mikudagur 23. september 1992síða 7

Nr. 180 — 23. september 1992 Ude s0sialurin Sida 7 500 mill. kr. i 1992. Forrin- gelsen af handelsbalancen kan bevirke, at der ikke bli- ver overskud på betalings- balancen, og at udlandsgæl- den således ikke reduceres i 1992. Der har i perioden 1989- 1991 været årlige under- skud på over en halv milli- ard kroner på landskassens regnskab. Både indtægter og udgifter har været fal- dende. For 1992 budgette- redes oprindeligt med et un- derskud på 92 mill. kr. I for- året 1992 kunne man imid- lertid forudse, at underskud- det ville blive på ca. 480 mill. kr., hvis der ikke blev grebet ind. I maj 1992 ved- tog Lagtinget på denne bag- grund forhøjelser af en ræk- ke skatter og afgifter og en lang række besparelser for- delt på alle finanslovens hovedkonti. Indgrebene var ikke tilstrækkelige til, at det oprindeligt budgetterede underskud på 92 mill. kr. kunne fastholdes, men man forventede, at underskuddet kunne begrænses til ca. 240 mill. kr. Skatteindtægteme har imidlertid været endnu la- vere í perioden juni - august, end man regnede med í maj máned, og udgifterne bliver formentligt hgjere end bud- getteret. Udvalget skønner derfor, at landskassens un- derskud i 1992 vil blive på ca. 400 mill. kr. Landsstyret har netop fremlagt forslag til finans- lov for 1993. Det er endnu ikke behandlet i Lagtinget. Ifølge forslaget vil der i 1993 blive et underskud på finansloven på 149 mill. kr. - svarende til det forventede tab i forbindelse med ind- frielse af garantier. De hid- tidige inførselsafgifter vil fra 1. januar 1993 blive er- stattet af moms. Moms-pro- centen er fastsat til 20. Dette vil ifølge Landsstyrets be- regninger forøge afgiftspr- rovenueti 1993 med ca. 150 mill. kr. Til gengæld forven- tes et yderligere fald i ind- komstskatterne. Udgifterne budgetteres en smule lavere i 1993 end i 1992. Det må således konstate- res, at Landsstyret heller ikke i 1993 sigter mod ba- lance på landskassens regn- skab. Usikkerheden om- kring de foreliggende ind- tægts- og udgiftsskøn kan betyde, at underskuddet bli- ver væsentligt større end budgetteret. De store budgetunder- skud i de senere år er finan- sieret ved lån i udlandet, og der er for en stor del tale om lån, som skal afdrages i pe- rioden 1993 - 1996. På basis af afdragsbetingelserne for de hidtil optagne udlandslån og den del af gælden til de færøske banker, som er refi- nansieret i Nationalbanken, kan behovet for genfinan- sieringslån opgøres til ca. 300 mill. kr. i 1993, ca. 500 mill. kr. i 1994, 700 - 800 mill. kr. i 1995 og 500 - 600 mill. i 1996. Det vil antagelig blive vanskeligt at opnbå disse lån på rimelige betingelser, hvis der samtidig skal lånes til dækning af løbende land- skasseunderskud. Deter naturligvis ikke no- gen let opgave at skabe lige- vægt på budgettet under en økonomisk krise med et sta- digt faldende skattegrund- lag. Efter udvalgets opfat- telse er der dog stadig spare- muligheder - bl.a. på inves- teringsudgifterne - og skat- te- og afgiftstrykket er stad- Rådgevandi Nevndin vitjar å Føroya Fiskasølu. Mynd jan ig lavere på Færøerne end i Danmark. De færøske kommuner har også en stigende gæld. I perioden 1987 til 1991 er kommunernes nettogæld vokset fra knap 1 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr. Det svarer i gennemsnit til 2,7 års skat- teindtægt. Kommunernes finansielle stilling er vidt forskellig. Enkelte kommu- ner er gældfrie, medens an- dre er så gældstyngede, at renteudgifterne lægger be- slag på op mod halvdelen af skatteindtægterne. De fleste kommuner vil formentlig ved sparsomme- lighed og/eller højere skat- ter kunne klare renter og af- drag på lånene og dermed efterhånden få gælden ned- bragt. Kommunale skatte- forhøjelser kan medføre la- vere indtægter til landskas- sen på grund af skatteloftet. Nogle kommuner må andta- ges at blive afhængige af bi- stand fra Landsstyret, hvis de skal undgå stadigt øget gæld. De dystre perspektiver for den færøske økonomi skyl- des først og fremmest de dårlige udsigter for fiske- riet, der er af afgørende be- tydning for hele samfundet. De færøske skibes fang- ster har været faldende i de senere år, og der er samtidig sket en forskydning fra fis- keri af torsk og kuller til fis- keri af mindre værdifulde arter. I første halvår af 1992 er fiskeriet gået yderligere tilbage. Det gælder ikke mindst fangsterne af torsk, kuller og sej i de færøske farvande, der er reduceret med over 1/3 i forhold til samme periode i 1991. En kraftig reduktion af fiskeriet i en årrække vil ha- ve mange negative sam- fundsmæssige virkninger. På baggrund af såvel færøs- ke som internationale fiske- ribiologers advarsler mod at udpine bestandene yderli- gere kan det imidlertid være nødvendigt for at sikre fis- keriet og dermed Færgernes indtægter pá længere sigt. Den mest rationelle máde at reducere fiskeriindsatsen pá er at formindske antallet af fartøjer. En mindre og mere effektiv fiskerflåde er den eneste mulighed for at formindske omkostninger- ne i fiskeriet i takt med de forringede fangstmulighe- der. Selv ved uændrede fangstmuligheder ville der i øvrigt være behov for at re- ducere fiskerflåden, idet ka- paciteten gennem årene - bl.a. som følge af omfatten- de subsidier - er blevet forø- get mere, end der var basis for i fiskebestandene. I 1990/91 blev anvendt ca. 140 mill. kr. på en kon- demneringsordning for fis- kefartøjer. Den var medvir- kende til, at den samlede tonnage i fiskerflåden redu- ceredes med knap 10% i lø- bet af de to år. Fangstkapa- citeten blev imidlertid næp- pe mindre i perioden, da ef- fektiviteten steg i den til- bageværende flåde. Udvalget har udligere an- befalet, at der blev fastsat totalkvoter for de vigtigste fiskearter, og at disse blev fordelt på de enkelte fiskes- kibe og gjort frit omsætteli- ge. Hensigten hermed er dels at skåne fiskebestande- ne, dels at tilskynde til strukturændringer, således at kvoterne samles på de bedst egnede fartøjer, og de øvrige tages ud af fiskeriet. Der har kun været be- grænset tilslutning ul en så- dan ordning på Færøerne. Det skal erkendes, at ord- ningen heller ikke er uden ulemper, og med de vold- somt reducerede fiskemu- ligheder er tiden måske for- passet for en sådan ordning. Landsstyrets nuværende politik, hvor man søger at beskytte bestandene ved fredning af områder, regler om maskevidder, tvungne liggedage for fiskerflåden m.v., har imidlertid ikke til- strækkelig effekt. Fisker- flåden må reduceres, og hvis man ikke styrer denne proces, risikerer man, at selv de bedst egnede fartø- jer bliver urentable og sæl- ges ud af landet. Filetfabrikkerne søger at opretholde beskæftigelsen ved øget import af fisk og omlægning af produktio- nen til flere konsumklare varer. Dette kan dog ikke kompensere for de reduce- rede råvaretilførsler fra de færøske skibe. Kapaciete- ten på de færøske filetfa- brikker er således langt større end nødvendigt for behandlingen af de tilførs- ler, der kan forventes frem- over - også med en øget im- port af fisk, der må forven- tes at blive af begrænset størrelse. Der er derfor behov for en strukturtilpasning, hvor de mindst rationelle af de ca. 20 virksomheder nedlæg- ges eller specialiserer sig i fremsulling af bestemte produkter. Havbrugserhvervet har været i kraftig vækst. Ek- sportværdien af laks og ør- red fra havbrugene svarede i 1991 til ca. 20% af den fæ- røske fiskeeksport. På bag- grund af de forbedrede pri- ser í de seneste måneder vil eksportværdien formentlig stige yderligere i 1992. Man kan imidlertid allerede nu forudse, at lakseproduktio- nen vil falde kraftigt i 1994, idet der kun er udsat ca. halvt så meget smolt i år som sidste år. Sygdomsproblemerne og forureningen ved havbru- gene er så alvorlige, at man vurderer, at de indre færøs- ke farvande på længere sigt kun kan bære en årlig pro- duktion på 10 - 12.000 tons laks, hvilket er omkring 2/3 af produktionen i 1991 og den forventede produktion i 1992 og 1993. Havbrugserhvervet vil fortsat være af væsentlig betydning for den færøske økonomi, især efter den igangværende reorganise- ring og sanering af de nu- værende brug og eventuelt bedre priser. Af de ovenfor nævnte grunde kan bidraget tilsamfundsgkonomien imidlertid ikke forventes at stige. Den ovenfor beskrevne økonmiske situation på Fæ- røerne giver sig udtryk i en række akutte problemer i form af et stort antal kon- kurser og betalingsstands- ninger i alle erhvervsgrene, en hastigt voksende ar- bejdsløshed, en offentlig sektor med store gælds- og likviditetsprøblemer og en finansiel sektor, der er un- der hårt pres som følge af faldende realværdier og mange tabsgivende enga- gementer. Vilkårene for den færøs- ke økonomi er ændret så fundamentalt, at tilpas- ningsprocessen vil blive yderst vanskelig og resulte- re í et kraftigt fald i leves- tandarden på Færøerne. Mulighederne for olieud- vinding vil måske kunne forbedre de økonomiske vilkår på længere sigt, men er uden betydning for løs- ningen af de nuværende økonomiske problemer. Snið 3 - prísur frå kr. 750.000 - er bert eitt av fleiri Ringid ella skrivid og fåi nærri upplysingar VD-HUS v/ Valbjørn Dalsgard timburmeistara Bakkagøta 5 - 160 Argir Tlf. 19279 - 89279 Vinyl- og gummi HANDSKAR til alt arbeidi VN Inn- > fluttir bein- leidis ur Japan ADC Heilsølan Låarvegi 14 . Torshavn Tlf. 15828 . Fax. 15893