Sosialurinarkiv
Sosialurin 1993-08-13, síða 6
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 13. august 1993síða 6

‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Kreppan neyvan loyst í hesi oldini -Veruligar "snuptags" loysnir" á kreppuni finnast neyvan., og tað er neyvan heldur hugsandi, at kreppan verður loyst hesu- megin ár 2000. Hetta heldur Lise Lyck, búskaparfróðingur við lærda háskúlan í Keypmannahavn um kreppuna í Føroyum. Sosialurin prentar í dag 2. part av fyrilestri hon helt í Roskilde fyrr í ár um stóðuna í Fórovum. Fyrilesturin kom herfyri út í bók og snýr seg í stóran mun um teir aktuellu spurningarnar, ið eru frammi í fóroyska samfelagnum í dag. Krisen - igangsatte og diskuterede løsningsmuligheder I efteråret '92 blev det klart, at Sjóvmnubankin var konkurstruet, og at ka pitalindførsel udefra var på krævet. Den 6. oktober blev Finansieringstonden af 1992 oprettet, og hermed ophørte Færøernes økono- miske handlefrihed i reali- teten. De fleste medlemmer af Finansieringsfonden er danskere, og dens formand er nationalbankdirektør Rickard Mikkelsen. For at opnå de 1,15 mia. kr. den danske stat her ydet lån i garantier (650 mill. kr. til Sjóvinnubanken, 200 mill. kr. ul Landskassen samt at færøske sparekasser og forsikningsselskaber = har indvilliget i at aftage for 300 mill. kr. obligationer som er garanteret af den danske stat, og hvor låne- provenuet tilfalder Lands- kassen, har Færøeme måttet binde sig ul balance i de offentlige budgetter, hvad der bl.a. har betydet en di- rekte nominel lønnedgang for offentligt ansatte på knap 10 pct. ingen uden- landsk låneoptagelse osv., dvs. krav sat af de udsendte IMF økonomer, som den danske regering har brugt som legalisering af kravene ul økonomi Ved en umiddelbart fore- stående konkurs af en bank er der forskellige modeller, der kan komme i anven delse 1) Banken kan gå konkurs, 2) Banken kan blive fusio- neret med en anden bank, 3 (Finansielt udvalg kan vurdere bankens situation og sætte en model op for en løsning og 4) Et bredere samfunds onenteret udvalg kan vur dere bankens situation og sætte en løsningsmodel op Mulighed 3) og 4) vil ofte være forbundet med er betalingsstandsning Ad?) Hvis banken er gáet kon- kurs, havde indlánerga- ranuen jf. lov om indskyd- ergaranti skullet udløses Det er beregnet ul at ville koste det dansek bankvæ sen 1-2 mia. kr., hvoraf Den mia. kr tæringer ndskud op ul 250.000 kr udbetalt ú } måneder Fænðnger med større ind skud ville få disse indskud ul at indgå i konkursboet, hvor også Landsstyrets ind skud ville indgå. Konkurs afviklingen ville tage 3-5 år. På denne måde ville de største direkte andele skulle betales af den danske bank verden (især Den Danske Bank), og tilpasningen via konkurser ville ramme kun der í Sjøvinnubanken. Her- ul kan komme yderligere omkostninger, baseret på vurderinger af, hvor meget usikkerhed en konkurs af Sjóvinnubanken ville påfø- re den færøske økonomi i al almindelighed inden for ca Teoretisk set er det om diskuteret, om finanskriser bør realiseres eller mod- virkes af offentlige indgreb F.eks. mener Friedman og Schwartz, at den realøkono miske påvirkning af øko nomien ofte forstærkes af den måde, myndighederne og poliukkerne håndterer problemet på Ad 2) En fusion med Den Danske Bank er udelukket, da det vil synliggøre at Færøerne ikke mere har selvstændigt bankvæsen, og de færøske sparekasser m.v. er for små ul en fusion. Lise Lyck:, búskpar frødingur á fundinum í Roskilde Tad er framtíðin, ið telur og I eiga allar hugsandi AD! r ( P uk , Ad 3) Denne model blev fulgt i ved € Danmark Julibank Færøerne. Løsningsskits ne har været forskelligt Ved 6. Julibankens betal ingsstandsning (marts '87 i var indlånergaranuen end nu ikke indført (dec. 87). € Julisankmodellen indeba opdeling af bankens aktiviteter i "sunde” og "mindre sunde” skilt ud i € særligt afviklingsselskat hvor Nationalbanken mått garantere betydelige beløb Afviklingsselskabet ska! ikke offentliggøre regnska bsresultaterne, og offent ligheden vil ikke få omkost ningerne oplyst. Færømodellen med Fi nansieringsfonden indebæ rer, at ingen — udover de in- volverede parter — vurdere bankaktiviteterne og at Den Danske Bank indirekte via sin operatørrolle í bank- forretningerne bliver helt afgørende for hvilke akti- viteter, der hører og hvilke der fortsætter Ad 4) Denne model er ikke brugt i Danmark. Den kræver stør re åbenhed. Modellen er f.eks. brugt i Norge. Den Danske Bank har i speciel høj grad været in volveret i Færøernes bank- væsen og stod til milliard- store tab, hvis ikke den i samarbejde med den danske stat og Landsstyret fik “af- —