leygardagur 6. mars 1993síða 12

Síða 12 Nr. 45 — 6. MARS 1993 Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður í Norðurlandaráðnum: Føroyar eiga at vera meira við í norðurlendska samarbeidinum Føroyar eiga at vera meira vid i ti nordurlendska samarbeidi bæði innan menta, útbúgving og gransking. Vit eru eitt lítið land, men vit hava so eisini nakað at geva hesum samarbeiði segði Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður m.a., tá hann hevði orðið á norðurlandaráðsfundinum í Oslo herfyri. Landsstýrismaðurin legði stóran dent á framtíðar samarbeiðið innan hesi øki og segði Herr præsident! De nordiske statsminist res opvurdering af det nordiske kulturelle samar bejde hilsas med glæde af Færøernes landsstyre Kultur og uddannelse/for- skning er valgt ud som 2 af syv prioriterede samar- bejdsområder Man ønsker at styrke nordisk identitet og fælles kulturel makering, og man taler om en ny sats- ning inden for uddannel- sesområdet og i den for- bindelse en videre udbyg- ning af NORDPLUS og en bedre kobling mellem det nordiske og europæ- iske uddannelsessamar- bejde. Det sidste har i høj grad færøsk interesse. Statsministrene har giv- et udtryk for, at budget- rammerne for det samlede nordiske kultursamarbej- de bør udgøre 50 % af det samlede nordiske fælles- budget inden 1996. Af FIN-gruppernes redegørelse fremgår, at de nordiske institutioner på kultur- uddannelses- og forskningsområdet er vig- tige i det nordiske samar- bejde. Denne udtalelse kan man fra færøsk side tilslutte sig — bl.a. med Nordens Hus på Færøerne i tankerne. De er her tale om en institution, der på fornem vis har formået at formidle nordisk kultur til Færøerne, færøsk kultur til det øvrige norden — og samtidig at være et kul- turhus i det færøske miljø. Færøerne bør være en del af et nordiske kultu- relle samarbejde, der er så rigt på fælles traditioner, ligheder — og samtidig uligheder. Færøerne bør være en del af et samlet nordisk kulturmønster ov- erfor og i interaktion med Europa. Nordisk kulturelt sam- arbejde har mange aspekt- er. Den árlige nordiske kulturfestival er et ar- rangement, som man felg- er med stor interesse. På indeværende tidspunkt bør måske ønsket fremfør- es om, at denne festival om ikke for lang tid kan finde sted på Færøerne under medvirken af bl.a. Nordens Hus og Torshavn Jazz- fólka- og bluesfesti- val. Sidstnævnte er et ud- tryk for et folkeligt arran- gement af høj kulturel kvalitet. Færøerne bør være med i det nordiske uddannel- ses- og forskningssamar- bejde for at forbedre og udvikle uddannelsen i Norden på alle niveauer. Færøerne bør være en del af en nordisk uddannel- ses- og forskningsfælles- skab. me udgør et lille kulturområde og et lille sprogområde, men kan være bidraggivende i større nordisk samvirke, og Færøerne repræsenter- er en del af den fælles nor- diske kulturarv. Det er i den forbindelse vigtigt for os færinger at være med i den internordiske ud- veksling af studenter og lærere. I denne forbind- else skal betydningen af Nordplus og Nordplus junior endnu en gang und- erstreges. Fra færesk side erkendes, at lærere og lær- erstuderende er vigtige málgrupper í det nordiske udviklingssamarbejde. Det bliver sagt, at kun ved at stá sammen kan Norden i forskningssam- menhæng sammenlignes med de store europæiske lande. Færøerne er en meget lille del af Norden — også i forskningssam- menhæng. Vores forsk- ning trænger i høj grad til nordiske impulser, og vor- es forskning har også nog- et at give til det øvrige Norden. Færøsk forsknings pri- mære internationale for- pligtelse falder på det na- tionale plan og udgøres primært af: færøsk kultur, litteratur, sprog, historie og samfundsforhold. Dette er områder, der er noget i sig selv, og som kan stå alene; men i en større kulturunivers. Forståelsen af, at den særlige prioritering af Vestnorden indebærer, at de øvrige nordiske lande må vise stor åbenhed og generøsitet, når det gæld- er at tilbyde studiepladser og karrieremuligheder til uddannelsessøgende og forskere fra Vestnorden. Vi færinger ensker at deltage i det nordiske sprogsamarbejde. Vi er- kender, at sprogforstáel- sen er en grundlæggende forudsætning for alt nor- disk samarbejde. Man tager í forbindelse med omstruktureringen sigte pá 2 ministerrád: 1 for almenkultur og 1 for uddannelse og forskning. Der er tale om en 3-árig forsegsperiode. Dette skulle medfere klarere politisk styring og bedre koncentration på det enkelte sagsområde med dermed forbunden opfølgning af samarbejdet på det enkelte område. Mindre ministerråd for- ventes at være mere effek- tive. Men, der bliver tale om nært samarbejde mel- lem de to ministerråd på mange områder — feks. når det drejer sig om børn og unge og sproganligg- ender. 9 Opdelingen í 2. minist- errád medferer naturligt 2 embedsmandskomiteer. Forstáelsen af, at dette kan betyde praktiske pro- blemer for de selvstyren- de omráder og at man derfor vil lægge vægt pá at koordinere møder i råd og komiteer for på den måde at reducere pro- blemerne, glæder os fæ- ringer og er i tråd med det, som Marita Petersen udtalte på mødet i Køben- havn i januar i år Fra færøsk side tilslut- ter vi os de tanker, der er blevet præsenteret i for- bindelse med nysatsning- en og den nye struktur på Kultur- og uddannelses- og forskningsområdet, og vi ønsker i den forbindelse at give udtryk for, at vi gerne vil deltage i det nor- diske samarbejde på det kulturelle, uddannelses- mæssige og forsknings- mæssige område i nært samarbejde med de øvrige nordiske lande, således som det er blevet skitseret i et forhåndenværende og fremtidigt perspektiv, der er grundet på fælles kul- turtratidioner, fælles nor- diske karakteristika og egne nationale træk og ud- viklingsmønstre. Tidindabladid (5 Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður á Norðurlandaráðsfundi: Vit mugu hasa ungdómsar- beidsloysinum Arbeidsloysid er størsta og mest ålvarsama avbjóðingin síð- ani 2. heimsbardaga. Tað nyttar ikki bara at tosa um hetta málið. Okkurt itøkiligt má gerast. Tað ber ikki til, at tey ungu einki arbeiði hava. Latið okkum fara í arbeiðsklæðini og gera nakað við arbeiðsloysið segði Jóannes Eidesgaard, landsstýr- ismaður á Norðurlandaráðsfundinum í Oslo í vikuni. Hann segði: Herr præsident! Pá et mede med en pensio- nistforening faldt jeg i snak med en 90 årig gam- mel færing. Da vi var fær- dige med at snakke om vejret o.l. sagde denne gamle mand: »Så længe jeg har noget for hænder- ne, så skal det nok gå«. Nemlig en sådan udtal- else viser, hvor fundamen- talt arbejde er i vores til- værelse. Det burde sande- lig ikke være nødvendigt at fastslå betydningen af arbejde i vores grundlove. Arbejde er cementeret i livets grundlov. Uden ar- bejde kan et menneske ikke trives. Arbejdsløsheden er Nor- dens og Europas største svøbe. Konstaterer vi i dag, at vi er for mange mennesker i Norden — konstaterer vi i dag at vi er for mange mennesker i Europa? Selvfølgelig gør vi ikke det. Det er dagens største politiske opgave at sørge for, at hver enkelt individ føler betydningen af at være borger i Nord- en. Vi skal have brug for hver eneste medborger. Færøerne oplever i øje- blikket sin største øko- nomiske depression. Hvor vi for tre år siden stort set ikke kendte til arbejdsløs- hed, har vi i dag nordisk rekord i den henseende. Hvor man feks. i Dan- mark efterhånden har vænnet sig til arbejdsløs- heden — så er vi også i den forbindelse taget på sengen. Og . selvfølgelig ønsker vi, at denne uønsk- ede gæst forsvinder lige så raskt, som han er an- kommet. Vi er et lille sam- Framhald á síðu 26