hósdagur 12. august 1993síða 14

Síða 14 Nr 150—12. AUGUST 1993 Politikararnir eiga at lurta meira eftir Ráð- gevandi nevndini Ein hevur varhugan av at hvørki politikarar í Danmark ella í Forovum hava givid sær nógv nógv fær um ella lurtad nóg nógv eftir frågreidingunum frá Ráðgevandi Nevndunum. Onkur vil entå vera við, at teir als ikki lesa hesar frágreið- incar. Her eigur vend at koma í. Møguliga áttu hesar frá- greiðingar at verið týðandi partur av samráðingargrundar- lagnum, tá danski forsætisráðharrin og løgmaður hittast. Hetta heldur Lise Lyck, samfelagsfrødingur, ið arbeiðir á "Institut for Nationalókonomi" á Handilshåskulanum í Keypmannahavn Lise Lyck luttók fyrr í ár á einum seminari í Roskilde, sum snúði seg um kreppuna í Føroyum. Tíðindablaðið Sostalurin hevdi tá drúgva fråsøgn frå orðaskiftinum. Síðani tá eru allir fyrilestarnir komnir út í bók og fara vit í dag og í morgin at prenta fyrilesturin hjá Lise Lyck. Nú fyrilesturin er komin út í bók er hann eisini meira umfevnandi og nomið Tíðindablaðið so" Ps Lise Lyck, cand polit. : -Den Danske Bank har i realiteten via sin operatørrolte fået den bestemmende indflydelse på Færøernes bankvæsen. En kreditsaner ing/kreditomlækning for ca. $ mia. kr. med omlægningsomkostninger på S00 ul 7 mia. kr. mangler stadig. Foretages omlægningen ikke vil danske realkre ditinstitutter belastes betydeligt, hvad den danske regering formentlig ikke vil accepiere erne om, at Færøernes sta verður við okkurt, sum ikki koma fram á seminarinum. Seinni partur snýr seg um bankakreppuna við serliga atliti til leiklutin hjá Den Danske Bank. Indledning Nærværende artikel er en revideret version af den fo- reløbige diskussionsartikel, der blev præsenteret på RUC's Færøerne konfere nce d. 22. og 23. april 1993 Jeg gjorde på Færøkonfe rencen opmærksom på, at der var en del unøjagtig heder m.v. i den foreløbige version af artiklen, men at hensigten med alligevel at lægge den frem var at få en bedre diskussion og debat på et foreløbigt skriftligt oplæg end uden skriftligt oplæg. Abstract Indledningsvis karkteriser es Færøerne som økonomi betragtet. Det konstateres at den færøske økonomi er í dyb økonomisk krise. Her efter analyseres årsagerne ul krisen. Hovedårsagen findes at være de fiskerier hvervsmæssige forhold Den hidtidige fiskeripoli uk, der har medført over fiskning og meget kapital- intensiv produktion, der nu tyngesaf den høje realrente Murens fald, der har sat fiskerimarkedernes traditi onelle funktionsmåde ud at funktion som følge af ul førsel af billig østfisk. Her kommer 'or Færøen vedkommende specifikke forhold i form af offentlige fejlinvesteringer 1 bygde havneanlæg m.v. og pris konkurrencemæssige kon sekvenser som følge af, at Færøerne har en "fiskefod”, der konkurrencemæssigt har lidt under, atden danske kr. er revalueret ca. 5 pct siden september 92 i for hold ul ECUén og under, at den norske krone og det engelske pund er blevet kraftigt devalueret Den igangsatte løsnings models hovedpunkter præ senteres, og modellen vur deres som utilstrækkelig ul at løse krisen. Færøerne har fåetbegrænset deresøkono miske uden at den færøske hjemmestyre lov er ændret. Det danske banksystem har undgået at betale indskydergaranu for 1-2 mia. kr. Den Danske Bank har i realiteten via sin operatørrolle fået den be- stemmende indflydelse på Færøernes bankvæsen. En kreditsanering / kreditom- lægning for ca. 5 mia. med omlægningsomkostninger pá 500 mill. ul 1. mia Foretages autonomi, stadie Hali omiægninger i 1 » hør . lastes dDetvdel t ) { den i vdkE CI TT ikke vil acceptere. Det kon kluderes, at der ikke er nogle enkle "snuptagsløs ninger” ul at komme ud af krisen, og et par elementer ul en løsningsskitse nævn- es. Det konkluderes endvi- dere, at det er sandsynligt, at rigsfællesskabet, når en- gang krisen er overstået, vil skifte karakter. Færøerne som økonomi betragtet Færøerne omfatter 18 øer i Nordatlanten, der dækker et arcal på 1399 km2. Befolk ningen er i løbet af de sidste 200 år vokset fra ca. 5.000 til 48.000. 1/3 af befolk ningen bor i hovedstaden Tórshavn, og resten af be- folkningen bor spredt på øerne í mere end 100 mindre byer Færøerne er en del af det danske rigsfællesskab og har siden 1948 haft hjem- mestyre. Det første udtalte ønske om selvstændighed kom frem ved "julemødet i København” 1888 for godt 100 år siden, og í 1905 dan- nedes de første 2 politiske partier netop baseret på spørgsmålet om selvstæn- dighed elle samhørighed med Danmark. Efter 2. ver- denskrig var der fuld enig hed Danmark og på Færø tus som kolon måtte op høre. Den 14. september 1946 afholdtes en folkeat stemning om Færøernes fremud. 32,9 pct. stemte for uafhængighed, 31,9 pct mod og 32,5 pct. afholdt sig fra at stemme. På denne baggrund indførtes hjem- mestyre 1. april 1948. Fær øernes hjemmestyre og Grønlands hjemmestyre (1979) udgør ulsammen, hvad der internationalt kal- des den danske hjemme- styremodel. Denne model er karakteriseret ved 1) at vare meget pragmatisk, 2) ved at hjemmestyremodellen ikke formelt er en forfatning, 3) ved omfattende delegering af kompetance fra den dan- ske stat ul de færøske myn- digheder og ved 4) betyde indkomstoverførsler fra den danske stat ul hjem- mestyreområderne Færøernes økonomi er en fiskeøkonomi, d.v.s. helt Overv ejende baseret pá fiskeri og aktiviteter í rela- ton til fiskeriet. For ca. 100 år siden kom der gang i det havgående fiskeri. På 10 år øgedes fiskeflåden fra 12 ul 140 fartøjer (J.P. Joensen). Købmændene ikke bare kø- bte og solgte produkter på Færøerne, men finansierede og ejede hurtigt også fiske- flåden og denne kapital- koncentration muliggjorde fiskeflådens hurtige vækst. Fra begyndelsen af 2. ver denskrig og de følgende 50 år har fiskeriets forhold eret vervenk To lige hvilket har muliggjort en meget kraftig epspansion i levestandarden Sammenfattende = kan den færøske økonomi be- tragtes som en lille økonomi beboet af et folk med eget sprog og identitet, t.v.s. et "disunct-siciety”. Endvide- re som en meget åben øko- nomi med en ensidig er- hvervsstruktur, helt afhæ- ngig af fiskenet. Ydermere med en meget spredt bo- sætning med betydelige omkostninger ul infra- struktur og anlægsudgifter til fastholdelse af bosæt- ningsmønstret. Den færøske økonomis- ke poliuk har været tørt på baggrund af: 1) Færøerne opfylder de folkeretlige krav ulat være en selvstæn dig nation, 2) der har i de sidste 100 år været en be tydelig nationalisme på Fæ røerne og 3) Hjemmestyre loven med dens betydelige indkomstoverførsler fra Danmark ul Færøerne. De færøske politikere har på denne baggrund søgt samlet at maksimere færøsk eks- port og selvbestemmelse og danske overførsler under denrestriktion, som opdel- ingen af øst og vest ud- gjorde frem til murens fald Resultatet af denne politik har givet færingerne e:. høj levestandard og økonomisk fremgang frem ul 1989. Krisen på Færøerne Når en økonomi er i krise «an der være tale om há en økonomisk krise og en politisk krise. Den færøske krise er først og fremmest en økonomisk krise, selv om den i den seneste tid og så har udviklet sig ul en po liuisk krise Ved en økonomisk krise kan krisens dybde vurderes alene ud fra udviklingen í produktionen eller relateret ul, hvordan hovedmålsæt ningerne forøkonomien om vækst, beskæftigelse, pris udvikling og betalingsba lance udvikler sig. Desuden kan gældsomfanget til ud landetindgå ved vurdering- en for at angive den økono- miske frihed eller råderum- met for den økonomiske politik. På Færøerne er produkti onen faldende, d.v.s. vækst en negativ. 1989 er væksten målt ud fr BNP opgjort ul 0,0 pct, 1990 ul -7,0 pct, 1992 ul -9,3 pct. og for er faldet i produkti- onen skønnet til 19,4 pct Ledigheden vurderes til ca 25 pct., men vanskelig at opgøre, da præcise data mangler. Prisstigningerne er yderst beskedne, og pris- niveauet er vigende. Betal- ingsbalancens løbende poster viste +400 mill. kr. i 1991 og forventes at blive ca. +300 mill. kr. i 92 og 93. Overskuddet er en følge af den meget kraftige sam- mentrækning af økono- mien og er udtryk for stærk økonomisk 199 tilbagegang (recession) Færøernes BNP er på ca mia. Gælden til udland