mikudagur 23. september 1992síða 6

% Síða 6 tíðindablaðið Ráðgevandi Neyndin: Krennan fer at raka hart - hon verður drúgy! Umstødurnar hjá føroyska búskapinum eru so grundleggjandi broyttar, at tillagingartíðin fer at verða ógvuliga torfór og hava við sær, at liviføturin í Føroyum verður munandi skerd - ur sigur Ráðgevandi Nevndin hjá danska forsætisráðharran- um í síni árligu frágreiðing, sum verður latin Poul Schluter og føroyskum myndugleikum i dag. Nevndin roknar við, at búskaparkreppan fer at versna og hon verður eisini drúgv. Nevndin heldur ikki, at vit skulu gera okkum ov nógvar vónir um, at møgulig oljuvinna fer at bóta um stóðuna nú. Hon fer møguliga at fáa tydning uppá longri sikt, men fær ongan tydning fyri at kunn loysa núver- andi búskaparligu trupulleikarnar. Nevndin kemur ikki við ymsum ráðum. Hon heldur, at móguleikar eru at spara meira eitt nú í ílógunum. Tað er eis- ini avgerandi neyðugt at minka enn meira um fiskiflotan og helst at stongja nókur av teimum mest órationellu fiskavirkj- unum | Ráðsevandi N lin hjá lanska ilaráðn- í ØT i ” rn 1 9 ro > 1i im I k t ej! % Føroy tjan I i ggja | Nú % I 3 A K T y ir > ru: t 1 la kreppan hevur rakt oll øki í samfelagnum við sær, at nó og havt 4 fólk eru flutt av landinum. Krepp- an stavar frá hákonjunkt- urinum í 80-unum, tá før- oyingar gjørdu nógv fleiri iløgur og øktu nytsluna meira, enn landsins egnu ressursir loyva. Mugu minka skuldina i sambandi vid stéru uttanlandaskuldina sigur nevndin, at neydugt er at minka hesa skuld, ti rokn- ast má við, at møguleik- arnir at fáa nýggj lán í út- 1 n Á 14 "+ - x landinum eru sera avmark Tejt th ra á t #4 ig I n I il kini hjá K i! H Í ár V IKKI MO unagóð k n " VE! 1 nairsk på 1 A HTCTO rt K > > Non t fx Ogal KOI Í x :1 x 1dSS ikl oa 1aNKISKASSÅ K K Í » Nevndi 1 at 35d INTØKU ) x P TCIOSTUT Ð al x k ro ur I tørr: en l is vå i 1 vi i i ne verður torført at ganga honum á møu, um landið um somu tíð skal læna fyri at dekka undirskotið hjá landskassanum Nevndin vísir á, at døpru útlitini hjá føroyska búskapinum stava serliga frá tí minkandi veiðuni og mælir ul at minka um fiskiflotan og at fremja strukturbroytingar í vinn- uni eitt nú við at niður- leggja fleiri av teimum minst rationellu flaka- virkjunum ella at lata tey leggja um ul framleidlsu av ávísum vørum Alivinnan fer framhald- andiing fyri búskapin, men hesin týdningur fer ikki at vaksa komandi árini eins og hann hevur gjørt tað Vit prenta her niður- tøduna hjá heilum líkt: N nevndini í Nidurstødan Den økonomiske krise på Færøerne, der er 1991 og blevet forstærket 1 1992, må fortsat 1 og de samlede lø etalinger er gået kraftigt rami den finansielle sektor, hvor hensættelsei på GeÐI torer er steget SLÆrKL í de senere ar Som følge af indtægts- nedgangen i den private beskatnings grundlaget faldet med ca. 1/4 fra 1989 ul 1992. Dette er en hovedårsag ul under- skuddene på de offentlige finanser. Krisen har medført en be- tydelig fravandring fra Fær- øeme. Medens der ul og med 1988 var nettotilflytn- ing, var der í årene 1989- 1991 og i første halvdel af 1992 en nettofraflytning på i alt 2.047 personer Den SCKLOI er økonomiske har sin rod i højkonjunktur krise Nr. 180 — 23. september 1992 Formaðurin í Ráðgevandi Nevndini, Erik Bonnerup, tå hann í juni vitjaði í Føroyum. Hann metir búskaparligu stoðuna í ú MM i MM VAG Jún n 1 1980 -erne. hvor inves- i blev ud ad VÍ r, hvad I r t fUCT { hlex i) {9 store investeringer 1 FISKE } politik op- muntrede herul ved subsi- 1 ØKONOMISKE dier ul fiskeriet, støttelån ti! fartøjer, landskassegaran tier m.v. De voksende skat- teindtægter blev brugt til omfattende investeringer i veje, tunneler, havne og an- dre kostbare forbedringer af det offentlige servicenive- au. I 1989 strammede Lagtin get den økonomiske politik for at reducere underskud- det på betalingsbalancen, som í 1988 var nået op på | kr. Stramningen unstigt skab- der var opby belastend overtor omverdenen r- Færøernes nett llands- 1991 opgjort til 8.1 kr., hvilket svarer til 173.000 kr. pr. indbygger. Heraf tegnede den offentli- ge sektor sig for godt 40%. Den offentlige andel af gæl- den har været kraftigt sti- gende i de seneste år. Den private sektor har i forbin- delse med den økonomiske nedgang afdraget på sin ud- landsgæld, medens land- skassen har måttet optage store udlandslån ul finan siering af sit underskud. I 1991 forøgedes den of- fentlige gæld ul udlandet med 420 mill. kr., medens Føroyum at vera sera álvarsliga. den private gæld formind 745 mill. kr. t første år, hvor me SKCACS den samlede gæld ul udlan- det faldt. Det er nødvendigt at gælden fortsat reduceres da det må forventes, at Fæ røernes muligheder for op tagelse af nye udlandslån bliver mere begrænsede, og at lånene bliver dyrere. Der har i første halvdel af 1992 været en forringelse af handelsbalancen ckskl. ski- be på 215 mill. kr. i forhold til samme periode i 1991. Det skyldes hovedsageligt mindre fangster af torsk, kuller og sej i de færøske farvande og dermed mindre fiskeeksport. På baggrund heraf må det forventes, at overskuddet på handelsba- lancen reduceres fra 873 mill. kr. i 1991 ul omkring 2)