fríggjadagur 13. august 1993síða 7

Tíðindablaðið dÆkk i } a D ASK k Í haft en } 1 KE LG SLK k k Danske I k hårdt, Í Í r , i Den Danske Bank há endog Mn [Stor 1 I ir] y afdækning ala | hederne pá Þærð er Lørste mid KOL V ' A Í f Lat l 5] lubank i i £ ) uns Bank tilfør i k 11y ikli KA el nil. kf I » 1 r 4 } KAI U 1TIN ) í Ki h r { { 1 3 i } | rø 1 , } Ki 3 ISK på tak pr ndebær i Bank i IX ern I FØrovaDank 60 pct.), men san ( i net. af aklk te tn hani hknerme 1 AKUGCTTIG i UL W VA r Få > f í Tí N t r i Í SSK dk 4 k Í | g D TIK i I nspunk ISK IK løsningsmodel, dk ngsat har gjort ringer af den dan k I mest i r, SK re ni f.eks. Henrik hl hofts doktorafhandling hjemmestyre gemes d.v.s. om det, at de ikke er direkte anført i Grundloven giver dem en underordnet status. I den igangsatte fæ- røske løsningsmodel er det set, at den økonomiske au- tonomi i realiteten er fjer- net uden at der er ændret et komma i Hjemmestyrelov- en endsige i Grundloven, d.v.s. den økonomiske aut- onomi er stærkt begrænset de facto selv om situationen de jure er uændret. Jeg tolke det færøske Folkeungsme- dlem Oli Breckmans udtal- elser i den sidste tid som en erkendelse af dette faktum Et interessant spørgsmål i k kk Þ H kh æt vyuendt Sk prot I | k Í TSK i ni Få t ul át KONKUMET do FISK i A hk A fisk. For det andet ot í ið vi xicl KK refinansicrif al } færøske gæld. D SK d ii af ca. 4-S mia. af udlan gælden er nød fig, hvad i vil kos , Sv mill. kr. og Í mia i mia. — er dansk kredittc ningsgæld, vil der sikker jen danske regering væl n vis forståelse for on lægningen for iKK jer gere d xid> d an k TCAIKI [ ner, I overførslerne ul Færøeri ret meget. Den resterend gæld er udenlandsk gæld der er optaget ul meget høje renter. På dette område bør mulighederne for sanering og for refinansiering over vejes meget nøje. En ege ntlig sanering kan vanske liggøre udenlandske lån ul; Færøerne í fremuden og g1- ve en dybere binding ul dansk bankvæsen. Samud ig kan man sige at de høje renter har været udtryk for risiko, og at det ud fra et rent finansielt synspunkt burde resultere i sanering For det tredje er sammen > b b i k } sh í kch i hk k k ix > > Andre løsningsmulig- heder n omlæggelse kan Færøem px ISK argumentere for, at omlægning hindrer dc øgede ub í danske kredit der kan politisk spille Landsstyret kunne have udnyttet argu mentet om den besparelse for det danske banksystem beslutningen om at videre- føre Sjóvinnubanken i reali- teten indebærer (1-2 mia kr.) Færøerne står med en me- get moderne fiskefláde, der ved konkurser ikke vil ind bringe meget. En anden mu lighed kunne derfor være at ulstræbe et samarbejde med fjerne, nye fiskerinationer, der har fisk, men som mang- ler kapitalapparatet. Arran- gementer af anden type vil kræve kreditorernes accept men da tabene ved konki foreninger, hvad t give ci rum VIST ligesom k I Du if » n , A þe A n MU } r Í det Í Í | r 1 5 GSK ind ØK KC autonoi ] lor handlingsma ge lort 1 som det er ur gt at } 14 re uaeira Efter gældsomlægning burde også den færøske va lutas direkte binding ul den danske krone også vurderes nærmere, for i realiteten er færøske valuta en "fiskefod”, hvad man jo ikke kan påstå den danske den valuta er. I den forbindelse kan bl.a. henvises ul de is landske erfaringer, som har æret gode gennem mange men også andre model ler bør indgå Endvidere kan henvises u ide løsnings-elementer, der fremgår af min kommentar i Poliuken 9.2.93 Egenilige Konklusion Dansk me 1 ae pá Færi den be delse p VA ni grad oO økonon Sand D { kl r få 45 bank m i hv FC TTK P i h > rå | SB i r * NMt iði KCTK » r har } (4 i 3 i i % há politiker } kk ret nå Á KÁ ret pá á udvalgs rappx ; var, de ikke Á g. H k ik ] H Framhald á síðu 12