mikudagur 15. september 1993síða 13

Tíðindablaðið Kommunur og vinnulivid Týsdagin 7. sept. ger Palli Dalsgaard vidmerkingar ul sjónarmið mini um komm unumar og teirra megu leikar at taka lut í vinnuliv inum Framvegis lógllgt at seta partapening í virki Tað, sum eg biði okkara umboð í javnaðarflokkin um á ungi og í landsstýri um at ansa efur, er, at:tað ikki skal eydnast tjóðveldis flokkinum og kommunu málaráðharranum at lóg geva so, at tað í framtíðini verður lógligt hjá kommun um at taka lut í vinnulivin um her á landi. Eg hugsi sjálvsagt fyrst og fremst um møguleikan at verða eigari/ medeigari í vinnufeløgum Ld. partafeløgum. Altíð rætt at svara hverjum sítt Eg en fullsamdur við tær í ti, at tað ongantíð er rætt at gera so stórar fløgur, at lån int verða stærri enn, at orka er ul at gjalda tey aftur Hetta er galdandi fyri alt sunt virksemi, alment og privat. Tað, sum eg vil mana jørdina, er tann gremjanin um og utspilling in av øllum ti, sum ber brá av ti almenna. Eg royni at vísa á, at tað almenna í flest um førum hevur húsast frægan enn teir sokalladu vinnulívsmenninir, = sum hava dusað sær í fólksins vælvild og narviteti ævinliga Kommunueftirlitið/ kommunala ábyrgdin Sjålvsagt skal kommunala cturhud gerast ført fyri at ráða kommununum í ma ílagupoliukkinum og ser stakliga í lántæku, ti tað er nk! at taka seg aftur í taroysku komn r tær eru, hava sjáldar UNUM. % umsitung, sum ul fulnar I ráða kommunustyris mum í slíkum málum. Tí skál kommunala cfurhud sjálvsagt ansa væl efur KOMmmununum OK teiTa virksemi. Men hevuðsá byrgdin og førdi kommunu poliukkurin í ú einstøku kommunun skal altíð líkn ast tí fólkavalda kommunu stynsliminum Eini tað privata undir alment eftirlit Men tað er so sanniliga eis ni neyðugt, at okkurt eftir ht verður við privatu so Ká la 1tVSLATMIT Tad eru jú Í w frer t n kallabor går "mir nú hetta fyr ttan at hava nakra sum helst åvirk an á, hval tey vórðu nytt ul Ein buskaparligur srskapur eigur at góðtakast longur samdir í ti, atemgin busk al arligur ørskapur eigur at góðuakast longur, serstak liga nú, vit mugu ásanna, at vórðu ty gjalda Tí krevja kv Oscku komu at sum m.a. vit báðir. at skil kemur 4 % t ør Pr T i Þ kk leppur at reka okk Må KEIM, UTN al y bardi -—>. må konkurrere med det eta- blerede arbejdsmarked, så- ledes at folk, der er i beskæf- tigelse ikke må siges op til fordel for folk, der indgår i projektet. D.v.s. en form for løntilskud. Formålspara- graffen er, at såvel arbejds- løshedsforsikring som er- hvervslivet skal have forde- le af projektet. Vi har endnu ikke de store erfaringer på området, dog er der givet til- ladelse til enkelte projekter. Men det er klart, at besty- relsen, der jo er bemandet af arbejdsmarkedets parter, har på forhånd en ret så kon- servativ holdning, da man ikke vil ud i en konkurrence med resternc af det etable- red arbejdsmarked, og da man mangler de nødvendi- ge erfaringer. Men hjemme- len giver muligheder måske specielt i støtte ul eksport- fremmende tiltag, f.eks. til udvikling af færdige fabri kater, og det er relevant, da det er nødvendigt at intensi vere forædlingen. Et ultag, som er gennem ført med en vis succes har været gennemført på Han- delsskolen, hvor HH elever har undervist unge arbejds- løse i EDB Et andet projekt, der netop er i gang i Vestmanna er, at arbejdsløshedsforsikringen giver løntilskud til arbejds- løse håndværkere til at sætte op en prototype af renskæ- relinje på filetfabrikken Projektet går under navnet »Projekt ldealfiletfabrik- ken« Men det bør understreges, at der ikke i forhold til ud- landet er tale om konkurren ceforyridning, da landskas sen ikke finiancierer ar bejdsløshedsforsikringen Denne d.v.s. financiering bliver alene varetaget af ar bejdsmarkedets parter Vi har på finansloven i år bevilget et beløb til aktive- ring af ungdom mellem 16 og 26 år, og i udkastet til fi- nansloven for 1994 har vi fordøblet bevillingen Dette er primært tilsigtet den del af ungdommen, der lige har forladt skolen. Pro- jekterne, der for de flestes vedkommende bliver ad ministreret af kommuner- ne, har de fleste en naturbe- varende karakter. Nogle af dem giver ungdommen mu- lighed for at prøve livet om- bord på et fiskeskib. Et an- det projekt går ud på, at få ca. 40 håndværkere arbejde i udlandet. Det går under navnet FDTS (Føroyar Danmark Tyskland Schweits) I fjor fik vi aktiveret en del af vore unge arbejdsløse ul at rydde op og plante nye træer í vores plantager, der næsten blev jævnet med jor den under orkanen i 1988 I vores forsorgslov (det der svarer til en danske bi standslov) har vi også fået en — aktiveringshjemmel, men må vi beklage, at vi ikke er kommet rigtig igang endnu Efter indførelsen af en tvungen arbejdsløshedsfor- sikring har vi flyttet de ar bejdsløse fra forsorgslo ven. Men efter 1. august 1995, da mange arbejdsløse ikke kan få dagpenge fra ar bejdsløshedsforsikringen og derfor flytter ulbage til forsorgsloven, bliver pro blemet aktuelt Alt dette skyldes måske Vinnulivid skal aftur blomstra Men vinnulivid ei I in folk N k É ka . 8 k h > > k + ud ' Tað almenna skal framvegis luttaka Í vinnuni Ti taki eg uppaft . tað ikk mær frá va Kattg i að er fra Ikki prógvað, attað hevur minni sk at LO reka alivid, enn tað 7 først og fremmest, at vi ikke ngugt er kommet over det værste chok efter drasuske økonomiske ned tur. Tilbage er at håbe, at vi er inde i en sundere udvik ling — inden vi accepterer ledighed som et permanent samfundsproblem Dette var så det spar somme bidrag ul dagens emne. For de andre nordis ke lande, der nu igennem en årrække har arbejdet med disse alvorlige problemer, kan vores erfaring vel sag tens ikke give inspiration til nye ideer. Men vores delta gelse vil forhåbentlig give os mulighed for at blive ber iget al jeres ertannger vores Henning Holten í Í Sostalinum leygardag á 1 k Þ » k s" = » » p ” k ak * b k ” = > sk k í » kr i TRA u p » dø al (0 » r ry ” ? så 1 js b 5 K i dá sellar utla Hans Jørgensen