mikudagur 11. august 1993síða 6

ankin skal hava ein minni sjónligan leiklut í samfelagnum -Eitt av aðalmálunum hjá Sjóvinnubankanum er at fáa ein minni sjónligan leiklut í føroyska samfelagnum. Bankin skal figgja vinnulivid men ikki reka tað. Vit fara í framtíðini at leggja okkum eftir at reka bankavirksemi, og tað er nóg torført. Hetta sigur Jørn Astrup Hansen, stjóri í Sjóvinnubankanum í einum skrivi hann hevur sent Tíðindablaðnum Sosialinum. Skrivid snýr seg fyrst og fremst um likviditetsstøduna hjá Sjøvinnubankanum og er soljóðandi: Bankernes forhold pákal der sig otte, og med retie opmærksomhed i medier k Bankerne er et mege rhgt led í samtundsøk« EKMILI Man kunt umdlert nok men al dc lærðsk halt el hanker historisk har tremtrædend samtunder Bankerne ha legct aggressivt, AMStiE om man vil, inansierei e dog meget store projekter som ofte har været etableret på et spinkelt egenkapital grundlag. Ofte er denne fi nansiering i øvrigt sket i et tæt samarbejde med Lands styret, som har taget del if sikoen på line med danken 4 Ved blot det mindste kon jukturulbageslag, og deme o ikke ukendt med inder tor fiskenerhvervel egenkapitalen tabt, og ban kerne står tilbage med ey nndflydelsen. Det må i et hvert liberalt, pluralistisk samfund forekomme uhel digt, at bankerne på denne måde er kommet ul at domi nere erhvervslivet Det er for Sjóvinnubank in et mál at komme ul at spille en mere beskeden ro- le í samfundet. Banken skal finansiere erhvervene; ikke drive dem. Vi agter frem- over at koncentrere os om at drive bankvirksomhed; det er svært nok Hvor blev de 825 mkr af? Men indtil videre må vi nok acceptere at være genstand for ganske megen opmærk- somhed. Medvirkende her ul er naturligt nok den me- get betydende kapital, der, via Finansienngsgsfonden af 1992, af Landsstyret er indskudt í Sjóvinnubankin. Mange spørger med rette Hvor er de mange penge blevet af? Banken må jo bugne af penge — eller hvad? Lad os engang se lidt på pengestrømmene i Sjó- vinnubankin over det sidste års ud. Bankens vanskelig heder blev åbenbare den 6 oktober 1992 (hankens 60 árs dag), men nedturen star tede vel allered kvarta 1992. Lad os dertor analy sere perioden fra den Í. ju Kapitaltremskaftelse Banken er í denne period ulført 825 mali. kr af Finan senngsfonden af 199. ikke 1500 mill. kr., som Sonja Klein med en rund håndbevægelse skriver Dimmalætung den 7. d.n Over dnfæn har banken den betragtede periode gen ereret en likviditet på 114 mill. kr. Der har således va ret1alt 941 mill. kr. til rådig hed. Og hvor er disse 941 mill. kr. så blevet af? Kapitalanvendelse For kunder, som har optaget lán í udlandet mod Sjó vinnubankins garanu, har banken refinansieret valu talán med danske kroner ul et beløb af 379 mill. kr. No gle kunder har ønsket at omlægge lånene ul danske kroner i lyset af det relativt lave rentenivau; andre har muligvis af skatteteknis ke grunde, muligvis på grund af den usikkerhed, som opstod den 6. oktober 1992 — ønsket at reducere deres finansielle balance og har anvendt indlån i banken ul indfrielse af valutalån; atter andre har på grund af økonomiske vanskelighe- der ikke haft muligheder for at forlænge valutalånet ved forfald, hvorefter banken er trådt ul som garant. Der er altså mange grunde ul, at bankens finansgarantier er faldet Faldet í finansgarantierne på 379 mill. kr. modsvares af en sugning i bankens ud- lån og/eller et fald i bankens indlån Herudover har der, relativt til udlånene, været et yderligere fald på 104 mill. kr. (netto) i bankens indlån. Men bruttobevægel serne er selvsagt større. ban ken har i et víistomlang . som dog næppe tåler dramatise ning indlån yg ul andre lærøsk mistet Fil uk! landet pengeinstitutter. Om per gene hertra bliver sendt u af landet « ller bliver kanal seret ulbage í det lærøsk« samfund. har vi ikke noget sikker viden om Det voldsomme akun tetsfald í samfundet har tør ul et fald í bankens forret ninger og dermed ul et min dre lånebehov. banken har således nedbragt sin gæld ti andre pengeinstitutter med 436 mill. kr. I vidt omfans drejer set sig om lån, som er indfnet ved aftalt forfald Men der er grund ul at eru dre om, at bankens mellen værende med andre pet Kapitalfremskaffelse Kapitalulførsel Indtjent over driften Kapitalanvendelse Refinansiering af valutalån Udbetaling af indlån (netto) Forøgelse af bankens merudlån Nedbringelse af gæld til andre pengeinstitutter (netto) Køb af diverse aktiver Forbrug af likvide beholdninger Denne sammenhæng kan man ikke læse sig til ved hjælp af månedsbalancen. Fru Klein overser således, og har heller ingen mulig- hed for at vide, at Sjóvinnu- bankin ved udgangen af ju- ni 1993 havde betydelige utrukne kreditter hos dan- ske pengeinstitutter. Og apropos danske pengeinsu- tutter, så har Sjóvinnubank in siden marts 1993, da Den Danske Bank erhvervede 30 pct. af aktiekapitalen i Sjóvinnubankin, ikke ned- bragt sit mellemværende med Den Danske Bank. At Sjóvinnubankin som vistovenfor har genplaceret ulgangen af likviditet, er der ikke noget mærkvær geinstitutter oftest har ka- rakter af kreditter, eller li nes, som banken kan trække på eller betale ned på, når der er likviditet ul det Sjóvinnubankin har forø get sim likviditetsbinding i diverse akuver — hovedsaj hg nødlidende panter, som banken har overtaget — med 41 mill. kr Finansleringsanalyse Hvis man nu tæller efter, så vil man se, at banken har »brugt« 960 mill. kr. i likvi duet. Likviditetsulganger var på 941 mill. kr., og ban ken har altså over den be tragtede periode på 12 má neder formindsket sine kvide beholdninger med 19 mill. kr 825 mkr 116 mkr 941 mkr 379 mkr 104 mkr 483 mkr. 436 mkr. 41 mkr mkr digt, langt mindre noget uheldigti. Herom handler al bankvirksomhed. Så meget om Sjóvinnu- bankins likviditet. Når ban- kens udlån ikke stiger, er | det altså ikke på grund af mangel på likviditet. Det er på grund af mangel på ren- table, kreditværdige pro- jekter Likviditetsvirkningen er imidlerud blot den ene side af den kapitaltilførsel, som Sjóvinnubankin har fået. | Den anden side vedrører | bankens — kapitalforhold. Mere herom en anden gang. Tórshavn, den 9. august 1993 J9mkr. Jørn Astrup Hansen Jørn Astrup Hansen Likviditetstørvur er ikki 0 ikki hevur økt tørvurin á lpnandi og kredilverdugum pr øri í 5 søkin ti. at 3) mi ulian vinnuDankauni VinnuDanki? Orsøkin er harallurim reKLluUM Snellubåtar fingið uppí Saltfiska snelluskipið Glyvraberg er farin at sigla heim undan Bjarn oynni. Teir hava fingið uppi, 101 tons av rundum fiski og tað gevur 45 tons í saltfiski. Glyvraberg er fyrsta av teimum fýra snelluskipunum, sum eru á saltfiskaveiðu á norðanfyri í norskum og russiskum sjógvi, sum hevur fingið uppí. Báran fer eisini skjótt at sigla heim. Teir hava 118 tons av rundum fiski inni, hetta svarar til 50 tons av saltfiski. Teir báðir størru bátarnir royna eina tíð enn, tað er Nordsøku av Eiði og Hoyvíksingur av Sandi. Nakað er eftir av kvotuni. Bátarnir fóru avstað fyrst í mei, 0 fyrsta mánaðin drupu te ikki livandi, men sí bragdaði og nú hevur fiskiskapurin verið góður Inn við sjúkum manni Mánadagin kom ein bretskur trolari á Havn- ina við einum sjúkum manni. Maðurin hevði brotið beinið umborð, Maðurin varð fluttur á landsjúkrahúsið til við- gerð. je Bilstereoanlegg til solu. Bandspælari, equalizer, radio og CD-spælari, tveir forsterkarar, ann- ar er 60x60 W og hin er 30x30 W, tveir hátalarar, til solu fyri 12.000 kr. Nýprís- ur er yvir 20.000 kr. Tlf. 17124 = FO AO SU EEN sær emner NS AAA AAA