mikudagur 9. desember 1992síða 3

Tíðindablaðið (SHU Nr. 235 — 9. DESEMBER 1992 Síða 3 Førovingar Sluppu eisini framat við sínum Nú tykist tíbetur vera so, at tann ringasti ágangurin í donskum fjøl- miðlum á Føroyar og føroyingar er avhasaður. Agangurin var harður og eirdi ongum, og rættiliga gjøgnum- gangandi fyri tað, ført varð fram yvir fyri dónum, var skuldsetandi orðalagið, ið nýtt var móti øllum føroyingum — uttan mun til, um teir vóru palleba ella stjórar. Hesa tíðina vóru føroyingar úti fyri lygnum og ósannindum í so stórum stíli, at bert ringastu pro- pagandargrslumar í heiminum eru førar fyri at halda tørn og fylgja við. Tel vórðu slongd út, uttan at nakað høpi var í teimum, og fólk vórðu endurgivin fyri nakað, tey aldrin høvdu borið upp á mál, og enn minni høvdu fortalt fyri nøkr- um donskum miðlafólki. Eisini hevur verið meira ella minni eyðkent fyri hesa hetz'ina, at føroyingar ikki fingu vart seg. Bert útvaldar endurgevingar av tí, politikarar, vinnulívsfólk og van- ligi maðurin á gøtuni søgdu, varð pilkað úr samanhanginum og latið útá prenti, í hátalara ella á skiggja. Og tá so føroyingar — vit eru vit- andi um heilt nógvar — royndu at fáa eitt pinkalítið orð at siga í blød- unum niðri, so eitt sindur av sann- leikaeisini kundi sleppa upp í part, gekst ikki altíð so væl, og tær við- merkingarnar frá føroyskari síðu, ið møttu vælvild og sluppu á prent, vóru so fáar, at tær næstan kundu teljast á aðrari hondini. Kortini slapp okkurt gjøgnum nálareygað — eitt nú greinin niðan- fyri, ið Elin Heinesen, marknaðar- stjóri í SMS, sendi Berlingske Ti- dende. Í fyrsta umfari hildu teir tað vera í so langt at seta í blaðið, men held- ur enn at vrakað tað av teirri orsøk, góvu teir Elini sjålvari møguleik- an at stytta tað, og kom tað síðani i blaðið, sum tað sær út niðanfyri. So onkur føroyingur slapp hóast alt — og tíbetur — framat við tí, ið á hjartanum lá. Dansk presse tramper pá færingerne AF ELIN HEINESEN Jonas Broncksgøta 18 Tórshavn ludselig er Færøerne blevet noget af det mest væsentlige og interessante, man som journalist overho- vedet kan beskæftige sig med. Hajerne har lugtet blod, og nu skal den ha) alt, hvad den kan trække! Man kunne måske forven- te det af Ekstra Bladet eller B.T. De lever jo af den slags. Men når også ansete aviser som Jyllands-Posten og Ber- lingske Tidende samt DR og TV 2 hopper med på vognen, rystes man i sin grundvold. Som færing - og tilfældig- vis også én med indblik i de faktiske forhold vedrørende netop én af de mest brugte eksempler på de »umoral- ske« overbelåningsskandaler på Færøerne - er det nær- mest chokerende at opleve den danske presses lemfæl- dige behandling (eller be- famling) ikke kun af denne sag, men også af det færøske folks sag i det hele taget. Og man må spørge sig selv: Hvad er det for en mis- sion, journalisterne er ude i? Hvis ærinde er det, de løber? Jeg har indtil nu bildt mig ind, at den seriøse presses ærinde først og fremmest var at holde et vågent øje med magthavere og eventu- elt misbrug af magt, at leve- re hæderlige og retfærdige oplysninger om faktiske for- hold desangående — at over- lade konklusioner til læser- nes/seernes/lytternes egen sunde dømmekraft og der- ved forsvare den enkelte borgers demokratiske ret- tigheder. Men jeg synes, at den dan- ske presses beskæftigelse med krisen på Færøerne har bevæget sig langt -over grænsen for hæderlig jour- nalistik. Man gør sig skyldig i nogle af journalisternes stør- ste synder: i uvidenhed og i at løbe med halve vinde. Man rider med på sensa- tionsbølgen. Man scanner den øvrige presses omtale af sagen, skriver de mest oprø- rende oplysninger af og »glemmer« at tjekke, om de rent faktisk er korrekte - i bar ivrighed efter at skrive den historie, der kan skabe størst forargelse hos den arme skatteyder. Og går derved med på Kirsten Ja- cobsens og ligesindedes for- søg på at score politisk plat på noget af det mest primiti- ve i mennesker: misundelse. Men det er ikkeen retfærdig fremstilling! Jo, det er muligt, færinger har levet over evne — nogle af dem — i en kort årrække. Jo, der er blevet købt og investeret i en masse store byggeprojekter, dyre tunnel- er og skibe, som der egentlig ikke var råd til. Jo, det færøske landsstyre har givet hovedløse lånega- rantier til køb af skibe, hvor der rent faktisk ingen egen- kapital var til stede. Og det er rigtigt at afsløre og beskrive disse forhold — men set i det rette perspek- tiv! Det er så nemt at hævde, det er magtmisbrug, korrup- tion, umoral, systemudnyt- telse o.a. af samme skuffe, der er årsag til hele miseren — og så lade det blive ved det. Den slags ord klinger så vel- signet enkelt og godt i jour- nalisternes — og mange an- dres — ører. Det er meget sværere at dybdebore i vilkå- rene, i årsagerne og bag- grunden for det hele. Men . På 3 3 4 Í 2 4 á i É Få i R t r Á > ÆT SENE desværre synes det at være mere kompliceret og længe- re at beskrive, end det journalistiske læseværdig- hedskriterium åbenbart tilla- der. Og derfor kommer den slags »nuancer« af sagen ikke til sin ret. Pressens ensidige og overfladiske »hærfærd« har nogle vidtgående konse- kvenser, der kræver ofre. Og det er desværre ikke de ansvarlige magthavere, der virkelig står for skud, men hele det færøske folks vær- dighed. Vi ligger faktisk for længst ned — som vi har gjort det det meste af vores histo- rie som folk. Og alligevel sparkes der skadefro til den liggende. Færinger som hel- hed stemples af uvidende danskere som »umoralske, korrupte, naive, bedra- geriske nassere, der lever i sus og dus på danskernes be- kostning« osv. Vores gode renommé, som vi er så forfærdelig af- hængige af, fordi vi er små og har så små midler og usta- bile ressourcer, har lidt ubo- delig skade, som det måske vil tage årtier eller mere at rette op på. Men det værste af det hele er, at vores selvagtelse har lidt skade. æringer skammer sig - især dem, der bor i Danmark — over at være fæ- ringer, selv om årsagen til vores vanskelige situation i øjeblikket intet har at gøre med vores nationale identi- tet, snarere tværtimod. Vores selvforagt i øjeblik- ket skyldes i høj grad det massive pres på færinger udefra, hvor vi tvinges til at se på os selv med danske/ udenlandske briller, for at vi kan blive accepteret i »det gode selskab«, vi er så af- hængige af. Læs hvad der fx konklude- res i en leder i Berlingske Tidende den 24. november (som for øvrigt bygger på ukorrekte oplysninger): >I den almindelige økono- miske oprydning må færin- gerne ikke forsømme at få dis- kuteret en ny og mere tidssvarende moral, som en forudsætning for en landfast mentalitet. Ellers vil en barsk kur kun hjælpe en stakket stund.« á Underforstået: Sørg for at være ligesom vi andre, el- lers . . . Ja, man tør ikke tæn- ke på det. Og dét er en skarnsstreg over for det færøske folk, som den danske presse er medansvarlig for. — Hóast vit ikki merkja tað beinanvegin, so fer at síggja ljósari út hjá IRF frá 1995 og úteftir, tí tá eru vit leysir av hollendska láninum upp á góðar 30 milliónir, ið var mestsum uppbrúkt, áðrenn nakað byrjaði her í Leirvík. Hetta sigur Poul Andrias Joensen, tekniskur leiðari á brennistødini hjá IRF. Fríggjadagin var fundur millum landsstýrið og IRF, og har greiddi Jógvan Sund- stein frá, at landsstýrið ætl- ar at leggja lógauppskot fyri tingid um at landsstýrið skal yvirtaka hollendska lánið. — Sum so er ikki ngkur beinleiðis loysn funnin á fíggjarligu trupulleikunum hjá brennistødini og IRF, men sum sagt síggjast nú glottar fyri framman, sum óivað fara at muna væl. IRF hevur rættiliga stórar lániútreiðslur — serliga av einum týskum láni upp á 60 milliónir og so eisini hesum hollendska láninum upp á góðar 30 milliónir, og tað ger raksturin av brennistød- ini á Høgalciti sera tungan. - IRF: Glottar fyri framman — Men eftir at vit stramm- aðu nakað í yvirfyri komm- ununum í summar, hevur gingið sera væl at fingið tað inn frá teimum, ið tær skulu gjalda fyri ruskið, sigur Poul Andrias Joensen. — Í løtuni sær næstan út til, at kommunurnar prioritera at gjalda til IRF. hj.