mikudagur 26. mai 1993síða 15

Kø AR Tíðindablaðið I. maj 1993 Betragtninger fra hjørnet Kom i R! mentlig følte røg og stå ud af ører og næsebor og den vrede er blevet nær et, hver dag lige siden, for magen til gang pop og pjank skal man lede længe efter Medens 2 dygtige, effek tive, helt nybagte regerings ledere, assisteret af 3 kvindelige, alvorligt arbejd ende Sundstein, sled i det for at ministre Jogvan klare en alvorlig krise, lav ede SVI troede var noget, de selv nok TV-dækning, men det var i den grad under lavmålet. Hver time stillede en af de 2 »super« reportere sig op foran kameraet, men hvat fortalte de os? Ah jo, meget seriøse ting, såsom at Marita havde glemt nøglen, nøglen til hvad? Til et sted, hvor man kunne få varmet næsen, for »det var så synd for lille Snær ni 14." »uUngasKVvic« jeg mener selvfølgelig Trond. Koldt var der jo der især på de tomme gange net, hvor de 2 nede, gabende Statsministe super-dup er« Havnar TV stjerner traskede rundt hele dagen og opdagede at man ikke var spor interesserede i, at 2 lysende stars heroppefra var kommet til byen. Næh. Danmark sov længe, som sædvanlig denne søndag morgen, tænk hvilken fræk- hed. Ingen røde løbere, ing- en fanfarer, selv embeds- mændene syntes, det var vigtigere at få det presseren- de stykke ekstra arbejde fra hånden, end at pudse glori- en pá Feroya's superstars og sá havde man den uherte frækhed at holde kaffe- pause og »stuttleika sær Oført«, medens lille Snær stod udenfor og fik ingen- ting, det var så synd i ham, og så grinede de endda, de fæle danske regerings-em- bedsmænd, og det må man sandelig ikke, når Føroyar står udenfor døren med tiggerstaven og beder om en skærv, (for Gud ved hvilken gang), men stadig knejser med nakken og tror, at han nok bliver lukket ind også, så han måske kunne få fært- en af lidt »gammel dansk«, det ville lune gevaldigt, når man er kold og slet ikke for- står, hvorfor man er lukket ude. Og så — fastslå det, hvem der kan — ville Stats- ministeren hellere smutte en anden vej ud til en fortjent pause end stoppes af fru Hentze og hendes evigt gen- tagne spørgsmål. Jamen dog — jamen dog, man blev så befippet, at man sluttede fra Christiansborg og så fik man den store finale, nu kunne man slå gækken løs, væk med de påtagne alvor- lige miner, nu skal der være sjov i gaden. Så Årni Gregersen gav den hele armen og fik skabt en parodi, som for alvor fik > LI silk i Betragtninger fra sofahjørnet 1. mai 1993 SAS hcensbetaler hva pokker var det, d k og lavede den dag de Hentze, Djurhus og Greger sen? Robotter var de blevet det var ihvertfald ikke sådan en omgang hø og hakkelse der havde fået os Sjónvarps fans til at give dem stjerne status for deres store dygtig hed og saglighed og forblef fende store viden Nå men, man poppede videre, man skrabede bund en, for et eller andet skulle man jo slutte dagen med, og det blev så Z Breckmann (eller Brækmar Wang og Oli som danskerne kalder ham) og de to fik omgående jord fornuft Hr ynkværdig at et al sund Wang er så høre på, at vi var lige ved at få medlidenhed med ham som man har med små vov vover, der render rundt í ud kanten af det store hunde slagsmål og slet ikke kan komme op i legen, man bare står og bjæffer og bjæffer i god afstand. Hr. Wang er en kuriositet, som burde an- bringes i et vokskabinet, sammen med W. C. Fields og Benny Hill. Men nu kastede Arni Gregersen sit trumfkort på bordet — > Socialist-for- skrækkeren Oli Breckman — stur-stur mimmer — på slap line, helt uden jordfor- bindelse, kastede han sig ud i æteren med sine »guld- korn«. I løbet af nul komma fem fik han malet alle den danske regerings embeds- mænd røde, knaldrøde, hammer og segl-røde. For Socialister, mister, det er det, de gamle kommunister og fallerede stalinister nu kalder sig for at pynte på fa- caden, helt det samme, som da danske skraldemænd kom til at hedde renovati- onsarbejdere. Hr. Adjunkt- en burde vide: at man sætter else for og else bag, pølsen beholder dog sin smag. Hr. Eks. redakteren bur- de vide: at Berlinmuren er faldet og de fleste østeuro- pæiske folk er kommet ind i vor tid, den store russiske bjørn er blevet en lille logr- ende hundehvalp, der prøv- er at indsmigre sig, for at få et kødben. Hr. Folketingsmanden burde vide, (og det ved han også, helt ned i Butterflyen), at den sorte, sorte konserva- tisme er lige så meget på re- tur som kommunismen: Jern- ladyen i England er sat fra bestallingen og O.B's elskede apartheid synger sin svanesang i Sydafrika. I Ir- Pa k t k Ki k ny ] i í ir I iv ære og vennerne med, de er IKKE gig nogen vind møller at slås med me Sá ! O.B. er desperat, ha nå mæønstr le reserve men der er ingen. Kun et te kort har han på hånd en, så det kort spiller han ud *r og ser sig sejrsstolt om. Nu har man vel nok cementeret in popularitet eller har man jo da' Arm griner og hr. Johannesen smiler ar trengt, men vi, der sidder toran skærmene, er lige ved at få kvalme, sådan skan os over at høre til san me dyreart, som vort land epræsentant udadtil Men der nu er det kommer mer embedsmændene ude på Tinganes, der skyld í hele udenlandsgæld en. Også disse stakkels sag esløse har i dagens løb fået klasket en bøtte rød maling i fjæset af den „store< guru, så kan de bedre bruges til skydeskiver for vanviddets vildfarne dart-pile, dels ses rødt og orange så godt, det har vi alle vidst længe, ihvertfald lige siden Knud Lauritsen lod sine »Dan. og Reefer« skibe male røde, som en ekstra — sikkerheds- foranstaltning ved sejlads mellem drivisen ved Grøn- land og til nu, hvor det er lov at alle bøjer, rednings- dragter, gummibåde o.s.v. er lysende orangerøde og kan ses på lang — lang af- stand dels er sådan en ens- farvet skive lettere at ram- me, og man kan så rart på- stå, at man har ramt plet, for der er ingen gradnering- er, ingen tale om 10'ere eller, 11'ere for slet ikke at tale om forbiere. Det hele er en stor udflyd- ende iøjnefaldende plama- ge, som pilene preller af på, og sidst, men ikke mindst, så er sådan et gloende rødt (gryluskortur) jo meget, meget mere skræmmende end en lam vatnisset sort ell- er grøn maske. Og skræmmende må de sandelig være — umenne- skelige — overmenneskelige — og meget dygtige. At tænke sig!!! Verden ifølge Oli Breckman — ser således ud: En lille flok pæne og nydelige mennesker — stil- færdige kestormænd og ditto damer, viser sig at være superskurke, uden store gebærder, har de 1.) tømt landskassen, 2.) taget milliard-lån i udlandet, 3.) undermineret Sjóvinnu h i * } LP i t 1 k i and 6.) fik hele k 1 mp k en faldt og k tået H på 4 i Íingane g råt at hele vor fisk N 1 i levende í hav tivg langt væk M ansk eller Seydistjord kk fisk tør nærme sig Færk for d b ie fx ande vid I rlang ør or der arbejde og g arbejd Íká på hold je tast mi i ar 2 h grådige og vært hi H 1 i ik Adjunkt Redakta Folketingsmand og Lag ngsmand Hr. Ol, og hat 4 ha at veð DEskeu Alt er disse embedstolk skyld i, de har kort og godt »kørt landet bankerot godt skuldret, uha, da, da for nogle giganter, grå og pæne og ufarlige om dagen, selvlysende røde muldvarpe om natten, for de kan vel ikke have nået alt om dagen nfellem 9 og 17 I sofaen sad ham, jeg del er postkasse med og hugge- de en hånd med 2 strakte fingre frem mod TV- skærmen og nu kom så hans kommentar: »Jah, jah, jah, hetta er gammalt, David er órein og tað er so synd í Go- liath stakkalin«. Men nu har vi så fået pla- ceret både ansvar og skyld og så ved vi også, hvad det er, der får himmelen over Tórshavn til at flamme rødt i dagningen, det er slet ikke S.E.V endnu mindre den »lysende intelligens< hos „de tunge drenge« Torden- skjolds soldater í Havn, de snorker under tunge tåge- skyer og har slet ikke opdag- et, at grunden under dem er gennemhullet som en sveit- ser-ost og det må være gen- nem disse lækager, at alle fiskene og pengene er sivet, eller rettere fosset, for det er jo sket på meget kort tid! Nej, nej min sjæl vånder sig: »Hjælp mig Madonna, du dejlige mø. hvis ikke du kan det, så hjælp mig at dø« for nu falder mine ører af. Min bøn blev hørt, for nu sendte Årni sin Joker ind, ganske vist i et andet studie, var han alligevel lidt bange for det han troede, denne Joker kunne finde på, var det lidt af en sort hest, som måske slet ikke ville synge samme pladdermelodi? Ja, hun kom, hun sad i » « x yo i ø td p * act 1 > øilj kkede I I hk 1 hv ie 5 sig Ko M Ka iv } i sit hvad ag det kke d på í nhæve id tærdige x ered mål 1< baisarr i ” a > i ze af I k af rer mx Í dag ik A På kh k p ik Ka “ 8 I H } i 4 > Es má have hersket på Wiss øer, dengang man skuli ærede medlem højtærede minister slækkede på det krav, slækkede man også på kravet om diiplin og navnlig selvdiciplin, det blev en yndet sport at stå pá tingets talerstol og smide skidt i hovedet på hinanden Hver eneste finanslovs debat f.eks har, i de mange år jeg har lyttet, kørt af sporet, i stedet for at holde sig til det givne emne, har man brugt alle dagtimerne til at grave gammelt nid og nag op af jorden og frem af arkiverne og kaste det efter alle de andre, og først langt hen på morgenstunden er man nået den bestemte grad af træthed, at man fik nogle tal på bordet, og i løbet af ingen tid, jaskede man sá fi- nansloven igennem, for nu trængte man til at se dyner, nu var alle så slagtrætte og sløve, at alt kunne lade sig gøre. Men under hele denne vanskelige krise, har man ikke en eneste gang hørt vores lagmand bruge den slags metoder, saglig har hun været, rolig, velovervej et har hun svaret og det gælder også fru Helena Dam, og når vi nu tænker tilbage, hørte vi så nogen- sinde Fru Karin Kjølbro tage rigtig del i det usmage- lige rivegilde, eller nogen af de andre kvindelige ting-- medlemmer for den sags skyld — nej — tankevæk- kende ikke? Men lad mig blive færdig med vrøvleren fra 1.2.93, han der udlever- ede sit land til det danske grin, han der fik det sidste sige: »det »den da man A h h . h Folk í god i P i ø h > 8 + í k 1 . * Vik i , [ og i t » I ø k t H Vik A í } Kl ” í há Dan Kic Ha Vik b * Á á á ] * * H i há Ka and L ip i A tg t ri nål 1 på d tandsk æt ike »ks-gal og lordrukne sprutter det ud af en meget krakeleret facade Jamen bette Viktor dog, var de is landske piger slet ikke impo nerede af Deres strittende overskæg f. eks? Var de for godt vant? Ville de hellere holde sig til deres egne granvoksne mænd Hvorfra har de den forestil ling, at: »islandske mænd er sex-gale dumme og fordruk ne, og at færingerne er vær re'! lad dem sejle deres egen sø: sådan nogenlunde var visdoms ordene Hvorfor og hvornår var den mand så langt væk fra Københavns byret og sine vante omgivelser ?? Ruth Staff