hósdagur 12. august 1993síða 15

fíðindablaðið CT ØK Heridybi ráderumm et før Gkonomisi politik er Endur meget Hil Årsager til krisen En krise af det omfang re s- er to spørgsmål, hvad er årsagerne ul krisen, og hvordan har det kunnet komme så vidt? Hovedårsagen og det ge- nerelle skyldes, at Færøerne er en fiskeriøkonomi, der er stærkt negativ påvirket af internationale, af dansk-fæ- røske og af specifikke færø- ske forhold. Internationale faktorer Den førte fiskeripolitik i EF og Nord Atlanten har en meget væsentlig andel i problemerne Poliukken har bestået í en kraftig ka talintensivering af fisk dukuon Den há atlet ODKØ ikutlicre í tor Ninaáanst ølte ul inve gilrawi auonalisering af haven rgulenng via KVOLK ystemer. Poliukken har nedtørt overfiskning mange steder med direkte nedgang i fangstmulighed erne ul følge Det intematuonalt stig ende realrenten:veau fra slutningen af 1980'erne har i forbindelse med kapital intensiveringen øget fiske- nets omkostningsniveau markant og bidraget til at underminere fiskeriets ind tening. Hertil kommer yderligere virkninger af murens fald, som formentlig vil gøre sig gældende til efter år 2000 Fiskerierhvervet har til mu- rens fald fulgt en prisdan- nelse på et relativt lukket Vesteuropæisk marked, hvor udsving i mængderne har resulteret i prisændr- inger. Var der således færre fisk blev prisen høj og om- vendt. Denne tilpasning er fuldstændig ødelagt efter murens fald, hvor markedet selv ved lave priser over- svømmes af fisk østfra, da selv lave vesteuropæiske priser er skyhøje sammen- lignet med østpriserne regn- et i vestlig valuta. Jeg for udsagde allerede i et paper i 1990, at det ville gå sådan som følge af, at fisk er en "standardvare” der er let at transportere og kan indgå direkte på de vesteuropæ- iske markeder. Østfisken bliver en væsentlig valuta- indtjening for østlandene, og fisk dermed alt for dyr til de østlige hjemmemarke- der. Sagt på en anden måde, fiskeriet kommer, i Vesten og Nordatlanten, til som erhverv at bære tilpasning- tk c mad ø ISK vii t reisti de kommende Ár. me en eventuel indføres! hera! vil ikke løse problemet Dansk-Færøske faktorer Hertil kommer specifikke forhold forårsaget af den færøske valutas binding til den danske kr. Som bekendt er den danske krone siden september '92 revalueret godt 5 pct. i forhold til ECU'en, og samtidig er den norske kr. og pundet deva- lueret meget betydeligt, hvilket har gjort det umuligt for færøske fiskere at kon- kurrere prismæssigt. Ydermere har den måde indkomstoverførslerne fra Danmark ul Færøerne har været udformet på bidraget ul forøgelse af krisen. Det skykles især, at indkomsi wertarslem har vær niuklurmediøbDenidt hvilket har været med til at presse højkonkukturen midten af 1980'erne ud inflauonær overekspansi on Færøske faktorer Udover disse generelle for hold er der specifikke færø ske forhold, som yderligere forværrer situationen. Det drejer sig for det første om den offentlige støtte til fiskenet ul såvel fisketrawl ere som filetfabrikker, og udbygningen af infrastruk turen i relation hertil Kravet om selvfinansier ing af 10 pct. af kapitalen ved trawlerbyggeriet var í praksis en illusion, ved vi I dag. Konkurser indebærer, at de offentlige garantier udløses og dermed, at Landskassen drænes Hvordan har det kunne komme så vidt? Meget skyl des formentlig den pragma- uske danske hjemmestyre - model, de bl.a. er karaku seret ved væsentligt at foku- sere på indkomststrøm mende og langt mindre på gæld og formuestilling. En del af forklaringen er også at finde i omlægningen af de danske øremærkede tilskud til bloktilskud fra 1988 ul 1993. Formålet med omlæ- gningen var klart at hindre spekulation i refusioneme og at tilvejebringe bedre sammenhæng mellem kom- petance og ansvar for at op- nåen bedre allokering og en mere effektiv offentlig ad- ministration. Det kan og må undre, at omlægningen til bloktilskud kommer så sent, når man tænker på at Kommunalreformen i Dan- mark kom i 1970. Over- førslerne fra den danske stat ali ve SLIT so ferliny Vegnveste min mel ing fejlagugt nnger betyder, at bygderne porter, men ingen poritik i Danmark eller hjemme styrcområderne har pligt ul at læse og forholde sig ul Sámal I.F. Johansen Rogvi F. Johansen Gestur Hovgaard red.) KRISEN PÅ FÆRØERNE problemstillinger og perspektiver : ikke mere er isolerede, og dette har totalt ændret by bygde problemaukken på Færøerne í forhold ul de øvrige Circumpolare områ der. Hermed mindskes center/penfen problemau kken og behovet for nyinvesteringer i boliger m v. 1 centeromráderne Samudig må det erken des, at fejlinvesteringer har været udbredt í mange økonomier, specielt de nor diske, der nar haft meget vanskeligt ved at tilpasse investeringer og den finan sielle sektor ul lavinflati onsøkonomien Når den færøske økonomi betragtes, må det nævnes, at det Rådgivende udvalg for Færøerne med Skak-Niel- sen som formand igennem flere år advarede i et for en embedsmand utroligt tyde- ligt sprog om faren ved den førte økonomiske politik og ved gældsopbygningen. Desværre sad den danske regering og det danske Folkeung disse klare ad varsler overhørig, hvad der nok var medvirkende til, at også politikerne og myn- dighederne på Færøerne ikke reagerede på advarsl eme. For mig at se rejser dette et alvorligt “systemprobl em” ved den danske hjem mestyremodel De rapporternes indhold. Det hævdes ofte, at de end ikke Økonomisk Råd i Danmark har et repræsen læses tantskab, som í et indied ende afsnit i hver rapport giver sin mening ulkend om rapporten. Det er n opfattelse at de rådgivende udvalg kan virke ansvars forflygugende, fordi ingen i “etablishment" eller blandt politikerne har pligt ul at reagere på indholdet År sagen ul denne konstruku on kan være en slags "be røringsangst”, som følger af hjemmestyreomrAdernes selvstyre dimension, men det fratager ikke politiker- ansvaret over for ngsfælles skabets borgere. Mon ikke der er behov for en ændr ing? Måske kunne rapport erne laves op ul de halvår- lige møder mellem statsmi nisteren og formanden for hvert af hjemmestyreom råderne, og en kommen tering af rapporterne kunne måske indgå í offentliggjor- de erklæringer efter møder ne Heims- atlas - og ikki landa- lærubok Ein mynd var komin skeimt fyri í blaðnum leygardagin undir teig- inum >Sjónarmið< (Annfinnur í Skála, stuðentaskúlalærari, viðgjórði nýggja Til hesa greinina skuldi sjálvandi mynd verið av heimsatlass- inum. Í skusdinum fríggjamorgunin settu vit tíverri ístaðin mynd av eim bók í landalæru, | ið vist einki hevur við | heimsatlassið gera TEKJUTRUPULLEIKAR - Ikki við Hertalan EPDM £ 100% tett wW Elastisk frá +50" til +150 W 15 ára trygdarvåttan FINNUR SIMONSEN, Timburmeistari Landsdrattur til frama fyri Deyvatelag Foroya Vinningar til seðlar nar m 1165, 13713, 12640 og 14839 em ikki heintaðir Lutir. sum íkki eru | heintaðir fyri 27. au gust, fella aftur til felagið Sendið seðilin til Deyvatelag Føroya < “ Box 2001 165 Argir vinnara- 3 — Prógv Samal Johannes Ric) moni Le Pol Patursson, Kirkju ev g sveinabræ ASKINS ður Ha evur lært hjá P4 Tórs havna SKIPAR 5 % arð avlærdur 199 Lær eista i M ritzM Emily Poulsen, Leirvik hevur f náið sveinabræn sum DAKAT Hon hevur ært hjá Bakarinum í Gøtu og varð avlærd 31 11 J 1993. Lærumeistari var Helgi Thomser Til BLADSØLURNAR sosialurin aftur UTSELDUR? Boðið so beinanvegin frá á tif. 11820. Úttanfyri vanliga arbeiðstíð upp- lýsir telefonsvararin hvar ringjast skal fyri at fáa fleiri blød. Tidindabladid SOSIALURIN Haldið Sosialin