Sosialurinarkiv
Sosialurin 1992-11-12, síða 10
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

hósdagur 12. november 1992síða 10

‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

LANDSBYGGIFELAGIÐ '/- 4. RÁÐGEVANDI VE RKFRØDINGAR . FRI GRØNLANDSVEGUR 5 . POSTBOX 228 . FR-110 TORSHAVN TELEFON . 14744 . TELEFAX 10744 UTBJODING Vegna Føroya Stiftsstjórn, verður ar- beiðið í sambandi við vidkan av skriv- stovubygninginum í bispagarðinum í Tórshavn, hervið boðið út alment. Arbeiðið umfatar leinging av verandi skrivstovu vestureftir vid 25 m? í sama sniði sum verandi bygningur hevur. Útbjóðingartilfar fæst til låns frå Lands- byggifelagnum P/f móti kr. 1.000,- í veðhaldi. Tilboð merkt >Bispagarður, tilboð<, skulu vera okkum í hendi 26. nov. kl. 11.00. Tey verða tá latin upp á skriv- stovu okkara og tilboðsgevarar eru vælkomnir at vera hjástaddir. Tórshavn, 10/11-1992 Landsbyggifelagið P/f Tvangsauktion Pá Dommerkontoret, C. Ployensgeta 1, Tórshavn, afholdes Torsdag den 03. des. 1992 kl. 11.10 tvangsauktion (AS nr. 361/92) over matr. nr. 1179 e, Tórshavn beliggende í Svanga 21, Tórshavn. Auktionen er begæret af advokat Fríða Patursson, 100 Tórshavn, tlf. 1.1145 (j. nr. 920572) pá vegne en pant- og ud- lægshaver. Ejendommen er et beboelseshus pá en 722 kvm. stor grund, det bebyggede areal udgør 96 kvm. i 2 etager. Ejendommen kan beses efter aftale med ovennævnte advokat. Auktionsdokumenterne ligger til genn- emsyn på dommerkontoret. Færøernes fogedret, den 09.11.92 Ole G. Olesen dfm. FIAT FIORINO diesel - VØrUvognur Lítið brúktur- koyrt góðar — 30.000 km (1 = til solu fyri Síða 10 Nr. 216 — 12. NOVEMBER 1992 Tíðindablaðið ED Rejs hjem igen, Kirsten Jacobsen I disse dage har Færøerne be søg af det danske Fremskridts- partis Kirsten Jacobsen, der er kommet til Færøerne. Hun har selv postuleret, at lejligheden for hendes besøg er, at et antal færøske erhvervs- folk og politikere har inviteret hende til Færøerne, så der her kan startes op endnu et nyt parti blandt de otte eller ni, der alle- rede udgør den snart flere me- ter lange færøske stemme- seddel, når der er valg. Hvilken mission det færøske Fremskridtsparti ser som sin vigtigste, er endnu ikke klar- lagt. Dette af den enkle grund, at ingen af Kirsten Jacobsens >tro våbensvende« på Færøer- ne har bekendt sit navn, så folk her kan få lov til at orientere sig Men hvis Fremskridtspartiet har de samme ting på sit færø ske program, som det har haft på sit danske i de mange år, si- den marcipanmanden Mogens Glistrup startede partiet, så trot jeg ikke, at Fremskridtspartiet er særlig velkomment på Fæ- røerne, og så tror jeg heller ikke, at den færøske gæstfri- hed vil strække sig længere. I Danmark har Fremskridts- partiet nemlig gjort en slags forfølgelse af fremmede til sit programpunkt nummer ét. Partiet repræsenterer tanker, der kun kan få Danmarks nati- onalsosialistister til at være mere racistiske, end partiets tilhængere og vælgere i virke- ligheden er det. Der har aldrig på Færøerne været tradition for, at vi ikke kan lide dem, der taler et andet sprog end vi, kommer fra et andet land eller en anden kul- tur end vi, eller har en anden hudfarve end vi har. Tværtimod tolereres stort set alle af færinger, hvadenten de er det ene eller det andet. Også, selvom viidisse dage eri den værste krise, vort land har set, i al fald i nyere tid. Et meget godt eksempel på, hvor tolerant det færøske folk viser sig, når vi får fremmede arbejdere ul landet, der tager alt det arbejde, der er at få, så vi har en meget kraftig voksende ledighed blandt færinger. Og sådanne fremmedarbej dere har vi sandelig mange af! Måske skulle Kirsten Jacob- sen kigge lidt efter, hvor mange danskere, der har arbe}- de på adskillige arbejdspladser på Færøerne. Blandt dem skulle Kirsten Jacobsen vel ikke kende sin egen søn? Og blandt dem, der har arbejdet, skulle hun vel ikke kende noget til en søn af en vis Pia Kjærgård? Blandt de mange danskere, der søger lykken på Færøerne, fordi danske politikere ikke har kunnet skaffe dem det, de har brug for, nemlig arbejde, er der selvfølgelig i enkelte tilfælde specialister, vi måske ikke har så mange af selv, men í langt de fleste tilfælde er dan- skere nærmest blevet premie- ret med lejlighed, gratis rejser hjem til Danmark op til flere gange om året, samt gerne en højere løn (plus en hel del andre frynsegoder) end deres færøske kolleger, hvis der altså arbejder nogen færinger på deres arbejdsplads. Måske fordi lederen på ar- bejdspladsen er dansker og gerne vil have sin svoger, bro- der, kone, børn, venner m.m. til Færøeme, fordi der her er bedre vilkår for dem, end Kir- sten Jacobsen og andre danske politikere magter at give sine egne landsmænd. Måske synes De, Kirsten Ja- cobsen, ikke at dette ligner det, man i Danmark og Frem- skridtspartiet i særdeleshed frygter mest af alt, nemlig fa- miliesammenlægning? Og hvad laver de så, alle disse danskere, der overstor- mer Færøerne? Stort set ikke andet end det, ethvert skolebarn på Færøerne kan klare, og uden nogen sær- lig uddannelse eller krav om uddannelse. Det vil sige, at de danske fremmedarbejdere, vi har så mange af på Færøerne, i virkeligheden stjæler brødet ud af munden på det folk, der bor her i forvejen. Derfor skulle De, Kirsten Jacobsen, hellere rejse hjem til Danmark med det samme, ud- en at De blander Dem yderlig- ere i færøsk politik og færøske anliggender. Meget passende kunne De så samtidig tage alle de danskere med hjem, der dræner det fæ- røske samfund og det færøske folk for hundreder af millioner kroner hvert år, samtidig med, at de er med til at give os her på Færøerne skyhøje arbejdsløs- hedstal, der vokser hver eneste dag! Så kunne De også, Kirsten Jacobsen, sørge for, at Deres mange danske venner fik sine problemer løst hjemme hos sig selv, og ikke kom til Færøerne blot for at skabe problemer og stjæle arbejde her. Ellers skal De have tak for at De besøgte os, Kirsten Jacob- sen, og en god hjemrejse! Det samme ønskes Deres mange tusinde landsmænds, der vil følge med Dem, hvis De er De- res opgave voksen. Hvis De først vilrydde op her på Færøerne, så vi kunne vi me- get passende samtidig lære at praktisere lidt rigtig fremmed- politik. Måske kender De, Kirsten Jacobsen, ordene om, at vi ikke har noget imod frmmede, bare de er hjemme hos sig selv? De er måske møntet på netop Dem! Men det forstår De uden tvivl ganske udmærket. Så derfor: Skrid!!! En rigtig FÆRING Bårlach kommiserur I trongum skóm Gitna kriminalskaldsøgan >Dómarin og bødil hans- ara< eftir Friedrich Dúrrenmatt nú á føroyskum >Tá lýsti tann fína glæman frá einari lummalykt upp inni í bókasavninum, flutt seg leitandi eftir bókunum, so eftir gólvinum, lenistól- inum, til seinast eftir skrivi- borðinum. Í glæmuni lá slanguknívurin. Aftur sá Bárlach hondina gjøgnum ta opnu hurðina yvir av hon- um. Hon var í einum brún- um handska, trilvandi eftir borðinum, tók um skaftið á slanguknivinum. Bårlach lyfti vápnið, siktadi…« Einsog vinmadur hansara Gastmann hevdi Bårlach kommiserur bjartar dreym- ar. Men hann er ikki ungur meira. Hann er endadur i ti deydliga bynum Bern. Av- bjóðingarnar til ein dugna- ligan løgreglumann eru fáar. Alt tykist so bygda- sligt. Og kortini — ein penan dag fær Bárlach sína lívs- uppgåvu. Men hver er tann gåtuføri fíggindin, hann skal stríðast ímóti? Tað er tann gitni sveits- FRIEDRICH DUF DÓMARIN OG BOÐIL HANSARA iski rithøvundurin Fried- rich Diirrenmatt, sum hevur skrivað >Dómarin og bødil hansara«. Diirrenmatt er kendur fyri sini hoyrispøl og sínar fyndugu sjónleikir. Uppaftur kendari er hann kortini fyri sinar kriminal- søgur, teirra millum fyrst og fremst tær bådar skaldsøg- urnar um Bårlach kommi- ser. >Dómarin og bødil hansara« er sera spennandi, stilurin tættur, og råda- gerdin — »plottid« — meist- arlig. Kirsten Brix hevur tytt skaldsøguna til føroyskt. Hestprent hevur havt prent- ingina um hendur. Utgevari er forlagið Náttsólin. Bókin er tann næsta í bókargðini TYDDIR TEKSTIR. Tann fyrsta var >Tey deyðu< eftir James Joyce. Bókin er at fáa í bók- handlunum og kostar 120 krónur.