leygardagur 24. oktober 1992síða 15

| Nr. 203 —24. oktober 1992 Framhald av síðu 13 somheder ikke har nogen føling med hvat der sker på markedet. De færøske filetfabrikker er derfor hverken i besiddelse af de gode ideer, kvalifikationer eller den dynamik der kræves aaf de moderne virksomheder for at de kan være på forkant med udviklingen. I sin dokumentation fra 1991 om lineskibet Fugl- túgvan og besætningens problemer med at sælge deres fangster til den høj- este pris udstiller John Smith en række af Fiska- sølans og det færøske fiskerierhvervs største problemer. Filmen var op- rindeligt lagt til rette med det formål at rejse penge til et nyt og topmoderne lineskib, og derfor start- ede filmen med en grundig gennemgang af Fugltúgv- ans avancerede teknologi samt mandskabets måde at fange og behandle fisk- en på, således at fangster- ne kunne sælges som 1. klasses kvalitetsfisk. Undervejs var der også et interview med skipperen der fortalte at fartøjet på forsøgsbasis havde landet deres seneste fangst i Sc- rabster med det fornemme resultat, at man havde op- nået en gennemsnitspris på 13,92 kr./kg. for hele lasten, og fiskekøberen havde været så begejstret for kvaliteten, at han på dette togt havde tilbudt skipperen en mindstepris på ca. 15 kr./kg. for en til- svarende last. Når lasten var fuld ville skipperen derfor lægge kursen mod Scrabster igen. Men pludselig skete der noget i filmen som ifølge John Smith ikke var til- sigtet på forhånd, og som fik filmen til at skifte karakter. Fra at være en glad og stolt reklamefilm skiftede tonen pludselig til en bitter dokumentar- isk skildring om Fiskasøl- ans magt og fiskeriets problemer på Færøerne. Skipperen blev nemlig kaldt over radioen med en ordre fra fartøjets ejer (fi- letfabrikken P/F Nordis i Eide) om at lasten skulle landes på Nordis. Fugl- túgvan måtte derfor vende om og sejle hjem til Eide med fangsten hvor besætningen kun opnáede en gennemsnitspris pá 7,26 kr./kg. og heraf var ca. 5 kr. subsidier fra den slunkne landskasse! Hvorfor det gik sá galt blev aldrig klarlagt. En forklaring kan være at Fiskaselan havde solgt en bestemt kvantum fiske- blok for Nordís som Norð- ís ikke var istand til at le- vere fordi de ikke havde ráfisk nok, og derfor sá man sig nedsaget til at kalde Fugltúgvan hjem for at skære den fine kvalitetsfisk op til blok. En anden forklaring kan være, at folk hjemme i bygden trængte til arbej- de, og derfor kaldte den bygdeejede fabrik sit line- fartøj hjem... Hvorvidt Sjålvandi er beint at leggja saman Í grein í blødunum skrivar Roymer Lamhauge, leiðari á Girostovuni, at hann heldur tað einasta beina er at leggja rúsdrekkasgluna undir postverkið. Postverk- ið kundi eins væl frá í morgin rgkt hesa uppgávu, . heldur hann. Sjálvur er Roymar sum sagt leiðari av einum "undirstovni" hjá post- verkinum sum eitur Girodeildin. Eg haldi, at hann átti at hugsa eitt sindur meira um sína egnu deild, áðrenn hann fer at skava enn meira undir postverkið. Hugsa vit um Girostov- urnar - girodeildirnar - girobankarnar í londunum uttan um okkum, so eru hesir girostovnar makt- miklir pengastovnar. Hesir eru vornir stórir og sterkir tí teir hava fylgt við tíðini og laga seg eftir broyttum umstødum. Hjå okkum er øvugt. Fåur man vita um, at okkara girodeild yvirhøvur er ul. Undir øllum um- stóðum er hon bert ein vidfåningur, sum als einki hevur at tida. Men vit eru púra samdir, Roymer Lamhauge. Sjálv- andi eiga vit at leggja teir stovnar saman, sum eru egnaðir til tess. Og tí er einasta rætta, at leggja bæði posthúsið og giro- deildina undir rúsdrekka- séluna. Neyvan hevði okk- ara giro-viðfáningur verið verri fyri av teirri grund. postmaður Domd til deyða Í sambandi við at Sjónvarp Føroya ætlar at vísa donsku sendingina »Dømd til deyda« , ynskja vit at gera vart við at fylgjandi tíðindaskriv var sent gjøgnum Ritzaus Bureau eftir sendingina í TV-1 mánadagin 21. september. >DR tv's program mandag aften om Jehovas Vidner blev ikke et alsidigt og oplysende portræt af dette trossamfund. Udsendelsen var formet som et direkte angreb, og í stedet for en beskrivelse af Jehovas vid- ners tro og samfund blev det helt og holdent et program om tidligere Jehovas vidner, som var kritisk eller fjendtligt ind- stillede. Programmet indeholdt man- ge unøjagtigheder og direkte forkerte oplysninger om Jeho- vas vidner. For eksempel tror Jehovas vidner ikke, at de modtager åbenbaringer fra Gud — deres eneste åbenbaring er Bibelen, Guds ord, og en- hver praksis eller trosopfattel- se hos dem er bygget på Bibe- len. Hvis man ønskede at få reel oplysning om, hvad Jehofas vidners tro bygger på, og hvor- for så mange har fundet svar på deres spørgsmål ved at tilslutte sig tildem, var der ingen hjælp at hente i denne udsendelse. De få filmklip og vignetter, der vistes fra nogle stævner, gav ingen egentlige oplysninger. Kun tre Jehovas vidner fik lov at komme til orde. Deres medvirken skete under forker- te forudsætninger, idet Dan- marks Radio under udarbej- delsen udtrykkelig havde er- klæret, at man forberedte et program, der for første gang skulle give en saglig og redelig beskrivelse af deres tro. Deres udtalelser blev beskåret og klippet til, så de passede ind i den plan, journalisten åbenbart forud havde besluttet at følge. Havde disse Jehovas vidner vidst, at man planlagde en ud- sendelse, der skulle foregå helt på nogle modstanderes præ- misser, ville de have valgt at overlade scenen helt til disse og selv holde sig udenfor. Et utiltalende træk ved det meget ensidige program var, at det i høj grad byggede på stjå- lent materiale, men dette var måske karakteristisk for det plan, hele udsendelsen befandt sig på. Vi venter stadig på en udsen delse, der ærligt og oplysende fortæller, hvorfor — mindst 16.000 alene i Danmark er til fredse og befinder sig godt som Jehovas vidner, i modsæt ning til en lille håndfuld af de- res tidligere venner, der har valgt at angribe dem«. Tidindastovan hjå Jehova vitnum "AA |—[—->%—=x…————>— ————">QQ>oeo—f/ZL[[ [ff [ —[——— det var Fiskasølan eller hensynet til arbejdsplads- erne i bygden vides ikke, men som John Smith sig- er: — Man har jo lov at tro engang imellem… Et andet forhold som viser hvorledes Fiskasøl- an gør virksomhederne dumme i forhold til mar- kedet er Fiskaselans stærkt omdiskuterede prisregulering — puljeord- ningen. I princippet fun- gerer puljen på samme måde som råfiskefonden, forstået således at Fiska- sølan lægger alle indtægt- erne fra salget i en stor pulje, og derefter fast- sætte Fiskasølan deres egen pris som de betaler fabrikkerne. Puljeprisen bliver fastsat således at filetfabrikkerne efter til- skud fra landskassens subsidier samt puljen lige netop får dækket produk- tionsomkostningerne på de ulønsomme fisk. Eller sagt på en anden måde: Filetfabrikkerne får ikke den fulde markedspris for de fyre torskeprodukter. Til gengæld får filetfa- brikkerne ved hjælp af subsidier og pristilskud fra Fiskasølans pulje en pris der ligger over mar- kedsprisen når de produ- cerer den ulønsomme sej- blok. Og eftersom deres tilskudsordninger hono- rerer virksomhederne for at producere meget frem- for at producere godt, bidrager de gode og dyre produkter paradoksalt nok til at det ofte bedst kan betale sig for virk- somhederne at producere de billigere og dårligere produkter på Færøerne. Gennemsnittet ligger efterhånden et sted imell- em 16-17 kr./kg. f.eks. så er der opnået kuller og torskepriser på 23,64 - 19.86 henholdsvis — — — Sida 15 Filmsfelagið mótmælir MVG Einasti biografur letur aftur -um meirvirðisgjald verður lagt á biosýningar, sigur Filmsfelagið At bert ein biografur er eftir í landinum, talar fyri seg. Hann er einki gullnám. Tá fólk kortini hava hildið lív í honum. e iga vit so mikið meira at tjúkla um hendan mentannarliga dýrgrip, meðan vit enn eiga hann. Verður meirvirðisgjald lagt á tær fáu sýningar, sum eru í biografinum, steðgar heita virksemi, og vit verða eina listargrein fátækari. Hetta sigur Birgir Kruse, formaður í Filmsfelag- num í opnum brævi til Foroya Løgting og løgtingsformannin. I brævinum minnir filmsfelagid ungið á, at i meira enn sjeyti år hevur filmslistin trivist her å landi. Sýndir hava verið filmar bæði i Havn og kring landið, og nú bert ein biografur er eftir tykir tað einum áhugafelagið sum filmsfelagnum løgid, at meirvirdisgjald nu skal leggjast å filmsyningar. Filmsfelagið setir eisini løgtinginum triggjar spurningar í samband við, at ítrótturin er undan- tíkin meirvirðisgjaldi. Felagið spyr um seld verða so fá atgongumerki til fótbóltsdystir, at ikki loysir seg at krevja gjald. Spurt verður eisini um so mong atgongumerki verða seld til filmsyningar, at hesi gerast ein verulig inntgkukelda, og haraftrat vil felagið hava at vita, hvørji hagtøl liggja til grund fyri hesi avgerð. Sum lógin er orðað heldur Filmsfelagið ikki, at øll eru líka fyri lógini. Kunnu flyta svævdan seyd Légin um bann fyri flutningi av livandi seydi hevur ikki verid hildin í Nordoyggjum. Í einstøkum fórum er hon brotin. —Vit hava havt trupu- otølini í dag: tór.- leikar av hesum sein-- astu tíðina. Tað er rætt at tann eini maðurin hevði sett seg í samband við okkum, áðrenn hann kom til Klaksvíkar við seyðinum. Men frá okkum fekk hann at vita, at svævdi hann seyðin á Pollinum, so hevði hann loyvi at flyta hann óflettan í land. Hetta heimilar lógin, sigur Karstin Hansen, sýslumaður. jústinus