mikudagur 28. oktober 1992síða 11

Nr. 205 — 28. oktober 1992 Dani um føroyingar: "Overklassedyr" Tað eru ikki mjúk ella vókur orð, sum mangir danir hava at bera Føroyum og fóroyingum í hesum døgum. Síðani danska stjórnin gjórdi avtalu við landsstýrið um m.a. at bjarga Sjóvinnubankanum hava nógvir danir tikið til orðanna í donsku fjólmiðlunum, serstakliga í lesarabrøvum og greinum í blødunum. I Jyske Vestkysten og Fri Aktuelt skrivar Jens Jørgen- sen, sum starvast sum redaktiónsstjóri í A-pressuni eina grein, har hann langar út eftir føroyingum og fyri tað eisini donsku stjórnini fyri glaðbeint og tápuliga at ganga fóroyskum ynskjum um hjálp á møti. Hví ikki heldur hjálpa Bornholm og ødrum donskum plássum, sum eru komin illa fyri spyr hann. Vit prenta grein hansara og eitt aftursvar, sum Jákup Lindenskov fólkatingsmaður hevur skrivað til blaðið Fri Aktuelt. Sælg endelig Færgerne Kors, hvor de dog griner midt í efterårsstormene deroppe i At- lanten. Griner af os danskere For endnu en gang har vi sat noget nær verdensrekord i tos- segodhed — for hvem andre end »die dummen dånen« ville fin- de på at forære endnu en halv millard skatteyder-kroner væk til dette folkefærd på Færøer- ne, der har verdens højeste ind- komst, og alligevel har nået at formøble over 10 milliarder kroner væk på kun få år? Jo — vores statsminister vil! Jeg tænker på den helt ube- gribelige opførelse, som stats- ministeren Poul Schlúter egen- hændigt står bag, når han uden at spørge nogen, blot sender endnu en halv milliard kroner ul de møgforkælede færinge Jeg ved godt, at der her i sidste omgang er tale om et lån via statsgældsbeviser til den ene af Færøernes to banker, Sjóvin- nubankin, der er tæt ved at krakke. Men det er næsten lige så sikkert som amen i kirken, at disse penge kan Danmark godt vinke farvel ul. Tænk sig, at vi skal finde os i, at vit har en så skidt første- mand, der åbenbart må have stærke personlige interesser í klemme, når han pantsætter hverdansk husstand med yder- ligere 2.600 kroner om året for at hive de 47.000 skørlevnede færinger tørskoet efter års for- brugsorgier for lånte penge. Schliiter skulle skamme sig — og det samme skulle færinger- ne. Så meget må en mands stemme — det færøske medlem af Folketinget, Oli Breckman- n's — aldrig, aldrig koste. Jeg finder det helt uforskam- met, at statsministeren blot med et pennestrøg kan tillade sig at sende flere penge til dette smagløse folkefærd — mens pensionister, de enlige forsør- gere, den krakkede fisker og de hundredtusinder på bistands- hjælp herhjemme blot atter får sparekniven. Og det er fand'me for frækt, Schliiter! — Og helt uhørt i Danmarkshistorien. Stop dog dette galamatias, før forbrugs-overklasse-løgene i Atlanten gør Danmark helt til grin. Jeg har været ved at stå på hovedet i håndvasken over de selvtilfredse færinger, der gen- nem de seneste dage har fået lov til at tone frem på billed- kassen i et forsøg på at bortfor klare årsagen til nedturen, der har sat verdensrekord i gæld for den enkelte borger. Jeg gad nok vide, hvad den konkurs- ramte fiskeskipper i Hans- tholm, Sæby, Skagen og alle de andre gode danske fiskere, der nu må friste en tilværelse på land og på bistandshjælp, egentlig siger til dette? Men dem tænker Schliiter vel egentlig aldrig sådan rigtig på — eller gør han? Fakta er, at der bor 47.000 mennesker på de vindblæste øer, hvoraf de godt 23.000 voksne har pantsat og ribbet Danmark for 10 milliarder kro- ner gennem de seneste ti år. De fleste færøske familier har to biler, forbruget af energi og fy- Tíðindablaðið Sosialurin liggur altíð framvið... ringsolie er verdens højeste pr. husstand, 5 ud af 6 færøske hjem har video og alskens an- dre hårde hvidevarer. Og ind- komsten for hver voksen fæ- ring er verdens højeste. Leves- tandarden kan simpelt hen kun sammenlignes med de rigeste olie-riger i Mellemøsten. (Alle disse oplysninger kan hentes i Statistisk Årbog 1992 og an- den tilgængelig statistisk ma- teriale fra Statens Informa- tionstjeneste). Jeg har kun en ting at sige: Lad dog færingen blive selv- stændig. Sælg Atlanterhavs- øerne — gerne til færingen selv — (han vil sikkert forsøge at 1å- ne pengene hertil hos de tosse gode i Danmark). Eller sælg til den højestbydende. Sæt Færø erne på fri auktion i National banken, hurtigst muligt. Jeg tror, at de langt mere sympatis- ke og fornuftige nordmænd vil være villige til en god handel. Og kender jeg nordmændene ret, så skal de snart få sat skik på overklassen i Atlanten. Pen- gene fra salget skal selvfølge lig indbetales til den ribbede danske statskasse — som forhå- bentligt snarest kommer uden for Poul Schliitersrækkevidde. Og vil de ikke sælges, nu hvor det er blevet alvor, så skal de dulmedælme ned til Dan- mark og arbejde gælden af. På vand og brød. På samme måde, somdet sker med de bornholm- ske tiskere og andre, der kom- mer til at skylde til det offentli- ge. Hvorfor skal overklasse- dyrene deroppe have det bedre end os andre — jeg har vel for- stået, atde også er en slags dan- skere? Redaktionschef Jens Jørgensen, A- pressens nyhedstjeneste, København, skriver. Kors, hvor de dog griner midt i efterår s- stormene deroppe i Atlanten. Griner af os danskere. For endnu en gang har vi forbrugsorgier for lånte fenge Schlúter skulle skamme sig — og det samme skulic færingerne. Sá meget má en mands stemme - det færøske medlem af Folke- tinget, Oli Breckmann's - aldrig aldrig koste Jeg finder det helt uforskammet, at statsministeren blot med et pennestrøg kan tillade sig at sende flere penge til dette smagløse folkefærd — mens pensio- energi og f pr. husstand, video og als Og indkoms! er verdens simpelt hen rigeste olie: disse oplysi Årbog 1992 tisk materialé Síða 11 sat nofét' nær verdensrekord í tosse- gine hv ikke! Et smagløst folkefærd! En flok overklasse-dyr, der le- ver i et forbrugsorgie på be- kostning af »os danskere«. Sådan betegner Jens Jøgen- sen det færøske folk i flere debatindlæg, blandt andet her i avisen d. 16. oktober. Regeringens aftale med Landsstyret på Færøerne om et lån til øerne på 500 millioner harmer i den grad journalist Jens Jørgensen, at han »har været ved at stå på hovedet: håndvasken« over disse selvtilfredse færinger, som må grine godt og grun- digt af danskernes tosse- godhed. Nej, Jens Jørgensen, vi griner ikke. Der er nemlig ikke noget som helst at gri- ne af. Sandheden er en helt anden og alt andet end luk- susbetonet. Flere års ned- gang i fiskeriet har lukket store dele af den danske fis- keindustri, sendt mange ud i arbejdsløshed, og tvunget økonomien i knæ — på Bornholm, på Skagen, og altså også på Færøeme. Med den krise-aftale færin- gerne nu — nødtvunget — har indgået med regeringen, er atlantherhavsøerne reelt sat under udenlandsk opsyn. Årsagen til at krisen i de færøske samfund er opstået, skyldes ikke umådeholden svælgen i videobåndopta- ger og biler, som antydet, men hænger ene og alene sammen med situationen i fiskeriet. For få år siden eksportere- de Færøerne 140.000 ton fisk og fiskeprodukter. I 1992 kommer vi kun til at eksportera 70.000 ton — alt- så en halvering. Dette fak- tum skal ogsá ses i sammen- hæng med prisfaldet pá ver- densmarkedet for fisk og fiskeprodukter. Alene pri- sen pá rejer er faldet 50 pro- cent. Situationen har ført til lukninger af fiskefabrikker på stribe, efterfølgende ar- bejdsløshed og et stort antal tvangsauktioner af pacel- huse. Den nyoprettede ar- bejdsløshedsforsikring har alene ide sidste tre måneder udbetalt over 30 millioner i understøttelse. Dette kræver store øko- nomiske forpligtelser, som det færøske samfund må in- vestere 1. Som fiskersamfund er Færøerne inde i en meget vanskelig omstillingsperio- de, hvor vi skal til at satse anderledes. Der skal inves- teres mange penge í en om- stilling af fiskeriet — pro- duktudvikling osv. Samtid- ig har det færøske Lands- styre igennem de sidste tre år måtte skære ned på udgif- terne. Således er tilskud- sordningen til fiskeriet ned- sat med 300 millioner. Og finansloven, der i 1989 hav- de et budget på 3,4 milliar- der, er nu nede på 2,6 milli- arder. Hvis ikke der kommer nye penge ind i det færøske samfund, vil situationen en- de i en katastrofe. Ikke bare erhvervslivet, men et helt samfund vil falde sammen. Det er på den baggrund, vi har bedt den danske rege- ring om økomisk bistand. Landsstyret har altså ind- nister, de enlige forsergere, den krakka gået en aftale med regerin- gen om et statslån på 500 millioner kroner, blandt an- det til at forhindre den fæ- røske bank, Sjóvinnuban- ken, i at krakke — under be- tingelse af, at det færøske samfund beskærer udgif- terne i lagtingets finanslov med yderligere 150 millio- ner i 1993. I betingelserne, som statsministeriet har fastsat, indgár ogsá, at landsstyret skal følge en økonoimsk, politisk stabili- seringsplan, som specialis- ter fra IMF (Den Internatio- nale Valutafond) skal ud- forme og overvåge opfyl- delsen af. Færøernes økonomi bli- ver sat under udenlandsk re- vision. I sig selv en udmy- gende situation, som vi kun nødtvunget har sat os selv i. Vi vil selvfølgelig forsøge at opfylde betingelserne, selv om vi må regne med, at det vil medføre mange flere afskedigelser i både den of- fentlige sektor såvel som i det private erhverv. Dette kommer til atramme det fæ- røske samfund meget hårdt — så det morer vi os bestemt ikke over. di. SR > Vi griner sandelig