mikudagur 30. juni 1993síða 15

Síða 16 Nr. 121 — 30. JUNI 1993 Atli Dam á fólkatingi: -Vonandi fáa vit gott samstarv vi stjórnina og ser- frødingar hennara Hóast Atli Dam, fólkatingsmaður hevði nógv at finnast at í sambandi við gongdina í teimum samráðingunum, sum hava verið við danir, síðani søguliga vikuskifuið undan 6. oktober í fjór, so vónaði hann, at føroyingar kunnu fáa eitt fruktagott samstarv við bæði stjórnina og ráðgeva og serfróðingar hennara. Hann helt fyri, at slík leið fór at geva úrslit heldur enn einvegis boð og treytir. Vit prenta røduna, sum Atli Dam helt, tá avtalan millum Føroyar og Danmark var til endaliga viðgerð á Christiansborg í farnu viku. Hr. formand. Ved dannel- sen af et nyt landsstyre pá Færøerne í januar 1991, som jeg blev formand for, meddeltes det offentligt, at dette hverv skulle jeg kun beklæde i 2 år frem til års- skiftet 1992-1993. Derfor har det nu i 5 må- neder været muligt på nær- mere hold at følge Folketin- gets forhandlinger og i bre- dere forstand dansk parla- mentarisk arbejde. Det har givet et meget bredt spekter af erfaringer og indtryk, der både føles positive og nega- uve. Overvejende det før- ste, og derfor i udstrakt grad en bekræftelse af tidligere respekt for dansk folkesty- re, som specielt blev bibragt mig i 1950'erne og 1960'er- ne, da jeg boede i Danmark. Men også en styrkelse af bevidstheden om, at det er berettiget at anderkende denarbejdsindsats, ildhu og fairness, der præger de ære- de medlemmers arbejde, der bygger på en ideologisk grundholdning, dog nød- vendigvis modificeret ul spilleregler, der ligger på et så højt politisk moralsk ni- veau, at demokratiet kan tungere. Uberettiget mediadækning Den megen nedgørelse af dansk parlamentarisk ar- bejde, der præger medie- dækningen, finder jeg der- for uberetuget, specielt sammenlignet med, hvad der sker ude omkring i ver- den. Men der har sandelig også været negative ople- velser her i salen, og af det politiske arjbede her på bor- gen, der på grund af usag- lighed, uvidenhed og ond vilje har virket frustrerende. Det kan jeg sige, fordi Færøernes store økonomis- ke problemer har optaget meget af Tingets, regerin- gens og centraladministra- tonens tid. Vi, der har disse proble- mer tættest på livet, må tak- ke for den overvejende po- sive holdning ul at hjælpe og finde effektive løsnin- ger, der konstateres hos 90 pct. af medlemmerne, og som også er udtrykt i af- stemningsresultaterne. Animerer til agressioner Men kan så også beklage den effekt, som trænering, usandfærdighed, selvhæv- delse og en påtaget dømme- syge hos et lille fåtal her i Tinget har haft for det store antal færinger, der som en naturlig følge af rigsfælles- skabet har valgt at bo i Dan- mark, enten hele deres liv eller en stor del af det. Det være sig af familiemæssige årsager, blandede ægteska- ber, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller an- dre. Mange af disse bekla- ger sig over at føle sig ud- hængt. Når jeg siger påtaget dømmesyge, så er det, fordi det er helt klan, at det ikke er ærlig harme over såkaldt færøsk slendrian eller be- kymring for økonomiske følger í fremuden, der be- unger indsatsen, men helle- re, at man her, som jeg fremtørte i formiddags, me- ner at have fundet en ny må- de at animere ul agressio- ner. Både i februar og i maj havde vi lejlighed ul at drøfte nødvendige tiltag ul afhjælpning af de sugende færøske likviditetsmæssige og økonomiske problemer, hvor samfundet mere og mere stagnerede, arbejds- løsheden og fraflytningen voksede. Jeg fremførte, at vi med de foretagne skridt ikke var kommet ulstræk- kelig langt, fordi pengene fortsat fossede ud af Færø- erne. Bankerne Jeg forstod ikke, hvorfor vi ikke kunne have startet med at lade begge bankerne gå i betalingsstandsning en uge eller to, mens vi analysere- de problemerne og fandt muligheder for at hindre ru- in på bankerne. Bankløse dage kender vi jo mange steder fra. Nu skabte vi os dengang et pusterum, der gav de store indskydere lej- lighed til at udtrække deres indskud og flytte dem til Danmark eller længere væk. I februar skete stort set det samme bare i en vanskelige- re situation, hvor Den Dan- ske Bank stod over for etun- derskud på op imod 2 mia. kr., når datterselskabet på Færøerne blev medregnet. Og i en situation, hvor Haf- niaproblemerne var uløste og uoverskuelige, var det yderst fristende for Den Danske Bank at frigøre sig for færøsk engagement. Derfor blev der heller ikke efter 1. februar skabt den nødvendige tillid ul det fi- nansielle systems soliditet, som kunne forhindre ud- træk og genskabe likviditet. Så i og for sig har de kæm- pestore tab, som danske kre- ditforeninger, forsiknngs- selskaber og banker har konstateret, givet det færøs- ke samfund uforskyldte ek- stratab med i løbet Fællessaneringen Det faktum, at den påtænkte fællessanering har taget så lang, så lang ud har forvær- ret situationen i en så høj grad, at det er et spørgsmål, om de 80-100 mio. kr., som kreditforeningerne skal bi- drage medi saneringen, ud- gør mere end en brøkdel af væksten i tab på grund af, at bankerne reelt er gået i stå — ja, reelt har meldt sig ud af samfundet — samtidig som de ikke har tilført forar- bejdsningsindustrien mid- ler overhovedet. Tværti- mod skruet så meget ned for kreditten, at kun enkelte fa- brikker fortsat hutler sig igennem. Betaling af sygekasse, skat, husleje, billån og andre løbende husholdningsud- gifter fordrer ikke síure ban- ker. Det kan en postgiro- bank eller en sparekasse ordne. Så havde det ikke været det mest uheldige tid- spunkt nogen sinde med 20 pct. arbejdsløshed, så burde man have overvejet en total omlægning af den finansiel- le sektor, således at man sa- nerede den mest livskraftige del af færøsk industri ud af bankerne og lod resten gå den normale gang over tvangsauktioner osv. Altså en centralistisk model, som den af Finansieringsfonden af 1992 foreslåede, men med modsat fortegn. 28. mal-aftalen Først med aftalen af den 24 maj er vi kommet så væsent- lige skridt videre i den rigu- ge retning, at tilliden til, at bankerne fremover vil være i stand ul at forsvare indsky- dernes penge — nu da stats- kassen bliver likviditetsfor- midler og den færøske skat- teborger endelig debitor — er så meget styrket. Der er bare den hage ved situationen, at de påtænkte centrale mono- polistiske tiltag kunne gå hen og blive så langlivede, at vi ikke kommer videre nogen sinde. De sociale udgifter til ar- bejdsløshedsunderstøttelse i de områder, der da aldrig får genåbnet virksomheder- ne, vil blive så støre, at Landskassen ikke har en le- vende chance for at honore- re udgiftskravene. Specielt ikke, hvis bankerne fortsat læner sig tilbage og på uan- svarlig vis forholder sig pas- sive, fordi landsstyret alli- gevelskal fylde opigen med likvidi midler lånt af staten. Breckmann og lokalpolitik Jeg har aldrig anset det for hensigtsmæssigt at inddra- ge interne færøske politiske debatter i Folketingets for- handlinger og har derfor al- drig ment det rigtigt at svare Framhald á síðu 21