leygardagur 6. mars 1993síða 11

Tíðindablaðið Cr A -Vit føroyingar standa í lØtw 10 rv: num mor murinum við vre sera stórum buskaparligum trupulleikum, n kulu nokk løgtingsvaldu umboðunun Vorður LØnum á fund Oslo Í vikuni fyri at forða før segði Hr. Præsident Vi, som lever her í Nord en, vil pá forskellige mád er give det udseende af, at vi er ganske nær det mest fulkomne forstáelse nár det gælder og toieranse over for anderledes tænk troende eller nár det gælder et niske ende, anderledes grupper eller mindretal, eller í forholdet til andre kultur adskiller sig fra vores kultur Desværre nationaliteter, hvis má jeg be Norden pá mange omráder slet ikke har kunnet leve op til denne pástand. Nár vi kradser lidt í overfladen, eller nár vi vasker fernisen af os, sá opdager vi mange gange, at vi har meget at lære endnu, og at vi, nár alt kommer til alt, ikke er sá fantastisk meget bedre end mange af de nationer, klage, at vi her i som vi prøver at belære For hvorledes har de så kaldte store nordiske nati oner respekteret de etnis ke mindretal, som de har haft og stadig har inden for deres grænser? Jeg tænker her bl.a. på de ca. 50.000 samer, som lever i Norge, de ca 17.000 samer, som lever i Sverige, og de ca. 5.000 som lever i Finland Disse folk har haft deres egen kultur, som de kæmper for at bevare. Og hvorfor skal de ikke have lov til det? De udgør jo ikke nogen trussel for de respektive nationers kul- tur, som de lever iblandt. Men på den anden side kan man godt sige, at samme nationer udgør en trussel mod deres kultur. For nok er vi alle lige, men det er alligevel nogle, som er mere lige end andre. Men jeg synes al- ligevel, at jeg kan skimte et lys forude Den højt ærede svenske statsminister, hr. Carl Bildt, nævnte i sin tale i går bl.a., at disse ting vil blive ændret. Det var jeg meget glad for at høre, hvor hvem skulle kende bedre til sådanne sager 137 Í sf $ y } gum at fiska í Bar lærøsk kendt s officielt pr på Færøerne så sent sí 1948 Nordisk Råd taler også om arbejdslesheder de nordiske lande og at mar gennem samarbejde og forenede kræfter kæmpe samme Men desværre skal De et er at helt and et er at udføre disse smuk ke ord eller tanker i prak tele om noget 818 Arbejdslesheden er stor i de fleste nordiske lande og at man gennem samar bejde og forenede kræfter skal bekæmpe samme Men desværre tale noget helt andet er at udføre dis se smukke ord i tanker el ler i praksis Arbejdsløsheden er stor et er at om noget i de fleste nordiske lande Arbejdsløsheden er også forfærdende stor på Færø- erne i øjeblikket Nu er Færøerne som be kendt et meget lille sam fund, og det er ingen hem nelighed, at et lille sam fund er mere sårbart end et stort, og derfor er ud svingningerne også meget store For ganske få år siden var arbejdsleshed et ukendt begreb pá Færeer- ne Som bekendt er fiskeri- et hovederhvervet pá Fæ- røerne. Næsten hele vor eksport er fisk eller fiske- produkter. Men mange færeske fiskere er arbejds- lese, fordi mange af vores skibe ikke kan komme ud af havnene pá grund af manglende kvoter eller kreditservice Jeg vil í denne sammen- hæng takke vores island- ske bredre for deres for- stáelse for vores problem- er. Jeg kan desværre ikke sige, at Norge har udvist den samme forståelse. Jeg synes, at Norge kunne vise lidt mere vidsyn eller tænke lidt mere stort; for Þ KK í tt P k ' edtiske k Í FTKt af fnr ut V år øjeDIIKK« KE! cd er k "Mper en fortvivlet øko isk kamp. Men, hr Præsident, We shall over come. For det siges, at brænder en ild, og der findes en stump af en storm í hver eneste fær ing. Men det ger jo ikke s tuationen bedre for os, at Norge stiller så store krav og betingelser for rejefis keriet ved Svalbard, at det i realiteten er umuligt for os at drive rejefiskeri der Derfor er spørgsmålet Kort og godt, om denne udvikling er forenelig med ånden og målsætningen Nordisk Råd Jeg betvivl er, for her kan jeg over hovedet ikke finde nogen vilje til samarbejde, for at et par hundrede mennes ker kan få beskæftigelse En anden målsætning i Nordisk Råd er samar bejdet med de baltiske stater, og jeg lagde mærke til, at den svenske stats- minister talte meget de baltiske stater i sin tale i går De forstår jeg udmærk- et, at det er helt naturligt, fordi Sveriges beliggen- hed er jo af en sådan be- skaffenhed, at ansigtet vender mod øst. Vi på Færøerne har også stor sympati for de baltis- ke lande og deres store problemer, og al mulig støtte til disse lande har vores billigelse. Men jeg lagde også mærke til, at statsminist- erens tale ikke omfattede Nordens lillebror, Færøer ne. Det var måske en for- glemmelse, men ellers har vi en følelse af, at vi er en del af den nordiske stam- me Når Nordens lillebror af og til giver sine større søs om veita sereyðkennini Tad er gott við nor. ! ! arilga OKINUM, men ruriend KUM samsta Vit mugu gera alt fyri at varðveita ser Jógvan Adolf Johar nesen, mur av Nor by fundi i Oslo i vikuni. Hann seed Hr. Præsident! Når vi kultur taler om nordisk så melder det spørgsmål sig omgående Hvad mener vi med nor disk kultur? Jo, det er selvfølgelig de træk, som vi har fælles i Norden. De træk, som de forskellige nordiske kulturer har fæl synes vi at vi skal styrke og stå fælles om Men de egenarter, so de ulige kulturer i Norden har, synes jeg ikke vi skal give fra os. Jeg er selv- følgelig ikke imod, at vi styrker de kulturområder, so vi har fælles, men jeg er ikke så glad for, at vi i den henseende går så langt i udveksling, at vi udvisker vore hjemlige kul les, egne lurer Vi kan ikke komme ud en om, at vi i tidens løb udviklet kulturer i Norden, som er uens, og har jeg synes, det er fulstænd igt i orden, at det er såled es. For enhver nation med espek tor 4 Sé t stolt af s Kultur, sine traditioner og sin egenart og det er vi fra Færsernt også Islændingen« er stolte af deres sagaer. for ville samme, været ikke Island aldrig det hvis de havde deres egne sagaer Færøerne ville ikke være de samme Færøer, hvis vi ikke havde godt 17.000 vers í sangtradition, som vi har Vi vil gerne samarbejde og vi vil gerne udveksle, men vi vil værne om vores ege tsamtidig. For vi ved. at enhver nation, som har udvisket sin egen kultur. ikke er nogen nation Nu er vi færinger i den heldige lærer et situation, at vi andet skandina visk sprog, så hvor jeg be finder mig i Norden. føler jeg mig skandinav, og jeg kan tale med næst en alle de forskellige nati oner bortset fra finsk finsk og grønlandsk, men som ld €l nu MENlAN- | , Kl) Gi VI DUTTU? ; PD KENT CO * (FIUNUATAONUmM á på de € I KK ek IÚLTYKKI på EU t KORT Norden overalt kal lært t AN skandinavisk sprog det vært sig norsk, svensk eller dansk det er ligegyldigt. for hvis kan man næsten udtrykke sig man kender et af dem alle vegne i Norden Jeg vil anbefale Nordisk Råd, at de ser lidt stærk ere på amatørernes ind sats inden for teater og inden for sangtraditioner og sådan noget, for at de professionelle, som bærer kulturen; det er amatører nes indsats i det hele tag et, som har den største be tydning. Det være sig på Færøerne, i Island eller i de ande områder i Norden Tak, hr. præsident!