgum
eru við á altjóða olympiaduni
á Filipsoyggjunum, hava so
sanniliga eisini verið góðir
umboðsmenn fyri land okk-
ara. Ongantíð áður hevur eitt
føroyskt talvlandslið staðið
seg so væl sum hesa ferðina.
Tað eydnaðist nú um dagar-
nar føroyska talvmeistara-
num, Heina Olsen úr Klaksvík
at vinna å danska talvmeist-
aranum, og må hetta sigast
atvera eitt satt bragd. Føroy-
ska liðið megnadi at spæla
javnt móti danska liðnum,
sum verður mett at vera mill-
um heimsins sterkastu talv-
tjóðir.
VIT ynskja okkara frægu telv-
arum hjartaliga tillukku við
úrslitinum higartil í kapping-
ini og vóna, at teir komandi
dagarnar fara at vísa á enn
fleiri góð úrslit. Við hesum úr-
slitum eru tit við til at geva
landi og fólki okkara virðing.
Hóast fáment so megna vit at
vera millum teir stóru. Okk-
um tørvar so sanniliga at fáa
aftur nakað av sjálvsáliti, og
hetta eru telvararnir við til at
birta uppundir við sínum
góðu úrslitum. Haldið áfram
og standið eins stinnir og tit
longu hava gjørt. Víst eru tit
nakrir góðir ambassadørar
fyri land okkara.
Bústsður: Argjavegi 28 Postsdrassa. Postsmogu Få
Ábent brev til DET RÁDGIVENDE
UDVALG VEDRØRENDE FÆRØERNE
Man siger, her på Færø-
erne, at ethvert nyt
landsstyre hviler på
skuldrene af det foregå-
ende.
Man siger også her på
Færøerne at: »Gløgt er
gestsins eyga«!
I henhold til ovenstående
går man ikke hen og tager
noget så grueligt fejl, hvis
man går og forestiller sig,
at det arbejde Det Råd-
givende Udvalg Vedrøren-
de Færøerne hidtil har
lagt for dagen, med hen-
syn til rådgivning, anbe-
falinger o.s.v., skulle gå
hen og ændre sig dras-
tiskt alene af den grund,
at den, af alle færinger —
af navn — kendte Skak-
Nielsen, nu bliver afløst af
en ny formand:
En ny skipper på den
samme gamle skude,
sandsynligvis bemandet
med de samme gamle be-
sætningsmedlemmer!
Og dog, så er dette
vores allesammens
eneste håb!
Dette netop at sammen-
ligne den danske reger-
ings rådgivende udvalg,
med en gammel skude, der
nu bliver entret af en ny
skipper, netop heri ligger
måske vores eneste mulig-
bed for at afværge og
fæmsdegå de katastrofale
konsekvenser der nu er
gået hen og er blevet vor-
es hulkindede, håndgribe-
lige virkelighed:
Under en brændende
sol?? ligger nu resterne af
det ø-rige, der engang var!
Tilstandene her på Fæ-
røerne er nu igen gået hen
og blevet normale.
Jo, det er rigtigt: NOR-
MALE.
Ved Færøerne er der nu
igen, ingen fisk, og sådan
har det stort set altid vær-
et — næsten da —.
Det skønne land, den
nye skipper kan beskue
fra sin udkigspost på bro-
en — det er landet der var!
Det Færøerne Erik Bon-
nerup er kommet for at
tage i øjensyn og rappor-
tere tilbage om, i sin rap-
port til den danske reger-
ing, er nemlig resterne:
Et U-land
Resterne af et U-land, nu
måske dømt til at dø.
Resterne af et øsamfund
der alle dage, næsten da,
på godt og ondt har til-
hørt: Danmark — først di-
verse danske enevælds-
konger, der strengt og
principielt, ved hjælp af
den kongelige monopol-
handel, holdt øerne i total
isolation.
Indtil 1856 — et lukket
land, der kun måtte »be-
søges« af statens skibe, og
hvor der ligger i sagens
natur, at frihandel var for-
budt! Og hvat angår
handelen så har vi stort
set stadigvæk monopol,
omend ikke et kongeligt
sådant — og i øjeblikket
har vi en retsag kørende
vedrørende egenkapital.
Sandheden er nok den, at
al kapital — både skatte-
penge og det der var til-
bage efter skat — det er
systematisk blevet dræn-
et ud af land og folk, som
en konsekvens af handels-
monopolets presatte und-
erpriser på fisk: antage-
ligt i henhold til Fiskasøl-
ans multinationale kund-
er!
Uændret status
Situationen på Færøerne i
dag er stort set ikke ret
meget anderledes, end den
har været i de sidste 100
år, eller man kan også
sige, at situationen ikke er
anderledes end den var for
hundrede år siden. DEN-
GANG VAR DER ING-
EN FISK OG DET ER
DER HELLER IKKE
Egentlig har der i nyere
historisk tid aldrig været
nogen fisk for færinger i
færøske farvande.
De historiske fakta,
sådan som disse blev for-
talt mig af forhenværende
medlem af lagtinget og
ridder af Dannebrog, salig
Hans Iversen fra Kvivig,
er nemlig følgende:
Hann sagde, citat: »Jeg
kan erindre tre perioder
med megen (nok) fisk ved
Færøerne.
1. Det var under den
store kulstrejke i Storbri-
tannien lige efter århund-
redeskiftet: Dengang var
der ingen trawlere.
2. Det var under den 1.
verdenskrig: Dengang var
der ingen trawlere.
3. Det var under den 2.
verdenskrig: Dengang var
der ingen trawlere.« citat
slut.
Der er sáledes et sæt hi
storiske kendsgerninger
at kun nár de store koloni-
magter har været i en kon-
fliktsituation, som her,
enten i krig med hinand-
en, eller i den første peri-
ode, på gr.a. tilsyneladen-
de tilbagevendende
kampe imellem parterne i
det klasseopdelte Storbri-
tannien, så har der været
megen (nok) fisk ved Fæ-
røerne.
At vi nu igen har fået
normale tilstande med
hensyn til fisk i de færø-
ske farvande, skyldes i høj
grad Skak-udvalgets kort-
sigtede Keynsianske
Framhald a sidu 23
angin, id aldri tømist.
Tað syrgir STATOIL fyri!
Tu vaknar ikki vid kaldan dreym,
um tú hevur automatiska áfyllingar-
skipan frá Statoil. Og so er tað
Ókeypis at vera við.
Lat okkum eisini minna á Hitakonto
og Oljufyrtænastuna.
Betri fært tu ikki!