mikudagur 20. oktober 1993síða 12

Síða 12 Nr. 199 — 20. OKTOBER 1993 Nógv hevur verið skrivað um grind og gr tíanverri eisini komið skeivt fyri. Tað hava verið « instakar rættvisar atfinningar móti dråpshåttinum, men so er næstan alt sagt. Restin hevur verið á sera ósakligum og óseriðsum stóði. Fyri at royna at greiða nakrar av hesum spurningum út frá eerandis veruleikanum skrivaði F rank Davidsen, limur í løgtingsins umhvørvis- nevnd herfyri eina grein, sum varð send donskum f) jølmidlum. Tíðindablaðið Sosialurin fer í sambandi vid ta nógvu erindaumrødu, sum hevur verið í bladnum í seinastum nevnir høvundin hana ' udnytte havets resourcer i eget farvand” Flere århundreder før Paul McCartney og Greenpeace eksistens, var havets spise kammer det helt avgørende for både grønlændere og færinger. Ikke bare sæl og grind, men alt, sum det til ti- der ugæstfrie Atlanterhav kunne give disse folk var kærkommen. De tog det ikke som en selvfølge, men viste en re- spekt og ærbødighed for na turkræfterne, og den al mægtige Gud, som stadig væki dag er særdeles leven de bland befolkningen pá Færøerne At færinger a Greenpeace og andre pressionsgrupper bliver fremstillet som nogle blodtarsuge dyremishand- lere, samudig som vi bliver beskyldt for at dræbe grin- væ Tr „at prenta greinina, “Et indlæg til den seriøse debat om Færøernes ret til at dehvaler for fornøjelsens skyld, har slet slet intet med virkeligheden at gøre Omnualle, ikke kun dem, der støtter Greenpeace, tog sig tid til at kigge í verdens- kortet og den globus hvor hele vores klode er synlig på, så er det uendeligt svært at finde lille Færøerne i det mægtige Atlanterhav. Så små er Færøerne, at det for +” -. -. . > + 9 4. á á á sum er á donskum. + ndadråp upp gjøgnum árin, og mangt er Sjálvur grindehvalerne at finde ve jen til de små øer ude í At lanten, er som at finde den berømte nål i en høstak Det er så sandelig ikke færingerne, men derimod naturens gang der bestem- mer hvalemes færden frem og tilbage over det mægtige Atlanterhav. Er det sådan at den blæksprutteart, som grindehvalci jagter for at Frank Davidsen, fyrrv finde føde, svømmer ind imellem de atten små ør, som Færøerne består af, ja så følger hvalflokken efter. Herefter er det den stærke strøm imellem øeme, der afgør hvor hvalflokken hav- ner. Går den stærke strøm i retning af en af de af mynd- ighederne godkendte fjorde til at aflive hvalerne i, så er der ingen problemer, og det er fordi det viser sig, at når hvalflokken er kommet ind ” FE Ad Me og re" PT sa > = Tíðindablaðið (371) ! 1 limur í ØRN GSINS j í umhvørvisnevnad imellem øerne, mister fø rerhvalen orienteringen som gør det let at drive hvalflokken i bunden af fjorden. På den anden side hvis strømmen går iden for kerte retning og hvalflok ken kommer ud på det åbne hav igen, så er det uendeligt svært, for ikke at sige umu ligt at få hvalflokken ind imellem øerne igen. Ud fra foranstående be tragtninger, er det helt klart, at den organiserede terror- kampagne som Greenpeace og andre organisationer har ført mod færøsk grinde- fangst, intet har med virke- ligheden at gøre. Færinger værdsætter et måltid grind og spæk, ligeså højt som danskerne værd- sætter et måltid svinekød og englænderne roastbeaf Påstandene om at vi smi- der grind og spæk på losse- pladsen, har selvfølgelig sin forklaring. Ligesom med alle andre madvarer, kan grind og spæk fordærves og blive uspiselig. Derfor kan det selvfølgelig hænde, at en lille brøkdel af den dejlige grind og spæk ikke kom- mer på middagsbordet. Når EIA og WDCS og WSPA, især briuske dyre nsorganisationer, opiy Iræber grind: UIKKI hænger sammen kendsgeming er det rod, at rærøerne har en leit enestående, nur har fundet vejen frem ul