fríggjadagur 13. august 1993síða 6
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Kreppan neyvan
loyst í hesi oldini
-Veruligar "snuptags" loysnir" á kreppuni finnast neyvan., og
tað er neyvan heldur hugsandi, at kreppan verður loyst hesu-
megin ár 2000. Hetta heldur Lise Lyck, búskaparfróðingur við
lærda háskúlan í Keypmannahavn um kreppuna í Føroyum.
Sosialurin prentar í dag 2. part av fyrilestri hon helt í Roskilde
fyrr í ár um stóðuna í Fórovum. Fyrilesturin kom herfyri út í
bók og snýr seg í stóran mun um teir aktuellu spurningarnar, ið
eru frammi í fóroyska samfelagnum í dag.
Krisen - igangsatte og
diskuterede
løsningsmuligheder
I efteråret '92 blev det klart,
at Sjóvmnubankin var
konkurstruet, og at ka
pitalindførsel udefra var på
krævet. Den 6. oktober blev
Finansieringstonden af
1992 oprettet, og hermed
ophørte Færøernes økono-
miske handlefrihed i reali-
teten. De fleste medlemmer
af Finansieringsfonden er
danskere, og dens formand
er nationalbankdirektør
Rickard Mikkelsen. For at
opnå de 1,15 mia. kr. den
danske stat her ydet lån i
garantier (650 mill. kr. til
Sjóvinnubanken, 200 mill.
kr. ul Landskassen samt at
færøske sparekasser og
forsikningsselskaber = har
indvilliget i at aftage for
300 mill. kr. obligationer
som er garanteret af den
danske stat, og hvor låne-
provenuet tilfalder Lands-
kassen, har Færøeme måttet
binde sig ul balance i de
offentlige budgetter, hvad
der bl.a. har betydet en di-
rekte nominel lønnedgang
for offentligt ansatte på
knap 10 pct. ingen uden-
landsk låneoptagelse osv.,
dvs. krav sat af de udsendte
IMF økonomer, som den
danske regering har brugt
som legalisering af kravene
ul økonomi
Ved en umiddelbart fore-
stående konkurs af en bank
er der forskellige modeller,
der kan komme i anven
delse
1) Banken kan gå konkurs,
2) Banken kan blive fusio-
neret med en anden bank,
3 (Finansielt udvalg kan
vurdere bankens situation
og sætte en model op for en
løsning og
4) Et bredere samfunds
onenteret udvalg kan vur
dere bankens situation og
sætte en løsningsmodel op
Mulighed 3) og 4) vil ofte
være forbundet med er
betalingsstandsning
Ad?)
Hvis banken er gáet kon-
kurs, havde indlánerga-
ranuen jf. lov om indskyd-
ergaranti skullet udløses
Det er beregnet ul at ville
koste det dansek bankvæ
sen 1-2 mia. kr., hvoraf Den
mia. kr
tæringer
ndskud op ul 250.000 kr
udbetalt ú
} måneder
Fænðnger med større ind
skud ville få disse indskud
ul at indgå i konkursboet,
hvor også Landsstyrets ind
skud ville indgå. Konkurs
afviklingen ville tage 3-5
år. På denne måde ville de
største direkte andele skulle
betales af den danske bank
verden (især Den Danske
Bank), og tilpasningen via
konkurser ville ramme kun
der í Sjøvinnubanken. Her-
ul kan komme yderligere
omkostninger, baseret på
vurderinger af, hvor meget
usikkerhed en konkurs af
Sjóvinnubanken ville påfø-
re den færøske økonomi i al
almindelighed
inden for ca
Teoretisk set er det om
diskuteret, om finanskriser
bør realiseres eller mod-
virkes af offentlige indgreb
F.eks. mener Friedman og
Schwartz, at den realøkono
miske påvirkning af øko
nomien ofte forstærkes af
den måde, myndighederne
og poliukkerne håndterer
problemet på
Ad 2)
En fusion med Den Danske
Bank er udelukket, da det
vil synliggøre at Færøerne
ikke mere har selvstændigt
bankvæsen, og de færøske
sparekasser m.v. er for små
ul en fusion.
Lise Lyck:, búskpar
frødingur á fundinum í
Roskilde Tad er
framtíðin, ið telur og I
eiga allar hugsandi
AD! r (
P uk ,
Ad 3)
Denne model blev fulgt i
ved €
Danmark Julibank
Færøerne. Løsningsskits
ne har været forskelligt
Ved 6. Julibankens betal
ingsstandsning (marts '87
i
var indlånergaranuen end
nu ikke indført (dec. 87). €
Julisankmodellen indeba
opdeling af bankens
aktiviteter i "sunde” og
"mindre sunde” skilt ud i €
særligt afviklingsselskat
hvor Nationalbanken mått
garantere betydelige beløb
Afviklingsselskabet ska!
ikke offentliggøre regnska
bsresultaterne, og offent
ligheden vil ikke få omkost
ningerne oplyst.
Færømodellen med Fi
nansieringsfonden indebæ
rer, at ingen — udover de in-
volverede parter — vurdere
bankaktiviteterne og at Den
Danske Bank indirekte via
sin operatørrolle í bank-
forretningerne bliver helt
afgørende for hvilke akti-
viteter, der hører og hvilke
der fortsætter
Ad 4)
Denne model er ikke brugt i
Danmark. Den kræver stør
re åbenhed. Modellen er
f.eks. brugt i Norge.
Den Danske Bank har i
speciel høj grad været in
volveret i Færøernes bank-
væsen og stod til milliard-
store tab, hvis ikke den i
samarbejde med den danske
stat og Landsstyret fik “af-
—