fríggjadagur 2. juli 1993síða 8

Ráðøgevandi . Nevndin: Vandi fyri at ; samfelagið +) steðgar upp í Buskaparligu trupulleikarnir í Fóroyum eru við at gera so øgl j R tá igir og ålvarsligir, at vandi er fyri, at samfelagið steðgar heilt upp. Skal sleppast undan hesum er neyðugt, at raksturin í fiskivinnuni gerst betri. Haraftrat má má álit aftur fáa á búskapin. Í tí sambandi er tað sera neyðugt, at kapitalur ikki fer av landinum og at betra um likviditetin hjá fig eingarsekt- orinum. soleiðis at likviditetstørvur ikki blokerar fyri "sunn- um“ vinnulivsvirksemi. Hetta er partur av nidurstøduni hjá Ráðgevandi Nevnd- ini hjá danska forsætismálaráðnum, sum júst hevur givið út eina fyribilsfrågreiding, sum vit eftir áheitan frå fleiri av trúevu lesarum okkara í 2. Højkonjunkturen i 1980'erne det meste at 19N0 erne en kraftig højkonjunktur re indtægter fra fiskenet smittede af på de øvnge de le af økonomien. Bla inve steredes der ambitiøst í ud bygning af fiskeflåden og industnen intrastruktur SO havneanlæg, veje, tunneler ma erhvervsbyggeri og Der var praktisk taget ir bejdsløshed pá Fæ! wr denne period tvæ > Iporteredes á Isk + udlandet, ik k ) k h UK sk 1% ak! lv h il ok | mt vitt 4 ter h drifts k FISsKOS KU højkonjunktur« voldsom gælds title De kærøske | y ! had 'n kraft kl idenland sh NYIVETE herunder gav store lån ul det tLærøske samfund, som mu SANSKE hegjorde disse års meget betvdelige underskud pá betalingsbalancens løbende poster Udlandsgælden ksede hastigt, Hf. Digur aede ved udgangen al VY0 et toppunkt på 8 í kr svarende tl knap x kr pr mdbygger Da den danske udlands eldi toppede IY8K. ud i 8 7000 kr pr 3. Tilbageslaget sætter ind Den økonomiske udvikling sku skies fant værdifuldi * Dc tt i Fik angestink t hk Mx « y tavend - ITVan A t il de k tiv 14} i nåtte samtid stramn inanspolitik ker Á h c Ak TKX 1 V DE SD var uhok | i de ok Sk >olitih son y udvendig K tørt udligere, kom herved til it forstærke tilbageslaget Ht samlet mål for pro duktionen på Færøerne i de senere ár lorei Jer IKKC men lønudbetalingerne gi ver et indtryk af udviklin gen I årene 1990-91 faldt de samlede = lønudbetalinger utlandinum og heima prenta. ed i alt var der en nedgang på yder pet. og í 1992 hgere 7 pct Tilbageslaget var de ter ste ár koncentreret í bygge og anlægssektoren, værtts industnen m.v. samt handel, hvorimod fiskesektoren un der et som følge at en gun stig prisudvikling havde no genlunde uændrede lønud betalinger. Gennem 1992 bredte de konjunk turer sig til stort set alle er hverv Faldende ningspriser for fisk og min dre ulførsler ul filetfabrik kerne gav en nedgang í ud svage afreg næster Den samiede færøske rspørgsel 1 mere end vroduk vorved de } 1 v En betydelig udvandring bejdslesied vir Degrænset 1990-49 Ma kke-lær i ) y (FOX under hørkonjunklurer skønnes ha Í tt Færøerne dis Udvandrngen var stor gen í 1992, men kunne nm ikke hindre en betydelig ar bejdsløshed. Ved udganger it året udgjorde ledigheden S pet af arbejdsstyrken Opgørelsen at ledighe den var udligere baseret på den udbetalte, trangsbe stemte forsergshjælp, men herover har der í begyndel 1990'erne sen af givetvis KR" * mej j bø været en vis skjult arbejds løshed Efter oprettelsen at en arbejdsløshedstorsikring i august 1992 har grundla get for opgørelsen været den udbetalte understøttel se. hvorved statistikker højere grad er blevet san menhignelig med tal for Danmark og andre lande Allerede í 1989 var der et underskud i landskassen på godt S00 mill kr Þet forsøg på at få balance på finanslo ven gennemførte Lagtinget 1 de følgende år en reduk ton af udgifterne, pnmært til fiskenstøtte og anlægsar Et vigende skatte grundlag førte imidlertid til bejder et tald í indtægterne, og det irltee underskud på drifts og anlægsbudgettet (inkl ettekuve garantier) torblen perioden 1990-92 stór relsesorden 3-600 mill. kr nderskuddet ANSIK redes overvejende ved idf tagning í udlandk Den stærke konjunktu nedgang medførte, at en b tydelig del af de to stort bankers udlån bl nø denk foretas S | fter klart, at beho telser I SísIð hank SI k V så stort. ål k kh vidte Mens Ssolvensk uoverskuelige følger tor de! færøske samfund indgik Landsstyret 1 neattale med den danske re } som sikrede Stovir nubankin indskud svarlig kapital på KT al ny an 375 mill Også den største bank, Føroya Banki, måtte i efter året have en kapitaltiltørsel for at overholde lovens sol vensbestemmelser. Det ske te i form af et indskud fra bankens daværende fler talsaktionær. Den Danske Bank. på godt 300 mill. kr 4. Den aktuelle øko- nomiske situation 4.1 Makroøkonomien Den økonomiske på Færøerne var således al situation lerede ved indgangen til 1993 yderst vanskelig, ikke mindst som tølge af en me get skrøbelig finansiel situ ation tor landskassen, ban kerne og ul dels hushold ningerne Krisen ser ud til at blive alvorligt forstærket í 1993 Tilbagegangen í fiskeriet er fortsat í begyndelsen af året. Fangstniveauet í 1992 vil næppe blive nået í 1993 Landingerne ul 'frletta brikkerne var í første kvar i € KV i Isi forvejen en d enod al ) t í ár kiftet vær ratte fal KODTISCTT viresnings rr h snit i nd SÁ struk eftek Erhve ts pro tes i Á , nmer ya DHiISCTE et í tidiigere ca 8.000 tons. Ved den nuvæ rende pris på laks. som fort sat nj t under niveauet i siutningen af 1980'erne, er erhvervets indtjening dog beskeden Økonomiens øvrige sek- torer oplever stort set uden undtagelse - ligeledes faldende aktivitet, om end i vanerende omfang. Store —— Tidindabiadid (6 . dele af de færøske lønmod tagere har måttet acceptere en væsentlig lønsænkning kombineret med fal dende beskæftigelse inde bærer, at de samlede lønud betalinger på Færøerne i år antagelig falder med om kring 20 pct. (10-15 pct. 1 den offenthge sektor og 25 30 pct. i den private sektor) Udbetalingerne vil hermed være tilbage på niveauet I 1985. jf. figur 3 De faldende lønudbeta linger og et kraftigt hævet skattetryk indebærer, at husholdningernes disponi- ble indkomster reduceres voldsomt som Den private sektors pr blemer med at tilpasse sig det lavere indtjeningsnive au lorøges alf den meget D private gæld. t: anta husholdnir tydelige importen of mport 35-40 px avere end í samme perxk hvilket illustrere nei siISte år den store tilbagegang ØKONO er Effekten at indkomstta bet på det private forbrug afspejledes tydeligt í ind tørslen af forbrugsvarer, de! lå godt 30 pct under niveau et året tør Importfaldet í — første kvartal kan dog være blevet forstærket af nogle specielle forhold (herunder omlæg >>